At jeg må kende ham kapitel 55. Fra side 55.     Fra side 61 i den engelske udgave.ren side   tilbage

24. februar - "Se, hvor stor en kærlighed"!"

(55)  Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det. Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke har kendt ham. - 1.Joh.3,1. ret

(55)   "Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn." Joh 1,12. ..... "Thi alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I modtog jo ikke en ånd, der giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I modtog en ånd, der giver barnekår, og i den råber vi: "Abba, Fader!" ånden selv vidner sammen med vor ånd, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt vi lider med ham, så vi også kan herliggøres med ham. Thi jeg holder for, at det, vi lider her i tiden, ikke er værd at regne i sammenligning med den herlighed, som skal åbenbares på os." Rom 8,14-18. ret

(55)  Johannes kan ikke finde ord, der er tilstrækkelige til at beskrive Guds store kærlighed til syndige mennesker, men han opmuntrer alle til at se Guds kærlighed åbenbaret i den gave, han skænkede i sin enbårne Søn. Formedelst det fuldkomne offer, som blev givet for den skyldige menneskeslægt, kan de, der tror på Kristus, ..... blive frelst fra evig undergang. Kristus var eet med Faderen, men da synden kom ind i verden på grund af Adams overtrædelse, var han alligevel villig til at stige ned fra sin ophøjede plads som Guds lige, Gud, der bor i et lys, som mennesker ikke kan nærme sig, så overvældende herligt, at intet menneske kunne se hans ansigt og leve og underkaste sig forhånelse, bespottelse, lidelse, smerte og død for at tilfredsstille Guds uforanderlige lovs krav og med sin død og retfærdighed skaffe en udvej for overtræderen. Det var denne gerning, hans Fader overlod til ham, og de, som tager imod Kristus og helt stoler på hans fortjeneste, bliver Guds sønner og døtre Guds arvinger og Kristi medarvinger ..... ret

(55)  Lad ingen ..... tænke, at det er nedladenhed, når et menneske, det være nok så begavet eller lærd eller æret, tager imod Kristus. Ethvert menneske burde se op mod Himmelen med ærefrygt og taknemmelighed og udbryde i forundring: "Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os." ret

næste kapitel