Pligter og rettigheder

(91)  Jesus indførte ikke sølibatet. - De som ser på ægteskabet som en af Guds hellige forordninger som er beskyttet af hans hellige ord, vil altid lytte til fornuftens stemme. ret

(91)  Jesus tvang ikke en eller flere grupper mennesker til at leve ugift. Han kom ikke for at ødelægge ægteskabet, men for at ophøje det og give det tilbage den oprindelige hellighed. Han glæder sig over alle ægteskab som er grundlagt på ren og uselvisk kærlighed. ret

(91)  Ægteskabet er helligt. - Det er i sig selv ikke noget galt i at spise og drikke, give til ægte eller tage til ægte. Det var tilladt at gifte sig på Noahs tid, og det er tilladt at gifte sig i dag, dersom det som i sig selv er rigtig, ikke bliver drevet til syndige yderligheder. På Noahs tid giftede menneskene sig imidlertid uden at søge Gud om råd og ledelse. . . . ret

(91)  Den kendsgerning at alle menneskelige forbindelser er midlertidige, burde få os til at være varsomme med det vi siger og gør. I Noahs dage var det overdrivelsen af det som i sig selv var tilladt, når det blev praktiseret på rigtig måde, som gjorde ægteskabet syndig i Guds øjne. Det er mange som lammer sine bedste kræfter og tager skade på sit sind ved at lad tankene kredse alt for meget om kærlighed og ægteskab. ret

(91)  Ægteskabet er helliget af Gud, men i vor fordærvede tid giver det ofte rum for det usleste og skammeligste ved menneskenaturen. Det er misbrugt i en sådan grad at det i dag er blevet en forbrydelse, og er et af de sikreste tegn på at vi lever i de sidste dage, på samme måde som de fleste ægteskaber før syndfloden var en hån mod Gud.. . . . Dersom ægteskabets hellige karakter og de forpligtelser det fører med sig, bliver forstået og vinder indpas i vort liv, vil himmelens Gud se frem med glæde på denne foreningen. Det vil føre til lykke for begge parter, og Guds navn vil blive æret. ret

(92)  Ægteskabelige privilegier. - Alle som kalder sig kristne . . . burde omhyggelig overveje følgerne af alle ægteskabelige privilegier, og lægge rene og hellige principper til grund for alt det de gør. ret

(92)  I mange tilfælde har forældrene misbrugt sine ægteskabelige privilegier, og ved at tilfredsstille sig selv har de givet dyriske tilbøjeligheder frit spillerum. ret

(92)  Undgå overdrivelse. - Ved at overdrive det som i sig selv er tilladt, gør vi det til en alvorlig synd. ret

(92)  Mange forældre får aldrig den nødvendige kundskab om ægteskabet. De mangler beskyttelse mod Satans angreb. Dersom de ikke er på vagt, vil han udnytte deres uvidenhed og tage magten over deres sind og deres liv. Mange indser ikke at Gud kræver at de skal beskytte det ægteskabelige samliv mod overdrivelse. De færreste opfatter det som en kristen pligt at undertvinge lidenskaben. De fleste synes at tro at ægteskabet giver ret til selvtilfredsstillelse, til at give de laveste lyster og lidenskaber frit løb. Selv mænd og kvinder som giver skin af at være gudfrygtige, har fuldstændig mistet herredømmet over sig selv på dette område, og tænker ikke på at Gud vil kræve dem til regnskab for den livskraft de er sløset bort. Eftergivenhed når det gælder disse ting svækker vort greb på livets opgaver og nedbryder hele organismen. ret

(92 )  Selvfornægtelse og mådehold. - Jeg skulle ønske jeg kunne give alle en klar forståelse af det ansvar vi har overfor Gud når det gælder at holde krop og sind i den bedst mulige tilstand, til ære for vor skaber og for at tjene vore medmennesker. Alle hustruer burde, i ord og handling, undgå at vække de dyriske lidenskaber hos manden. Mange har ikke råd til at sløse bort kræfter på dette området. Helt fra de var ganske unge har de svækket sin tankekraft og nedbrudt sin helbredet ved at give efter for dyriske lyster. Samlivet mellem mand og hustru burde være kendetegnet af selvfornægtelse og mådehold. ret

(92)  Det er en hellig forpligtelse at holde sindet rent og kropen sund, for at være til velsignelse for menneskeheden og tjene Gud på bedste måde. Apostelen advarer os på denne måde. "Lad altså ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I følger dets lyster." Han gør det endda klarere når han siger at "en idrætsmand må nægte sig alt. Han gør det for at vinde en krans som visner, vi for at vinde en krans som ikke visner." Han formaner alle som kaller sig kristne til "at bære legemet frem som et levende og hellig offer som er Gud til behag." Og videre: "Jeg kæmper mod mig selv og tvinger kroppen til at lystre, for at ikke jeg som har forkyndt for andre, selv skal være en som ikke holder mål." ret

(93)  Det er ikke ren kærlighed som får en mand til at udnytte sin hustru for at tilfredsstille sine lyster. Det er de dyriske lidenskaber som kræver sin ret. Der er få mænd som giver udtryk for sin kærlighed på den måde apostelen beskriver: "I mænd skal elske jeres hustruer, ligesom Kristus elskede kirken og gav sig selv for den for at hellige den og rense den. . . . Ligeså ville han stille den frem for sig i herlighed, uden plet eller rynke eller noget sådant; hellig og uden fejl skulle den være." En sådan kærlighed er hellig i Guds øjne. Sand kærlighed er et rent og hellig princip; mens det lidenskabelige begær ikke kender nogen grænser og nægter at lytte til fornuftens stemme. Det er blindt for alle følger, og vil ikke høre et ord om årsags- og virkningslovene. ret

(93)  Hvorfor Satan forsøger at svække selvkontrollen. - Satan prøver stadig at sænke kravene til renhed og svække selvkontrollen hos dem som indgår ægteskab. Han ved at dersom de lavere drifter får herredømmet i et menneskes liv, vil den moralske styrke lidt efter lidt blive lammet, og han behøver ikke at ofre mere omtanke på, hvordan han skal forhindre den åndelige vækst. Han ved også at det er den mest virkningsfulde måde når det gælder at præge sit eget onde billede på deres børn, og at han til og med kan forme deres karakter endda lettere end forældrenes." ret

(93)  Hvad overdrivelse fører til. - Alle mænd og kvinder vil før eller senere lære hvad sanselig lyst er, og hvilke følger det får dersom den bliver tilfredsstillet. De laveste lidenskaber er lige meget til stede i ægteskabet som udenfor." ret

(94)  Hvad bliver følgerne af at give sine lavere drifter frit løb? … Soveværelset, som overvåges af Guds engle, bliver vanhelliget ved vanhellige handlinger. Og fordi skammelig dyriskhed har overtaget styringen, bliver menneskekroppen fordærvet. Modbydelig selvtilfredsstillelse fører til modbydelige sygdomme. Det Gud gav os som en velsignelse, er blevet en forbandelse." ret

(94)  Seksuelle udskejelser vil på en virkningsfuld måde slukke interessen for bibelstudium og bøn. De vil svække organismen og opbruge overskuddet. Ingen kvinde burde støtte sin mand når det gælder sådanne selvødelæggende vaner. Hun vil heller ikke gøre det dersom hun er oplyst og har sand kærlighed til ham. ret

(94)  Jo mere vi giver efter for de dyriske lyster, desto stærkere vil de blive, og efter lidt vil det blive vanskeligere og vanskeligere at tæmme dem. Alle gudfrygtige mænd og kvinder må vågne op og forstå sin pligt. Mange bekendende kristne lider af lammelser i hjerne og nervesystem på grund af mangel på mådehold i disse forhold. ret

(94)  Ægtemanden bør vise hensyn. - Ægtemanden bør være varsom, opmærksom, stabil og trofast. Hans væsen bør være præget af kærlighed og medfølelse. Dersom han lever op til Kristi ord, vil hans kærlighed ikke være af en lav, jordisk og sanselig art, en kærlighed som bryder ned hans egen sundhed og gør hustruen svag og sygelig. Han vil ikke give efter for de lavere drifter, samtidig som han holder fast på at hustruen skal være underdanig i alle ting. Dersom manden har en ædel karakter, et rent hjerte og et ophøjet sind, som alle sande kristne burde have, vil det give sig udslag i det ægteskabelige samliv. Dersom han ser tingene som Kristus ser dem, vil han ikke ødelægge kroppen. Men hans hjerte vil være fyldt af øm kærlighed som tager sigte på at ligne Kristus mest mulig. ret

(94)  Når tvivlen sniger sig ind. - Ingen mand vil virkelig elske og værdsætte sin hustru dersom hun i blind tålmodighed god tager at være slave under hans fordærvede lyster. En sådan passiv underkastelse gør at hun mister den værdi hun engang havde for ham. Han lægger mærke til hvordan hun efterhånden mister sansen for alt som er ophøjet, og snart begynder han at tænke at hun lige villig vil lade sig fornedre også af andre. Han begynder at tvivle på hendes trofasthed og renhed. Han bliver træt af hende, og søger andre offer for at tilfredsstille sine onde lidenskaber. Guds bud bliver fuldstændig glemt. Disse mænd er værre end vilddyr. De er dæmoner i menneskeskikkelse. De er helt fremmede for sand og helliggjort kærlighed og for alle ædle principper. ret

(95)  Hustruen vil også efterhånden begynde at mistænke manden og går ud fra at dersom anledningen bød sig, ville han lige gerne gjorde kur til andre end hende. Hun skønner at han ikke lader sig styre af samvittighed og gudsfrygt. Alle afspærringer er brudt ned af hans grænseløse begær, alle egenskaber som Gud kunne forædle, er forkrøblet af primitive drifter. ret

(95)  Hvordan skal man møde urimelige krav? - Det spørgsmål vi må tage stilling til, er følgende: Skal hustruen føle sig forpligtet til at give efter for mandens krav når hun er klar over at de lavere lidenskaber har herredømmet over ham, og når hendes fornuft og dømmekraft siger hende at det er til skade for hendes krop, som hun har fået for at ære sin skaber, og som hun skal bevare som et levende tempel for Gud? ret

(95)  Det er ikke ren og hellig kærlighed som får hustruen til at give efter for mandens dyriske tilbøjeligheder, på bekostning af liv og helse. Dersom hun ejer sand kærlighed og visdom, vil hun forsøge at vende hans sind bort fra at tilfredsstille sit blinde begær, til det som kan forædle menneskelivet. Hun vil dreje samtalen ind på åndelige ting. Det kan måske være nødvendig at gøre det klart for ham at hun ikke kan nedværdige sig selv ved at give efter for hans seksuelle overdrivelser selvom det vil vække hans misfornøjelse. På en venlig og forsigtig måde bør hun minde ham om at Gud har førsteretten til hendes liv, og at hun ikke kan ringeagte skaberens krav uden at måtte svare for det på opgørets dag. . . . ret

(96)  Dersom hendes væsen er præget af ren og ophøjet hengivenhed og helliggjort kvindelig værdighed, kan hun øve en højnende indflydelse på sin mand, og på denne måde fylde sin opgave. Hun kan frelse både sig selv og sin mand. I sådanne vanskelige og ømtålige forhold trænges det meget sjælsstyrke og moralsk mod. Gennem bøn kan vi få kraft og styrke. Oprigtig kærlighed må få omforme hjertet. Kærlighed til Gud og kærlighed til manden må være bevæggrunden til alle handlinger. . . . ret

(96)  Når hustruen overgiver sind og krop til mandens herredømme, når hun føjer sig efter hans vilje i alle ting og ofrer sin samvittighed, sin værdighed og til og med sin identitet, vil hun miste alle muligheder til at påvirke ham i rigtig retning. Hun kunne mildne hans hårde natur, og hendes forædlende indflydelse kunne forfine og rense hans karaktertræk. Hun kunne inspirere ham til at arbejde ærlig for at vinde herredømme over sine lidenskaber og udvikle en større åndelig indsigt. Da ville Gud kunne give dem begge del i sin natur, efter at de "har sluppet bort fra forfaldet i verden, det som kommer af begæret". Vor magt til at påvirke andre mennesker kan på en virkningsfuld måde lede sindet ind på ædle tanker som er højt hævet over den lave, sanselige tilfredsstillelse som det uomvendte hjerte naturligt søger. Dersom hustruen føler at hun må tilfredsstille sin mand og føje sig efter hans moralske standard, alt den stund dyriske tilbøjeligheder er roden til hans kærlighed og styrer hans handlinger, vanærer hun Gud. ret

(96)  Hun øver ikke en forædlende indflydelse over sin mand. Om hun føler at hun må give sig ind under hans dyriske lidenskaber uden modforestillinger, har hun ikke forstået sin pligt mod sin mand og mod Gud." ret

(96)  Vor krop tilhører Gud. - De lavere drifter har sit sæde i kroppen og virker gennem den. Ordene "kødet" eller "kødelig" eller "kødelige lyster" betegner vor fordærvede natur. Den menneskelige organisme kan ikke af sig selv handle mod Guds vilje. Gud kræver at vi skal korsfæste "kødet" med alle dets lyster og lidenskaber. Hvordan skal vi gøre dette? ret

(97)  Skal vi pine og plage os selv? Nej, vi skal tilintetgøre alle syndige fristelser. Alle lastefulde tanker må drives ud, og alle tanker må tages til fange under lydighed mod Jesus Kristus. Alle dyriske tilbøjeligheder må underkastes sindets ædlere kræfter. Kærligheden til Gud må have førstepladsen i livet, og Kristus må sidde alene på hjertets trone. Vor krop er hans ejendom, købt med hans blod. Alle legemets lemmer skal være retfærdighedsvåben. ret

næste kapitel