15. februar - Grundig undervisning

(46)  Tjenerne svarede: »Aldrig har noget menneske talt, som dette menneske taler.« - Joh.7,46. ret

(46)  Om Kristus står der: "Den store skare hørte ham gerne." Mark 12,38. "Aldrig har noget menneske talt, som dette menneske taler," erklærede de tjenere, der var udsendt for at tage ham til fange. Hans ord trøstede, styrkede og velsignede dem, der hungrede efter den fred, som han alene kunne give. Oh, hvor var dog Kristus kærlig og overbærende! Hvor fyldt med medynk og mildhed var hans undervisning til de fattige, plagede og nedtrykte! … ret

(46)  Hans illustrationer blev taget fra det daglige liv og selv om de var simple, indeholdt de en vidunderlig dyb lærdom. Himmelens fugle, markens liljer, sæden, hyrden og fårene benyttedes af Kristus til at illustrere evige sandheder og når hans tilhørere siden hen tilfældigvis så disse ting i naturen, kom de altid til at tænke på hans ord. .... ret

(46)  Kristi ord, der var til så megen trøst og opmuntring for dem, der lyttede, gælder os i dag. Ligesom en trofast hyrde kender sine får og drager omsorg for dem, sørger Kristus for sine børn. Han kender de prøvelser og vanskeligheder, som enhver af dem har. "Han vogter sin hjord som en hyrde," siger Esajas, "samler den med armen, bærer lammene i favn " Es 40,11. Kristus kender nøje sine får og han har særlig omsorg for dem; der lider og er hjælpeløse ..... ret

(46)  Kristus har vejet alle menneskenes lidelser, alle menneskenes sorger. Han bærer ågets vægt for hver eneste sjæl, som vil gå sammen med ham. Han kender de sorger, som vi føler inderst inde og som vi ikke kan lade komme til udtryk. Selv om der ikke er nogen mennesker, der har medynk med os, behøver vi ikke føle, at ingen har sympati for os, Kristus ved det og ham siger: Se hen til mig og lev. "Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile." Matt 11,28. Jeg har båret jeres sygdomme og taget jeres smerter på mig. I har den dybeste, rigeste medlidenhed i jeres hyrdes ømme, medlidende kærlighed ..... Hans menneskenatur er ikke gået tabt i hans almagts ophøjede skikkelse..… ret

næste kapitel