At jeg må kende ham kapitel 314. Fra side 314.     Fra side 318 i den engelske udgave.ren side   tilbage

8. november - Vov at være anderledes!

(314)  For at I må blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie børn midt i en vanartet og forvildet slægt, hvor I skinner som himmellys i verden. - Fil. 2,15. ret

(314)  Enhver må for Kristi skyld og for sin egen sjæls skyld undgå at handle i overensstemmelse med verden, med dens skikke, dens tomhed og sædvaner. Tag jer i agt for menneskers befalinger, som vil stå i vejen for Guds hellige bud. Den, der elsker fornøjelser, er aldrig tilfreds, men længes altid efter igen at søge ophidselse i balsalen, teatret eller ved andre fornøjelser. Den tid, Gud har skænket os til beredelse til evigheden, benyttes af mange til at hæge over opdigtede historier. Forstandens gave, som Gud har givet, fordærves, Guds ord forsømmes, sjæl og sind bliver berøvet deres moralske kraft til at kæmpe mod fejl og vildfarelser, vaner og handlinger, der gør sjælen uegnet til at glæde sig over Kristi nærhed. ..... ret

(314)  Man bør stille sig selv dette spørgsmål med den dybeste alvor og omtanke: "Hvordan står det til med min sjæl? Modarbejder jeg min frelser ved mine sædvaner og handlinger?" Spørg dig selv: "Medvirker jeg til Kristi ære? Viser jeg overfor en ulydig og uærlig slægt, at jeg vælger at lide skam for Jesu skyld?" ..... Vil Kristi bekendende disciple stile mod et højt mål og nå helliggørelsens forbillede? Det er bedre at være et verdensbarn end en almindelig, tarvelig, erklæret kristen. Tag mod til dig og skil dig ud fra verden. Vov at blive anset for at være besynderlig, fordi du elsker Jesus højere end verden og retfærdighed med forfølgelse højere end ulydighed med timelig velstand. Hellig og fuldkommen lydighed gennem afhængighed af vor Herre Jesus Kristus vil styrke sjælen til at være standhaftig i troen og evangeliets håb. ret

(314)  Jesus siger: "Skilt fra mig kan I slet intet gøre!" Joh 15,5. At være forenet med Kristus er vort eneste middel til at overvinde synden. Når vi lever i Kristus, holder fast ved Kristus, drager næring af Kristus og opretholdes ved Kristus, bærer vi frugt i lighed med Kristus. Vi lever og røres i ham; vi er ét med ham og ét med Faderen. Kristi navn herliggøres ved Guds troende barn. Dette er Bibelens religion." ret

næste kapitel