At jeg må kende ham kapitel 337. Fra side 337.     Fra side 341 i den engelske udgave.ren side   tilbage

1. december - Ophøjelsen af manden fra Golgata

(337)  Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan må Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal, have evigt liv i ham. - Joh. 3,14.15. ret

(337)  Jeg viser jer hen til Golgatas kors. Jeg beder jer om at overveje det uendeligt store offer, der blev bragt for jer, for at I ved troen på Jesus Kristus ikke skal fortabes, men have evigt liv. ..... Jeg viser jer hen til Jesus. I kan være trygge, hvis I overgiver ham jeres sjæls inderste. Vor Herre Jesus har købt jer for en uendelig stor pris. I kan betro jeres sjæl i Jesu varetægt. I kan stole på ham som jeres rådgiver. ... Hold jer altid nær til Gud. Han vil hjælpe jer. ret

(337)  I må sørge for at få jeres oplysning fra kilden til alt lys. Han er det store strålende midtpunkt for det himmelske univers og det store verdens lys. Han vil oplyse hvert menneske, som kommer til verden. Stræb ikke efter noget godt-købs og lavt. Kristi mildhed må udfolde sig i jer. Stræb efter de højeste resultater og lad jer inspirere af Jesus Kristus. Han er jeres ven. I kan altid stole på ham og vil opdage, at han er trofast og sand. Når I er i de største vanskeligheder eller sårede og sønderknuste og trænger til hans medfølelse, vil han ikke gå jer forbi. Til ham kan I komme med barnlig enfoldighed. Til ham kan I komme med jeres glæde og fryd. Med alt, hvad der er smigrende for jeres forhåbninger, med hvert lykkeligt udfald for jeres arbejde for Herren, se hen til Jesus og læg al æren for hans fod! Alt er afhængigt af, om I vandrer i sindets ydmyghed. Skriv Kristi navn på dit bannermærke og gør aldrig dit flag skam. ret

(337)  Hele Himmelen blev givet os ved Jesus Kristus. ..... Gør Jesus ære ved at yde ham hjertets bedste og helligste tjeneste. Han har givet sit liv for dig. Hvem er så han, som har gjort dette? Guds enbårne Søn, han, som var ét med Faderen, før verden var til. ret

(337)  Løft dit banner, løft det endnu højere! Lad det aldrig, aldrig slæbe i jordens støv. Lovpris Jesus! Ophøj ham, manden fra Golgata, stadig højere og højere." ret

næste kapitel