1. marts - Ringeagtet, skyet af folk

(62)  Ringeagtet, skyet af folk, en smerternes mand og kendt med sygdom, en, man skjuler sit ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke. - Es.53,3. ret

(62)  Hvor få der er, som har noget begreb om den smerte, der nagede Guds Søns hjerte i de tredive år, han levede på denne jord. Der lå en skygge af sorg og smerte over hans liv fra krybben til Golgata. Han var en smerternes mand og udholdt en hjertesorg, som intet menneske er i stand til at beskrive. Han kunne i sandhed have sagt: "Giv agt og se, om der gives en smerte som den, der er tilføjet mig." Klages. 1,12. Hans lidelser bestod af den dybeste sjæleangst og hvilket menneske formåede at have medfølelse med den evige Guds Søns sjæleangst. Skønt han hadede synd af hele sit hjerte, tog ham hele verdens synd på sig, da han betrådte vejen til Golgata og led overtæderens straf. Uskyldig led han den skyldiges straf; skønt uden brøde gav han sig selv for at lide straffen for overtrædelsen af Guds lov. Straffen for hvert eneste menneskes synder tog den evige Guds Søn på sig. Enhvers syndeskyld vejede tungt på verdens forløsers sjæl. Den, der ikke kendte til synd, blev gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. Idet han påtog sig menneskeskikkelse, stillede han sig, hvor han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld, for at vi kunne få lægedom ved hans sår. ret

(62)  Som menneske blev Kristus fristet af den Onde med lige så meget større fristelser og med lige så meget større udholdenhed og energi end mennesket, som hans natur var større end menneskets. Det er en dyb og gådefuld sandhed, at Kristus er forbundet med menneskene med de ømmeste bånd. Enhver Adams søns og datters onde handlinger, onde tanker og onde ord hviler tungt på Guds Søn. Menneskenes synder krævede, at han undgældte for dem, for han var blevet menneskets stedfortræder og tog verdens synder på sig. Han har enhver synders synder, for alle overtrædelser blev tilregnet ham, …… "Hvorledes skal vi da kunne undslippe, hvis vi ikke bryder os om så stor en frelse?" Hebr.2,3." ret

næste kapitel