19. februar - Når mennesket samarbejder

(50)  Thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske. - Fil.2,13. ret

(50)   "Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig." Åb 3,20. Sådan illustrerer verdens forløser Helligåndens gerning i menneskets hjerte. Ved selv at handle i tro lægger mennesket sig i Guds hånd, så at han kan virke i det, for at hans gode vilje kan ske i sin tid. Man må stadig udøve tro for at være i Kristus og blive i Kristus, idet man bor i ham ved troen. ret

(50)  Den store gerning, som Kristus skal udføre i menneskenes hjerte, er en gradvis oplæring, en stadig kontrol over sind og hjerte. Selvet, den gamle medfødte natur, dør og Kristi vilje er vor vilje, hans vej er vor vej, og mennesket bliver med hjerte, sind og forstand et redskab i Guds hånd og gør ikke mere ondt, men udøver Kristi retfærdighed ..... ret

(50)  Ifølge den guddommelige anordning gør Gud ikke noget uden menneskets samarbejde. Han tvinger intet menneske mod dets vilje. De må helt overgives til Herren, ellers kan Herren ikke udføre sin guddommelige gerning, som han ville være i stand til med menneskets hjælp. Jesus sagde, at han på et vist sted ikke kunne udføre mange kraftige gerninger blandt folket på grund af deres vantro. Han ønskede på det sted at gøre for dem netop det, som han vidste, de behøvede at få gjort, men han kunne ikke, fordi deres vantro stod i vejen for det. Pottemageren kan ikke forme og danne noget til ære, som aldrig er blevet lagt i hans hænder. Den kristne må dagligt leve et liv i overgivelse, lydighed og stadig sejr, idet han hver dag vinder nye sejre. Dette er, hvad det vil sige at vokse op til Kristus og forme livet efter det guddommelige forbillede ..... ret

næste kapitel