At jeg må kende ham kapitel 75. Fra side 75.     Fra side 79 i den engelske udgave.ren side   tilbage

14. marts - Sikker i alle storme

(75)  Og det har vi som et sjælens anker, der både ligger sikkert og fast og når ind bag forhænget, hvor Jesus gik ind som forløber for os, idet han blev ypperstepræst »på Melkisedeks vis evindelig«. - Hebr.6,19.20. ret

(75)  Håbet er blevet fremstillet for os, ja, håbet om evigt liv. Intet mindre end denne velsignelse, som er til os, vil tilfredsstille vor forløser, men det er vor opgave at gribe dette håb i tro på ham, som har lovet det. Vi kan forvente at komme til at lide, for det er dem, der får del i hans lidelser, der vil få del i hans herlighed. Han har købt tilgivelse og udødelighed for menneskenes syndige sjæle, som er ved at omkomme, men det står til os at tage imod disse gaver i tro. Ved tro på ham har vi dette håb som et sjælens anker, der er sikkert og fast. Vi må forstå, at vi tillidsfuldt kan forvente Guds gunst, ikke blot i denne verden, men i den himmelske verden, fordi han betalte så stor en pris for vor frelse. Tro på Kristi forsoningsdød og midlergerning vil bevare os faste og urokkelige, når vi er omgivet af fristelser, der trænger ind på den stridende menighed. Lad os have det herlige håb i tanke, som er stillet os i udsigt og gribe det i tro ..... ret

(75)  Vi vinder ikke Himmelen ved vore egne fortjenester, men ved Jesu fortjenester ..... Du skal ikke selv være midtpunktet for dit håb, men Jesus, der er gået inden for forhænget. Tal om det salige håb og om vor Herres Jesu Kristi herlige åbenbarelse. ret

(75)  Det er sandt, at vi er udsat for store åndelige farer; det er sandt, at vi står i fare for at blive vildledt. Men denne fare truer os kun, hvis vi stoler på os selv og ikke retter blikket højere end til vore egne menneskelige bestræbelser. Hvis i gør det, vil vi lide skibbrud på troen. ret

(75)  Vort håb om evigt liv findes i Kristus ..... Vort håb er et sjælens anker, der både ligger sikkert og fast og når ind bag forhænget, for den sjæl, der kastes hid og did af stormen, får del i den guddommelige natur. Han er forankret i Kristus. I fristelsernes uvejr vil han ikke blive drevet ind mod klipperne eller draget ned i malstrømmen. Hans skib vil ride stormen af." ret

næste kapitel