At jeg må kende ham kapitel 315. Fra side 315.     Fra side 319 i den engelske udgave.ren side   tilbage

9. november - Forrettigheder uden grænse!

(315)  Salig den mand, som ikke går efter gudløses råd, står på synderes vej eller sidder i spotteres lag. - Sl. 1,1. ret

(315)  De, der lever under Guds velsignelse, er meget begunstigede. ..... Sørg endelig for ikke at vælge de ugudelige til kammerater, for de vil påvirke dig til at gøre netop det, som mishager Gud og berøver dig hans velsignelse. ..... ret

(315)  Når nogen åbner sind og hjerte for dem, der helst vil råde dem til at handle forkert på den ene eller anden måde, så går de efter gudløses råd. ..... De står på synderes vej, ..... og ved det næste skridt vil de opdage, at de sidder i spotteres lag uden at gøre sig bekymringer. ..... Nådens, fredens og kærlighedens budskab ringeagtes, og de, der omgås denne slags mennesker, vil blive som en af dem, ringeagter af Guds nåde. Det er forbavsende at se, hvor vidt én gudløs ung mands indflydelse rækker, hvilken magt til det onde han får ved Satans hjælp, i hvor høj grad der tages hensyn til hans råd og hvor megen sorg og smerte han kan forvolde, ..... ret

(315)  De forrettigheder, der er skænket Guds børn, er grænseløse, at være forenede med Jesus Kristus, der i hele Himmelens og de ikke faldne verdeners univers tilbedes af alle, og hvis pris synges af hver tunge; at være Guds børn, at bære hans navn, at blive medlem af den kongelige familie; at komme ind i rækkerne under Immanuels banner, kongernes Konge og herrernes Herre. Hans ord adlydes af de højerestående fornuftvæsener. ..... ret

(315)  Den ringeste tjeneste, der bliver gjort for Jesus, er den højeste ære, dødelige kan opnå. Engle,.som er rene og hellige, adlyder hans ord; og skulle vi så lade os narre og bedrage til at tjene Satan? Skulle vi nægte at vise lydighed mod hans krav? Skulle man ikke kunne sige om enhver af os: "Men han har lyst til Herrens lov og han grunder på hans lov både dag og nat. Han er som et træ, der, plantet ved bække, bærer sin frugt til rette tid, og bladene visner ikke: Alt; hvad han gør, får han lykke til." ret

næste kapitel