Efter vielsen
Højtidelige løfter

(73)  Guds plan for mand og hustru. - Af manden skabte Gud en kvinde som skulle være hans ven og medhjælp. Hun skulle være ét med ham, og være til glæde, opmuntring og velsignelse. Han skulle være hendes støtte og tryghed. Alle som går ind i ægteskabet med ædle og hellige motiver, manden for at vække hustruens reneste hengivenhed, kvinden for at mildne og højne mandens karakter og give den det rette præg, opfylder Guds hensigt med dem. ret

(73)  Kristus kom ikke for at ophæve ægteskabet, men for at ophøje det og give det den oprindelige hellighed tilbage. Han kom for at genrejse Guds moralske bilde i mennesket, og han begyndte sin gerning ved at hellige ægteskabet. ret

(73)  Han som gav Eva til Adam som en medhjælp, udførte sit første mirakel under en bryllupsfest. I festlokalet, hvor venner og slægtninge glædede sig sammen, begyndte Jesus sin offentlige virksomhed. På denne måde anerkendte han ægteskabet, som han selv havde indstiftet. Han bestemte at mand og kvinde skulle blive forenet i det hellige ægteskab for at danne familier til Guds ære, og som skulle tilhøre Guds egen familie. ret

(73)  Jesus ønsker lykkelige ægteskaber. - Guds kærlighed som strømmer ud fra Jesu liv, ødelægger aldrig den menneskelige kærlighed. Den lutrer, renser, forædler og ophøjer den. Kærligheden kan ikke bære gode frugter før den bliver forenet med Guds egen natur og vil vokse mod himmelen. Jesus længes efter at se lykkelige ægteskab, lykkelige hjem. ret

(74)  I lighed med alle de andre gaver som Gud har givet menneskene, er ægteskabet blevet tilsølet af synd. Men det er evangeliets mål at genrejse det, til den oprindelige renhed og skønhed. . . . ret

(74)  Kun Kristi nåde kan gøre ægteskabet til det Gud havde tænkt - et middel til at velsigne og ophøje menneskeheden. På den måde kan familierne på jorden være et forbillede på den himmelske familie, i renhed og kærlighed. ret

(74)  Den tilstand som samfundet er i, er en sørgelig kontrast til himmelens idealer. Og alligevel er det en opmuntring i Kristi evangelium for alle som bare fandt bitterhed og skuffelse hvor de håbede at finde fællesskab og glæde. ret

(74)  En lykkelig begivenhed. - Bibelen gør det klart at både Jesus og hans disciple var indbudt til bryllupsfesten i Kana. Kristus har ikke givet de kristne nogen grund til at sige, når de bliver indbudt til bryllup, at de ikke kan deltage i en så glædelig begivenhed. Ved at være til stede ved denne fest ville han lære os at vi skal glæde os sammen med dem som oplever glæden i hans forordninger. Han afviste aldrig uskyldige glæder når de foregik i harmoni med himmelens love. Vi kan trygt være til stede ved en sammenkomst som Kristus anerkendte og ærede ved sit nærvær. Senere var han til stede ved flere lignende anledninger og helligede dem ved sine ord og sit eksempel. ret

(74)  Undgå overdrivelser og løssluppenhed. - De fleste bryllupsfester er præget af fremvisning, overdådighed og selvtilfredsstillelse. Men dersom de to som gifter sig, deler den samme kristne tro, og dersom de er oprigtige og vielsesceremonien foregår på en enkel og værdig måde, behøver ægteskabet ikke at være til vanære for Gud. ret

(74)  Det er ingen grund til at gøre bryllupet til en overdådig udstilling, uanset hvor fuldkomment de to synes at passe sammen. ret

(74)  Jeg har altid betragtet det som meget upassende at indlede ægteskabet med løssluppen lystighed. Det Gud har indstillet, må vi se på med alvor og ærefrygt. Når en familie bliver dannet her på jorden, er det for at vise hvordan den himmelske familie skal være. Vi må sætte Guds ære højest i alt det vi siger og gør. ret

(75)  Bryllup i Ellen Whites hjem. - Omkring klokken elleve tirsdag formiddag var den store spisestue vor pyntet for bryllupet. Bror B. ledte den hellige handling, som foregik på en værdig måde. Der blev spurgt. . . om søster White ville holde afslutningsbøn. Gud gav mig særlig frihed. Mit hjerte var påvirket af Guds Ånd. Ved denne anledning forekom der ikke nogen form for tom spøg eller letsindige talemåder. Alt foregik på en højtidelig og værdig måde. Den ånd som rådede under hele festen, gjorde et dybt indtryk på alle som var til stede. Gud selv godkendte og helligede dette ægteskab, og de to arbejder nu sammen på missionsmarken for at søge at frelse mennesker fra fortabelsen. Gud vil velsigne dem i deres gerning så længe de vandrer ydmygt med ham og stoler på hans løfter. ret

(75)  Når to liv bliver forenet. (Tale af E. G. White under er bryllup i Californien i 1905.) - Dette er et vigtigt øjeblik i livet til de to som har valgt at dele interesser, glæder, kærlighed og pligter med hinanden i arbejdet med at gøre andre mennesker kendt med Gud. Ægteskabet er et trin af afgørende betydning. To liv er nu blevet til et. ret

(75)  Det er i overensstemmelse med Guds vilje, at mand og kvinde bliver knyttet sammen i gerningen for ham, for at fuldføre den i hellighed og helhed. Dette er muligt for dem. ret

(75)  I et hjem som er stiftet på dette grundlag, strømmer Guds velsignelser ind som himmelsk solskin. Det er Guds vilje at mand og hustru skal være knyttet sammen med hellige bånd i Jesus Kristus, og med Den Hellige Ånd til at lede deres skridt. . . . ret

(75)  Gud ønsker at hjemmet skal være det lykkeligste sted på jord, et forbillede på hjemmet i himmelen. Når de bærer det ansvar ægteskabet pålægger dem, og når de knytter sine interesser og bedste kræfter til Jesus Kristus og stoler helt på ham, vil mand og hustru få opleve glæde og tilfredsstillelse i et fællesskab som englene fryder sig over. ret

(76)  Ægteskabet gør dem ikke mindre nyttige, men øger deres nyttighed. Foreningen mellem dem kan være et kald til at gøre andre kendt med Jesus Kristus. Jeg ved hvad jeg taler om, for i de 36 år jeg og min mand levede sammen, var vi altid der Gud ville have os. Fra dette synspunkt ved jeg at ægteskabet har Guds anbefaling. Det er en hellig pagt. . . . ret

(76)  Ved denne anledning kan jeg trykke denne vor brors hånd, . . . og også din, hans hustrus, hånd og bede jer indtrængende om at føre Guds værk videre i fællesskab. Gøre Gud til deres rådgiver. Stå sammen og være ét. ret

(76)  Råd til et nygift par. - Min kære bror og søster: I er nu knyttet sammen med en pagt som gælder hele livet. Uddannelsen i ægteskabet er netop begyndt. Det første år er en oplevelsesrig tid, et år hvor I lærer den andens forskellige karaktertræk bedre at kende, på samme måde som et barn lærer stadig nye ting det første skoleåret. I denne første tiden må det ikke være kapitler som kan ødelægge den fremtidige lykke. . . . ret

(76)  Min bror: Din hustrus tid og kræfter og lykke er nu knyttet til dit eget liv. Din indflydelse over hende kan være en duft af liv til liv eller af død til død. Vær forsigtig så du ikke ødelægger hendes liv. ret

(76)  Min søster: Du skal nu lære de første lektier når det gælder ægteskabets ansvar. Vær en trofast elev fra dag til dag. . .. Vær stadig på vagt mod at give efter for selviske ønsker. ret

(76)  I denne livslange forening skal alt deres hengivenhed være viet den andens lykke. Begge skal tænke mere på den anden end på sig selv. Det er sådan Gud vil at forholdet mellem jer skal være. Men ingen må være så afhængig af den anden at det går ud over vedkommendes personlighed og egenart. Husk at det er Gud som ejer din personlighed. Det er ham du må spørge: Hvad er rigtigt? Hvad er forkert? Hvordan kan jeg bedst opfylde hensigten med mit liv? ret

(77)  Et løfte som englene er vidne til. - Gud ønsker at alle som aflægger ægteskabsløftet, skal elske hinanden, med en fuldkommen kærlighed. Med hele himmelen som vidne, lover de at elske hinanden sådan var det Guds oprindelige hensigt. . . . Hustruen skal ære sin mand, og manden skal elske og beskytte sin hustru. ret

(77)  Når de begynder sit ægteskabelige samliv, burde de overgive sig på ny til Gud. ret

(77)  Vær fast som stål når det gælder ægteskabsløftet. Ingen tanke, intet ord, ingen handling, må få lov at skæmme jeres omdømme. Du skal være kendt som et menneske som frygter Gud og holder hans bud. ret

næste kapitel