At jeg må kende ham kapitel 93. Fra side 93.     Fra side 97 i den engelske udgave.ren side   tilbage

1. april - Kilden til alt lys

(93)  Jesus talte nu atter til dem og sagde: »Jeg er verdens lys; den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« - Joh.8,12. ret

(93)  Jesus af Nazaret sagde om sig selv, at han var verdens lys. Hvad mener I om ham? Hvilken stilling indtager han blandt verdens religiøse lærere? Hundreder, ja tusinder af mænd er blevet anerkendt som store tænkere, mænd, som spekulerede, som offentliggjorde deres teorier og henrev manges sind med deres intellektuelle og moralske præstationer.Disse såkaldte store mænd, som har efterladt efterverdenen deres filosofiske livsværker, anses før at være de viseste mænd, verden nogen sinde har kendt. Men de kan ikke sammenlignes med Kristus. Der fandt en åbenbaring sted, før mennesket kunne frembringe noget. Dets begrænsede kundskab er kun resultatet af beskuelsen af det vidunderlige lys, der har skinnet i vor verden gennem Kristi undervisning, han som er den største af alle lærere. Alle store ideer, som mennesker har udtænkt, er kommet gennem Kristus. Enhver værdifuld tanke, ethvert glimt af intellekt er åbenbaret af verdens lys ..... ret

(93)  Kristus kommer ikke med nogen undskyldning, når han siger: "Jeg er verdens lys." Han var i liv og gerning evangeliet, grundvolden for al sand lære. Akkurat som solen sammenlignes med himmelens mindre lys, blev Kristus, kilden til alt lys, sammenlignet med lærerne på hans tid. Han stod over dem alle og skinnede med solens klarhed. Han spredte sine gennemtrængende, lyksaliggørende stråler ud over verden ..... Målt med vor begrænsede målestok kaldes mænd lærde og store, men al deres hovmodige visdom, deres videnskab og lærdom, hjælper dem ikke til at kende Gud og Jesus Kristus, som han har sendt. ret

(93)  Der har aldrig levet og vil aldrig komme til at leve noget menneske, som kan gøre krav på at være en ufejlbarlig leder, den højeste åbenbaring af sandheden. Mennesker søger at nå kundskabens højeste tinder, men der er én, "en lærer sendt fra Gud", som står højere. Ingen menneskelig lærer kan sammenlignes med ham." ret

næste kapitel