Adventisthjemmet kapitel 23. Fra side 120.     Fra side 159 i den engelske udgave.ren side   tilbage

En gave fra Herren
Børn er en gave fra Gud

(120)  Familien - en guddommelig ordning, - Han som gav Eva til Adam for at hun skulle støtte og hjælpe ham. . . havde til hensigt at kvinder og mænd skulle forenes i et helligt løfte. De skulle danne familier til ære for Gud, og de skulle være medlemmer af den himmelske familie. ret

(120)  Barn er en arv fra Herren, og vi skal gøre regnskab for hvordan vi har behandlet hans ejendom. Forældrene burde opdrage børnene i troskab og kærlighed og under bøn til Gud, sådan at de kan træde frem for Gud og udbryde med glæde: "Her er jeg og de børnene du har givet mig." ret

(120)  Et barnløst hjem er et øde sted. De som bor der, har let for at blive selvoptagede og følge sine egne ønsker. De tragter ofte efter opmærksomhed og medfølelse, men har lidt at give til andre. ret

(120)  Råd til et barnløst ægtepar. - Selviskheden giver sig udslag på mange måder, alt efter omstændighederne og den enkeltes specielle indstilling. Hvis du havde børn og var nødt til at se bort fra dig selv for at tage dig af dem, undervise dem og være et eksempel for dem, ville det have vært en fordel for dig. . . . ret

(120)  Når to mennesker stifter hjem, som i deres tilfælde, og ikke har børn som kræver opmærksomhed, tålmodighed, overbærenhed og ægte kærlighed, er det bare en stadig årvågenhed og åndelig indsigt som kan hindre selviskheden at tage magten. Det er let at sætte sig selv i højsædet og kræve at andre skal være hensynsfulde og sympatiske, uden at vi selv føler os forpligtet til at vise den samme opmærksomhed. ret

(121)  Mange bliver svækket både fysisk, åndelig og moralsk fordi de hele tiden tillader tankene at kredse omkring selvet. De kan komme ud af denne stagnationen ved at få kontakt med yngre mennesker som tænker anderledes og med barn som strutter af virkelyst. ret

(121)  Omsorgen for børnene udvikler ædle træk - Jeg er oprigtig interesseret i alle børn, fordi jeg selv var en taber da jeg var lille. Jeg har taget mange børn til mig, og er blevet beriget af deres enkle tillid. ret

(121)  Den omtanke, overbærenhed og kærlighed vi må behandle børnene med, er en velsignelse for ethvert hjem. Omgangen med barn mildner uforsonlige karaktertræk og giver os glæde og fred. Sindet bliver åbent og frit. Et barn som bliver opdraget efter Guds bud, er en velsignelse. ret

(121)  At måtte tage sig af hjælpeløse små børn fjerner de hårde træk ved vor karakter, gør os mere ømme og medfølende og lokker de bedste egenskaber i os frem. ret

(121)  Hvordan Enok blev forandret. - Enok fik en dypere åndelig erfaring efter at hans første søn var født. Han blev draget nærmere til Gud og så klarere hvilket ansvar han havde som Guds børn. Når han lægger mærke til børnenes tillidsfulde kærlighed til faren, og kendte hvordan hans eget hjerte blev fyldt af hengivne følelser for den førstefødte sønnen, forstod han mere af den grænseløse kærlighed som fik Gud til at ofre sin egen Søn, og den tillid som Guds børn kan have til sin himmelske far. ret

(121)  Et helligt ansvar. - Børn er en dyrebar gave fra Gud. En gang vil han komme og spørge efter dem. Vi burde bruge mere tid og omtanke på opdragelsen af vore børn og bede mere for dem. De behøver mere af den rigtige oplæring. . . . ret

(121)  Husk at dine børn er yngre medlemmer af Guds familie. Han har dig betroet dem, for at du skal uddanne dem for himmelen. Du skal gøre regnskab for den måde du har taget vare på hans ejendom. ret

næste kapitel