At jeg må kende ham kapitel 36. Fra side 36. Fra side 42 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(36) Kom hid, børnlill, og hør på mig, jeg vil lære jer Herrens frygt. - Sl.34,12. ret (36) Ethvert barn og enhver ung burde have dette i tanke: "Jeg er værdifuld i Guds øjne; jeg er købt og prisen er betalt, jeg er Jesu Kristi ejendom. Som en Kristi efterfølger må jeg i mit liv forkynde hans dyder, så at jeg kan være et vidne for min frelser." ret (36) Bed meget. Lad dit hjerte være vendt mod Gud, medens du arbejder. Når du har overladt din sjæl i Guds varetægt, gå da ikke hen og gør noget, der er i direkte modstrid med den bøn, du opsendte. Våg og bed, for at du ikke skal falde i fristelse. Modstå den første tilbøjelighed til at handle forkert. Hav denne bøn i tanke: "Jesus, hjælp mig, bevar mig fra det onde," og gør da det, som du ved, Kristus ønsker, at du skal gøre. ..... ret (36) Du spørger måske, som mange andre har gjort: "Hvordan kan jeg vide, at Jesus antager mig og elsker mig? Kan jeg mærke det på mine følelser?" Nej, men ved lydighed mod hans hellige ord. Anvend Guds rige løfter på dig selv. Stol på hans ord om, at Jesus bor ved troen i dit hjerte. Du kan eje hans fred ved tro og tillid til Gud, og da kan du sige: "Jeg ved, på hvem jeg tror. Jeg vil lytte til alt, hvad hans Helligånd tilhvisker mig." ret (36) Der findes kun én måde, hvorpå du kan blive sejrvinder. Tjen Gud af hele dit hjerte, fordi du elsker ham. Søg ham daglig, fordi du elsker ham, og forstå, hvad han betyder for dig. Vær tro i de små ting, selv om ingen anden end Gud ser, hvad du gør. Husk, at du arbejder for Kristus. Du kan modtage en dyrebar erfaring hver dag nu ved at tjene Gud. Lad sandhedens principper få en plads i din egen sjæl og åbenbar Kristus i dit liv. Vær ikke tilfreds med at være på et lavt stade som alle andre. Du kan ..... ligne Kristus i karakter. ret (36) Vend hele tiden dit blik mod Jesus, hvis du ønsker at gå fremad skridt for skridt på den snævre sti, som Herrens udvalgte har fået anvist at vandre på, og sig til dig selv: "Dig, o Gud, vil jeg søge; dig vil jeg følge; dig vil jeg tjene; jeg kan og vil gå fremad under din ledelse." ret |