At jeg må kende ham kapitel 66. Fra side 66.     Fra side 70 i den engelske udgave.ren side   tilbage

5. marts - Kristus, vore guddommelige løsepenge

(66)  Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, 1.Pet.1,4. til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig arv, gemt i Himlene til jer. - 1.Pet.1,3.4. ret

(66)   "Thi i ham bor hele guddomsfylden legemlig." Kol 2,9. Menneskene behøver at forstå, at Guddommen led og segnede under Golgatas lidelser. Og alligevel købte Jesus Kristus, hvem Gud gav som løsepenge for verden, menigheden med sit eget blod. Himmelens Majestæt blev genstand for lidelser forårsaget af religiøse fanatikere, som hævdede at være de mest oplyste mennesker på jorden. ret

(66)  Mennesker, som Gud havde skabt, og som var afhængige af ham hvert øjeblik i livet, og som hævdede at være Abrahams børn, lod Satans vrede gå ud over den evige Guds uskyldige Søn. Medens Kristus bar den tunge syndebyrde, der var en følge af lovens overtrædelse, ja, medens han netop var i færd med at bære vore sorger på sig, blev han bespottet ..... af de ledende præster og rådsherren ..... Det var dér på korset, at nåde og sandhed mødtes, at retfærdighed og fred favnede hinanden. Her er et emne, som alle bør forstå. Her er længder og bredder, dybder og højder, som overgår al beregning ..... ret

(66)  Kristi karakter er en uendelig fuldkommen karakter. Ordet fortæller om ham. Det ophøjer ham og erklærer ham for at være den, der gav sit liv for verdens liv ..... Kristus gav sit liv for at alle utro og ulydige kan komme til at forstå det løfte, der gives i første kapitel hos Johannes: Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn." Joh 1,12. Sig det om og om igen. Vi kan blive Guds børn, medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske Konge. Alle, der tager imod Kristus og bevarer den tillid, de havde fra begyndelsen, urokkelig fast til det sidste, vil blive Guds arvinger og Kristi medarvinger til "en forkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig arv." ret

næste kapitel