29. oktober - Hvem ejer vort venskab?

(304)  Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende. - Jak. 4,4. ret

(304)  Skriften giver rigeligt bevis for, at det er mere trygt at slutte sig til Herren og miste verdens gunst og venskab, end det er at se hen til verden for at vinde gunst og hjælp og glemme vor afhængighed af Gud. ..... ret

(304)  Herren har selv rejst en skillemur mellem de ting, der hører verden til, og de ting, han har udvalgt af verden og helliget sig selv. Verden vil ikke anerkende denne sondring. ..... Men Gud har lavet denne adskillelse, og han vil, at den skal stå ved magt. Både i Det gamle og nye Testamente har Herren direkte pålagt sit folk at skille sig ud fra verden både i ånd og i deres foretagender og gerninger; at være et helligt folk, et udvalgt folk, så de kunne forkynde hans pris, som havde kaldet dem ud fra mørket ind i sit underfulde lys. Østen er ikke fjernere fra vesten, end lysets børn i deres skikke, handlinger og ånd er det fra mørkets børn. Denne adskillelse vil blive mere mærkbar, mere afgjort, efterhånden som vi nærmer os tidens afslutning. ..... ret

(304)  Der findes et begreb, som kaldes kærlighed, der gerne vil lære os at rose og smigre vore kammerater og ikke ærligt fortælle dem om deres fare og advare og råde dem til deres eget bedste. Denne kærlighed stammer ikke fra Himmelen. Vore ord og handlinger burde være alvorlige og indtrængende, særlig over for dem, der forsømmer deres sjæls frelse. Hvis vi hævder at være Guds sønner og døtre, burde vi handle sådan mod de vantro, at vore sjæle ikke ville være skyld i deres blod, når vi møder dem på opgørets store dag. Hvis vi gør fælles sag med dem i letsindighed, spøg og forlystelsessyge eller i noget som helst, der kan bandlyse alvoren fra sindet, siger vi dem stadig ved vort eksempel: "Fred, fred; lad jer ikke forstyrre. Der er ingen grund til at blive forskrækket." Dette er det samme som at sige til en synder: "Det skal nok gå dig godt!" ret

(304)  Hvis vi hævder at være Guds sønner og døtre, burde vi handle sådan mod de vantro, at vore sjæle ikke ville være skyld i deres blod, når vi møder dem på opgørets store dag." ret

næste kapitel