At jeg må kende ham kapitel 318. Fra side 318. Fra side 322 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(318) Da siger Jesus til ham: "Vig bort, Satan! thi der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene'." - Matt. 4,10. ret (318) "Du må ikke have andre guder end mig." 2Mos 20,3. ..... Det er ikke kun ved at benægte, at Gud er til, eller ved at bøje sig for afguder af sten eller træ, at man bryder det første bud. Dets betydning bliver overtrådt af mange, der hævder at være Kristi disciple, men Herren anerkender ikke dem som sine børn, som i deres hjerter dyrker noget, der indtager den plads, som kun tilkommer Gud. Hos mange er det nydelsessygen, der regerer, hos andre er det klæder og kærlighed til verden, der indtager førstepladsen i hjertet. ..... ret (318) Gud har givet os meget i dette liv, som vi kan skænke vor kærlighed, men når vi overdriver det, som i sig selv er tilladeligt, bliver vi afgudsdyrkere. ..... Alt, hvad der skiller vor kærlighed fra Gud og formindsker vor interesse for det evige, er en afgud. De, der bruger den kostbare tid, Gud har givet dem, en tid, der er blevet købt for en uendelig stor pris til at smykke deres hjem for at prale med det, til at følge verdens moder og sædvaner, berøver ikke blot deres egne sjæle åndelig føde, men undlader at give Gud, hvad der tilkommer ham. Den tid, der således benyttes til tilfredsstillelse af selviske ønsker, kunne have været anvendt til at erhverve kendskab til Guds ord, til at udvikle vore evner, så vi kunne yde Skaberen en mere forstandig, tjeneste. ..... Gud vil ikke have en part af et delt hjerte. Hvis vor opmærksomhed er optaget af verden, kan han ikke være den enerådende. Hvis dette forringer vor gudsfrygt, er det i hans øjne afgudsdyrkelse. ..... ret (318) "Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed." Joh 4,24. Når vor sjæl er stemt til at prise vor skaber, ikke blot med salmer og hymner og åndelige sange, men også ved vort liv, vil vi leve i samfund med Himmelen. ..... Så vil der komme taknemmelighed i hjertet og i hjemmet, både lønligt og i fælles tilbedelse. Heri består den sande gudsdyrkelse." ret |