At jeg må kende ham kapitel 71. Fra side 71. Fra side 75 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(71) Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja meget mere: som er opstanden, som er ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os. - Rom.8,34. ret (71) Kristus Jesus fremstilles som den, der hele tiden står ved alteret og for tiden ofrer for verdens synder. Han tjener i det sande tabernakel, som Herren har oprejst og ikke et menneske ..... Der skal ikke mere skaffes forligelse dagligt og årligt ved forbilledlige ofre, men det er nødvendigt, at der bringes et forsoningsoffer ved en mellemmand på grund af de synder, som stadig begås. Jesus udfører dette i Guds nærværelse, idet han ofrer sit udgydte blod, som om det havde været et slagtet lam ..... ret (71) Kristus, vor mellemmand, og Helligånden går stadig i forbøn for menneskene, men ånden beder ikke for os på samme måde som Kristus, der frembærer sit blod, som er udgydt fra verdens grundlæggelse. ånden taler til vort hjerte og får os til at bede og angre, til at lovprise og takke ..... ret (71) Gudstjenesterne, bønnerne, lovsangen og de sande troendes angergivne syndsbekendelser stiger som røgelse op til den himmelske helligdom, men idet de kommer fra syndige mennesker, er de så besmittede, at de aldrig kan betyde noget for Gud, med mindre de bliver renset i blod. De stiger ikke op rene og pletfrie, og medmindre Forbederen, der står ved Guds højre side, frembærer og renser dem alle med sin retfærdighed, er de ikke antagelige for Gud. Al røgelse fra jordiske tabernakler må været vædet med Kristi blods rensende dråber. Foran Faderen holder han røgelseskarret med sine egne fortjenester, som ikke bærer noget spor af jordisk fordærvelse. I sit røgelseskar samler han sit folks bønner, lovsang og bekendelser og lægger sin egen pletfri retfærdighed sammen med dem. Så stiger røgelsen, der dufter af Kristi forsonende fortjenester, op til Gud, fuldt og helt antagelig for ham ..... ret (71) Oh, om alle kunne forstå, at al lydighed, anger, lovsang og tak må lægges på Kristi retfærdigheds glødende ild! Duften af denne retfærdighed stiger op som en sky omkring nådestolen." ret |