At jeg må kende ham kapitel 47. Fra side 47.     Fra side 53 i den engelske udgave.ren side   tilbage

16. februar - Kristus, den gode hyrde

(47)  Jeg er den gode hyrde; jeg kender mine, og mine kender mig. Ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. - Joh.10,14.15. ret

(47)  Jesus siger: "Jeg kender mine." Lad os se på denne udtalelse. Gud kender os, før vi tager imod ham. "Jeg kender mine får." Hvorledes bliver mennesker Kristi får? Ved at vælge at tage imod ham. Men Kristus havde først udvalgt dem. Han kendte enhver, der ville tage imod hans dragen, og han kendte enhver, der ville føle tilskyndelse til at tage imod ham, men som på grund af den offentlige fjendtlige modstand ville vende sig bort fra ham. Johannes siger til alle: "Se Guds lam, som borttager verdens synd." Joh 1,29. De, der hørte stemmen og så Jesus som Guds lam, troede på ham og blev hans ejendom af egen fri vilje. Men at de valgte Kristus, var en følge af hans dragen. Jesus viste os sin kærlighed mod os, før vi elskede ham. ..... ret

(47)  Hele den menneskelige familie er betroet til Jesu varetægt, ligesom fåreflokken er i hyrdens varetægt. Disse får og lam skal passes med en hyrdes omsorg. De vil blive vogtet af den trofaste Overhyrde under trofaste underhyrders ledelse, og hvis de vil adlyde Overhyrdens røst, vil de ikke blive overladt til at fortæres at ulve. ..... ret

(47)  Jesus siger: "Mine får hører min røst, ..... og de følger mig." Joh 10,27. Israels Hyrde driver ikke sine får af sted, han leder dem. Han er kun indstillet på at kalde. "Mine får hører min røst." Hvis vi i sandhed er Guds sønner og døtre, ikke blot hører vi, men vi genkender stemmen blandt alle andre. Vi sætter pris på Kristi ord, vi kan skelne sandheden, som den er åbenbaret i Jesus, fra al vildfarelse, og den kvæger sjælen og fylder os med glæde. ..... ret

(47)  Den smukke beskrivelse i Åbenbaringen 7 er et billede på hyrdens omsorg. "De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede stikke dem. Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand. ..... " Åb 7,16.17. ret

næste kapitel