Familiens størrelse

(122)  En uret mod mødrene, børnene og samfundet. - Der findes forældre som fylder hjemmet med hjælpeløse, små barn som er helt afhængige af forældrenes omsorg og oplæring, uden at tænke på om de kan forsørge og opdrage en stor familie. . . . Dette er en stor uretfærdighed, ikke kun mod moderen, men også mod børnene og mod samfundet. ret

(122)  Forældrene burde altid tænke på børnenes bedste i fremtiden. De burde ikke være tvunget til at bruge det meste af tiden til anstrengende arbejde for at forsørge familien! ret

(122)  Før vi sætter børn til verden, bør vi finde ud af, om Gud bliver æret eller vanæret ved det. Alle som tænker på at gifte sig, bør huske at ægteskabet skal ære og ophøje Gud fra første stund og hvert eneste år af deres samliv. ret

(122)  Hensynet til moderens sundhed. - Der hviler et stort ansvar på forældrene. Derfor bør de nøje overveje om det er rigtigt at sætte børn i verden. Er moderen stærk nok til at tage sig af børnene? Er faderen i stand til at opdrage og uddanne dem på den rette måde? Børnenes egen fremtid tæller ikke altid med i vurderingen. Ofte har behovet for at tilfredsstille egne lyster og lidenskaber en mere fremtrædende plads. Der lægges unge byrder på mange mødre som undergraver deres livskraft og lammer deres åndelige styrke. Mismodig og med nedbrudt sundhed må hustruen ofte tage sig af en flok med små børn. Naturligvis er hun ikke i stand til at gøre det sådan hun burde. Børnene får ikke den oplæring de burde have og vokser op til vanære for Gud. De spreder en dårlig indflydelse rundt om sig og drager mange med sig ind under Satans herredømme. ret

(122)   Andre faktorer som bør tælle med. - Gud ønsker at alle forældre skal handle som fornuftsvæsener og leve sådan at alle børn får en opdragelse efter Guds vilje, og således at moderen har tilstrækkelig tid og overskud til at opdrage dem så de engang kan færdes sammen med himmelens engle. Der kræves både mod og karakterstyrke at gøre sin pligt i kærlighed og gudsfrygt, og opdrage børnene til gode familiemedlemmer og samfundsborgere. ret

(123)  Alle ægtemænd burde have dette i tanke således at husmoren ikke bliver overanstrengt og overmandet af mismod. Han er ansvarlig for at hun er i stand til at tage sig af de små på en fuldgod måde, og opdrag dem som Guds børn. ret

(123)  Forældre må ikke øge familien hurtigere end at de kan give børnene den tid og opdragelse de behøver. Det er dybt uretfærdig at en moder skal føde et barn hvert år. Det hindrer hende i at være sammen med andre mennesker, lægger en dæmper på livsglæden og skaber ofte ulykkelige forhold i hjemmet. børnene får ikke den omsorg og oplæring de har krav på, og som forældrene burde føle som sin pligt at give dem. ret

(123)  Råd til forældrene i en stor familie. - Det er vigtig at spørge sig selv om børnene opdrages til at styrke indflydelse hos mørkets magter og fylde deres rækker, eller om de opdrages for Kristus. Dersom I ikke magter at tage jer af børnene og forme deres karakter efter Guds mønster, er det til alles bedste at færrest mulig af disse hjælpeløse små må lide under en mangelfuld opdragelse. ret

(123)  Dersom moderen ikke er i stand til at opdrage børnene på en klog og samvittighedsfuld måde helt fra de er små, og til at styre hjemmet i sand tro og gudsfrygt og udvikle rene karaktertræk hos sine børn, er det synd at øge familien. Gud har givet jer fornuft, og han kræver at I skal bruge den. ret

(123)  Når I som forældre er klar over at I mangler kundskab om hvordan I skal opdrage børnene for Kristus, hvorfor studerer I ikke da dette vigtige emne? Hvorfor fortsætter I at sætte børn til verden som fylder Satans rækker? Tror I Gud glæder sig over en sådan udvikling? ret

(123)  Når I ved at en stor familie tærer på overskuddet, når I ser at moderen får en stor børneflok at tage sig af, og at der er for kort tid mellem fødslerne til at hun kan gøre det arbejde som hviler på hende hvorfor tænker I da ikke mere på alle disse sikre følger? Hvert eneste barn tærer på moderens overskud, og når forældrene ikke bruger sin fornuft på dette område, har de ikke nogen mulighed til at opdrage sine børn efter sunde principper. Gud vil at alle forældre skal betrakte dette i evighedsperspektiv. ret

(124)  Økonomiske betragtninger. - Alle forældre må være sikre på at de kan forsørge sine børn. De har ingen ret til at sætte børn i verden dersom de bliver til byrde for andre. Har de en sikker levevej sådan at de kan være økonomisk uafhængige? Dersom dette ikke er tilfældet, begår de en forbrydelse ved at sætte børn i verden uden at kunne give dem det de behøver af mad, klæder og kærlig omsorg. ret

(124)  Ofte er det de som har mindst forstand på at behandle penge og til at forsørge en familie, som fylder hjemmet med børn, mens de som er bedre skikket til det, ikke har flere børn end de kan tage hånd om. De som ikke er i stand til at tage vare på sig selv, burde ikke sætte børn i verden. ret

(124)   Problemerne overføres til menigheden. - Mange som knapt kan brødføder sig selv når de er alene, vælger at gifte sig og få familie, selv om de ved at de ikke har noget at underholde den med. Og det værste af det hele er at de heller ikke kan styre en familie. Hele livet - også familielivet - er præget af deres utøjlede og slappe vaner. De mangler selvkontrol, er lidenskabelige, utålmodige og irritable. ret

(124)  Når disse kommer ind i menigheden, føler de sig ofte berettiget til hjælp fra dem som er bedre stillet, og dersom deres forventninger ikke bliver opfyldt, anklager de gerne menigheden for ikke at leve op til sin tro. Hvordan skal vi stille os i sådanne situationer? Skal vi tage midlerne fra Guds værk og bruge dem på at støtte disse store familier? Nej. Forældrene må selv bære sit ansvar. I almindelighed vil de ikke blive dårligere stillet efter at de begyndte at holde sabbaten end de var før. ret

(124)   Hvem skal være missionærer? - Når man skal sende missionærer til fjerne lande, bør man vælge sådanne som kan behandle penge, som ikke har for stor familie og som indser hvor kort tiden er og hvor meget arbejde som venter på at blive udført. Alle som ser på sit liv fra denne synsvinkel, vil ikke fylde sit hjem med børn, men give afkald på alt som kan hindre i den vigtigste af alle opgaver. Hvis hustruen vier sit liv helt til Gud og er fri til at gøre en indsats, kan hun stå ved sin mands side og udføre lige meget som ham. Gud har givet kvinden særlige talenter, og hun kan ære sin frelser ved at opdrage sønner og døtre til at blive Guds børn. Men mange som kunne vært dygtige arbejdere, bliver holdt hjemme for at tage sig af de små. ret

(125)  Vi behøver missionærer som fylder sin opgave i ordets rette betydning, som vil lægge alle selviske betragtninger til side og give Guds sag førstepladsen i livet, vil ligeså gå derhen hvor Herren sender dem og gøre alt de kan for at sprede kundskab om sandheden. På missionsmarken er der behov for mænd med hustruer som elsker og frygter Gud og som kan hjælpe dem i arbejdet. ret

(125)  Mange som har familie, rejser ud for at virke, men de vier sig ikke helt og fuldt til arbejdet. Deres sind bliver draget i to retninger. Hustru og barn lægger beslag på tiden og afholder dem ofte fra at drage til steder hvor Gud har en gerning for dem, fordi de føler at de må være i nærheden af hjemmet. ret

næste kapitel