At jeg må kende ham kapitel 7. Fra side 7. Fra side 13 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(7) Derpå sagde Gud: »Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os, til at herske over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr på jorden og alt kryb,der kryber på jorden!« Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.« - 1.Mos.1,26.27. ret (7) Efter at jorden og dyrene var skabt, gennemførte Faderen og Sønnen deres plan, som var lagt før Satans fald, nemlig at skabe mennesket i deres eget billed. De havde samarbejdet, da de skabte jorden og alt levende på den, og nu sagde Gud til sin Søn: "Lad os gøre mennesker i vort billede." ret (7) Adam og Eva var fuldkomne i fysisk, mental og åndelig henseende, da de kom fra Skaberens hånd. Gud plantede en have til dem og omgav dem med alt, hvad der var smukt og tiltrækkende for øjet, og hvad deres fysiske behov krævede. … ret (7) Det hellige par betragtede naturen som et billede af uovertruffen skønhed. Den brune jord var dækket af et tæppe af levende grønt varieret med utallige slags blomster, der kunne formere sig. Buske, blomster og slyngplanter frydede sanserne med deres skønhed og duft. De mange forskellige høje træer bugnede af alle slags frugter med liflig smag. …. ret (7) Adam og Eva kunne se Guds visdom og herlighed i ethvert græsstrå og i enhver busk og blomst. Den naturlige skønhed, som omgav dem, genspejlede deres himmelske Faders visdom, fuldkommenhed og kærlighed. Deres takke og lovsange steg blidt og fulde af ærefrygt mod himmelen i harmonisk samklang med de ophøjede engles sang og med de muntre fugles, som ubekymret kvidrede deres glade sange. Der fandtes ingen sygdomme, forkrænkelighed eller død. Der var liv og sundhed i alt, hvad øjet hvilede på. Selve atmosfæren åndede liv. …. Adam kunne se tilbage på, at han var skabt i Guds billede for at være ham lig i retfærdighed og hellighed. Hans forstand kunne til stadighed udvikles, udvides, forædles og højnes, for Gud var hans lærer, og englene var hans omgangsfæller. ret |