Det nye hjem
Hvor skal jeg bo?

(98)  Valg af bosted. - Når vi skal vælge et sted at bo, ønsker Gud at vi først og fremmest skal tænke nøje over den moralske og religiøse indflydelse vi bliver omgivet af. ret

(98)  Vi burde vælge de omgivelser som er mest gunstige for vor åndelige udvikling, og søge alt den hjælp som står til vor rådighed. Satan vil skabe mange hindringer for at gøre vejen til himmelen så vanskelig som mulig. Måske møder vi prøvelser og skuffelser, for det er ikke alle som frit kan vælge bosted. Men vi burde ikke frivillig udsætte os for indflydelser som er skadelige for dannelsen af en kristen karakter. Når forholdene gør dette nødvendig, burde vi imidlertid holde os nær til Gud og gøre krav på hans løfter, således at vi ved Kristi nåde kan holde vort sind uplettet. ret

(98)  Evangeliet lærer os at værdsætte ting for hvad de virkelig er og at gøre de største anstrengelser for at opnå det som har størst værdi - de varige værdier. Dette er en lærdom som er særlig vigtig for dem som skal vælge et hjem for sin familie. ret

(98)  De burde altid have blikket fæstet på de højeste idealer. . . . ret

(98)  Når man skal afgøre hvor et hjem skal ligge, bør disse overvejelser veje tungest. Ingen må lade sig vildlede af ønsket om rigdom, af bekvemmelighedshensyn eller af det som er skik og brug ellers i samfundet. Der er grund til at foretrække sådanne forhold som fremmer enkelhed, renhed, sundhed og virkelige værdier. ret

(98)  I stedet for at bo der, hvor man kun ser det mennesker har gjort, hvor syns- og hørelsesindtrykkene giver dårlige tanker og der alt slags forstyrrelser og forvirring tærer på vore kræfter og gør os urolige, er det langt at foretrække at flytte til et sted hvor man kan betragte Guds skaberværk. Naturens skønhed og fred giver sindet hvile og løfter tankene opad. Fæstne blikket på de grønne marker, skovgrynene og bjergene. . . . Se op mod den blå himmel, uden byens røg og støv, og pust den forfriskende og livgivende luft ind' ret

(99)  Det første hjem - et forbillede. - Hjemmet til vore første forældre blev givet som mønster for deres efterkommere, når de skulle stifte sine egne hjem. Hjemmet i Eden, som Gud selv havde bygget, var ikke et overdådig palads. ret

(99)  Det stolte menneskehjerte glæder sig over at rejse storslåede og kostbare bygninger, og ser med tilfredshed på det de selv har udført. Men Gud lod Adam bo i en have. Det var hans bolig. Himmelen dannede en mægtig kuppel over den, og jorden, med alle de smukke blomsterne og med et dække af levende grønt, var gulvet. De øvrige grene på de mægtige træer udgjorde væggene. Hjemmet var smykket med alle tænkelige kunstværker, smukkere end alt det menneskelige kunstnere har frembragt. I alt det som omgav det lykkelige par, var det en lærdom for alle tider; at ægte tilfredshed ikke findes i selvtilfredsstillelse og overdådig luksus, men i samfundet med Gud gennem hans skaberværk. ret

(99)  Dersom menneskene ville give mindre agt på det som er kunstigt, og udvikle større enkelhed, ville de komme nærmere Guds ideal for dem. Stolthed og ærgerrighed bliver aldrig tilfredsstillet men de som lader sig påvirke af Guds stille Ånd, vil opleve ægte og højnende glæde ved at drikke af de kilder med klart og friskt vand som Gud lader sprudle frem indenfor alles rækkevidde. ret

(99)  Da Gud valgte et jordisk hjem for sin Søn. - Jesus kom til denne verden for at udføre det største opdrag som er blevet udført blandt mennesker. Han kom som Guds sendebud for at lære os at leve ret. Hvilke omgivelser valgte Gud for sin Søn? Et afsidesliggende hjem i Galilæas bjergskråninger, og en familie som tjente til livets ophold ved ærlig, skabende arbejde; den daglige konfrontation med vanskeligheder og slid; selvopofrelse, sparsommelighed, glad og tillidsfuld tjeneste; daglig studium ved moderens side, med skriftrullerne udslået; skumringen og solopgangen over den fredfulde dal; naturens indtryksfulde tale; studiet af Guds skaberværk og hans daglige omsorg for os; og sindets stadige samfund med Gud. Det var dette som kendetegnede Jesu opvækst. ret

(100)  Landlige omgivelser. - Når israelitterne vendte tilbage til løftets land, fortsatte den undervisningen de havde fået i ørkenen under forhold som var gunstige for dannelsen af rigtige vaner. Folket blev ikke trængt sammen i byer, men hver enkelt familie havde sit eget jordstykke som gav dem alle de velsignelser som følger med et naturlig og enkelt liv. ret

(100)  Omgivelserne satte præg på Johannes Døbers karakter. Johannes Døber, Jesu forløber, fik sin første oplæring af forældrene. Størstedelen af sit liv tilbragte han ude i ørkenen. Han valgte at holde sig borte fra bylivets fornøjelser og overdådighed, og foretrak det barske livet i ørkenen. Omgivelserne lå vel til rette for at udvikle enkle og selvfornægtende vaner. Uforstyrret af verdens larm og kravmentalitet kunne han studere naturens lærdomme, fordybe sig i Guds åbenbarede ord og hans ledelse i menneskenes liv. . . . Helt fra de første barneår var han blevet kendt med sin livsopgave, og han godtog den i tro og tillid. Han opsøgte ensomheden ude i vildmarken, borte fra det myldrende liv og fra den stadig øgende mistænksomhed, vantro og urenhed. Han stolte ikke på sin egen magt til at modstå fristelse, og han undgik at have stadig forbindelse med synd, for at han ikke skulle miste forståelsen for dens afskyelige natur. ret

(100)  Andre værdier som bliver fremelsket i landlige omgivelser. Sådan har det været med de fleste store mænd i verden. Læs beretningerne om Abraham, Jakob og Josef, om Moses, David og Elisa. Studer livsløbet til dem som i senere tid på en værdig måde har båret stort og krævende ansvar. ret

(101)  De fleste blev opdraget i landlige omgivelser. De kendte ikke til luksus. De brugte ikke sin tid til tomme fornøjelser. Mange måtte kæmpe mod fattigdom. De lærte tidlig at arbejde, og et virksomt liv ude i frisk luft styrkede alle deres evner. Og fordi de måtte stole på sig selv, stod de ikke hjælpeløse overfor vanskeligheder og hindringer, men udviklet mod og udholdenhed. De lærte at klare sig selv og at styre sit sind. Beskyttet mod nedbrydende indflydelse forstod de at værdsætte naturlige glæder og trofaste venner. De stillede ikke store krav, og var mådeholdne i alle sine vaner. Hele deres liv var styret af sunde principper. De voksede op til at blive rene og stærke og sandfærdige. De tog fat på sin livsopgave med fysisk og åndelig styrke og med frejdig mod. De havde evne til at planlægge og gennemføre ting, og havde en fasthed til at modstå og sejre over synd som gjorde dem til mægtige forsvarere af det som er ret. ret

næste kapitel