28. december - Den glæde, der ventede ham

(364)  Som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone. - Hebr. 12,2. ret

(364)  Kristi gerning på jorden bestod i at søge og frelse det fortabte. Bestandig så han for sit blik udfaldet af sin sendelse, skønt bloddåben først måtte gennemleves, skønt verdens syndebyrde skulle lægges på hans skyldfri sjæl, skønt skyggen af en usigelig smerte altid omgang ham. Men for den glædes skyld, som ventede ham, udholdt han korset og ringeagtede skammen. Alt dette tålte han, for at syndige mennesker kunne blive frelst, så de kunne blive ophøjede og forædlede og få plads sammen med ham på hans trone. ret

(364)  Kristus er oprindelsen til guddommelig sandhed. Han kendte højden og dybden, længden og bredden og fylden af den guddommelige kærligheds medynk, som ingen dødelige mennesker kan kende den. Han kendte den salighed, som syndere viser fra sig, når de forkaster det himmelske lys og de rædsler, der vil overgå den sjæl, som afviser himmelens sandhed. ..... Kristus alene kender betydningen af den evige vægt af herlighed, som de, der kæmper imod Gud, nægter at modtage. ret

(364)  Mennesker er besmittede af synd og de kan ikke have nogen fyldestgørende opfattelse af, hvor afskyeligt det onde er, som de værner om. For syndens skyld blev Himmelens Majestæt ramt, slået af Gud og såret. Frivilligt blottede vor guddommelige stedfortræder sin sjæl for retfærdighedens sværd, for at vi ikke skulle fortabes, men have evigt liv. Kristus sagde: "Jeg sætter mit liv til for at tage det igen, Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv." Joh 10,17-18. Intet jordisk menneske eller nogen himmelsk engel kunne have betalt straffen for synden. Jesus var den eneste, der kunne frelse den oprørske menneskeslægt. ret

(364)  Den glæde, der ventede Jesus, var at se sjæle genløst ved opofrelsen af hans herlighed, hans ære, hans rigdom og hans eget liv. Hans glæde var menneskers frelse. Når alle de genløste forsamles i Guds rige, skal han efter sin sjæls møje se det, hvormed han skal mættes." ret

næste kapitel