10. november - En lykkelig vandring med Jesus

(316)  Og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere, thi Gud tog ham. - 1.Mos. 5,24. ret

(316)  Enok levede i en fordærvet tid, hvor retsindighedens magt var meget svag. Urenheden bredte sig alle vegne omkring ham, men Enok fortsatte dog at vandre med Gud. Han opdrog sit sind til fromhed til at tænke på rene og hellige ting, og hans tale drejede sig om, hvad der var helligt og guddommeligt. Gud udvalgte ham til sin ven. Han vandrede med Gud og tog imod hans råd. Han måtte kæmpe mod de samme fristelser som vi. De mennesker, der omgav ham, var ikke mere venligt indstillede over for retfærdighed end de, der i den nuværende tid omgiver os. Den luft, han indåndede, var besmittet af synd og fordærvelse ligesom vor, men dog besudlede han sig ikke med sin tids fremherskende synder. Og sådan kan vi forblive lige så rene og ufordærvede som den trofaste Enok. ret

(316)  Vi lever i en tid, hvor ondskaben har fået overhånd. De sidste tiders farer lurer omkring os, og fordi uret- ret

(316)  færdigheden er blevet stor, bliver kærligheden kold hos mange. ..... ret

(316)  Den korte tidsfrist tilskynder os til at søge retfærdighed og få Kristus til ven. Men dette er ikke hovedårsagen. Den smager af egoisme. Er det da nødvendigt, at skrækken for Herrens dag skal holdes os for øje for ved frygt at tvinge os til at handle rigtigt? Sådan burde det ikke være. Jesus virker dragende. Han er fuld af kærlighed, barmhjertighed og medlidenhed. Han tilbyder at være vor ven, at vandre med os ad alle livets besværlige veje. Han siger til dig: Jeg er Herren, din Gud, du skal vandre med mig, og jeg vil fylde din sti med lys. Jesus, selve Himmelens Majestæt, tilbyder dem, der kommer til ham med deres byrder, deres svaghed og deres bekymringer, at blive ophøjede til at være hans venner. Han vil gøre dem til sine kære børn og til sidst give dem en arv af større værd end kongernes riger, en herligheds krone, der er rigere end nogen, der nogen sinde har smykket den mest ophøjede jordiske herskers pande. ret

(316)  Det er vor forrettighed at gå en stille, fortrolig, glad vandring med Jesus hver eneste dag, vi lever." ret

næste kapitel