At jeg må kende ham kapitel 52. Fra side 52.     Fra side 58 i den engelske udgave.ren side   tilbage

21. februar - Helligånden, vor hjælper

(52)  Thi alle, som drives af Guds Ånd, er Guds børn. - Rom.8,14. ret

(52)  Ved englenes tjeneste sættes Helligånden i stand til at virke på menneskenes sind og hjerte og drage dem til Kristus. ..... Men Guds ånd stiller sig ikke i vejen for menneskenes frihed. Helligånden er blevet givet for at være en hjælp, så at menneskene kan samarbejde med Gud, og det er givet ham at drage sjæle, men aldrig at påtvinge lydighed. ret

(52)  Kristus er rede til at tildele al hjælp fra Himmelen. Han kender alle de fristelser, som møder mennneskene, og ved, hvorledes ethvert menneske er udrustet. Han måler deres styrke. Han ser nutiden og fremtiden og fremstiller for dem de krav, som de skal opfylde, og anmoder dem indtrængende om ikke at lade almindelige jordiske ting få lov til at blive af så alt opslugende interesse, at evige værdier bliver ladt ude af betragtning. Herren har en rigdom af nåde at tildele enhver, der vil tage imod den himmelske gave. Helligånden vil lade vore evner, som Gud har udrustet os med, blive benyttet i tjeneste for Kristus og vil forme og danne menneskene efter det guddommelige mønster. ret

(52)  Helligånden er vor kraft i arbejdet med karakterens udvikling, med at danne karakteren efter det guddommelige billede. Når vi mener, at vi selv kan danne vor erfaring, begår vi en stor fejl. Vi kan aldrig i os selv vinde sejr over fristelser. Men de, der har oprigtig tro på Kristus, vil blive ledet af Helligånden. Den sjæl, i hvis hjerte troen har taget bolig, vil vokse op til et herligt tempel for Herren. Han vil blive ledet af Kristi nåde. Han vil vokse, alt eftersom han lader sig lede af Helligåndens undervisning. ret

(52)  Helligåndens indflydelse er Kristi liv i sjælen. Vi kan ikke se Kristus nu og tale med ham, men Helligånden er os lige nær på ét sted som på et åndet. Han virker i og gennem enhver, der tager imod Kristus. De, der kender åndens iboen, åbenbarer åndens frugt: kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed." ret

næste kapitel