Adventisthjemmet kapitel 27. Fra side 132. Fra side 177 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(132) Familiens hellighed. - Rundt i hver eneste familie findes der en hellig cirkel som vi ikke må bryde. Ingen andre har ret til at trænge sig indenfor denne cirkel. Ægtefællerne bør være åbne og fortrolige med hinanden. Manden må ikke holde noget skjult for sin hustru, som han betror andre. Og hustruen må heller ikke dele hemmeligheder med andre, som manden ikke får at vide. Hendes hjerte bør være en grav som skjuler mandens ufuldkommenheder. På samme måde bør manden dække over hustruens fejl og mangler, så at de ikke er så let synlige for andre. ret (132) Ingen af dem bør sige ting som kan såre den andens følelser. Hverken mand eller hustru bør på nogen måde tale nedsættende ting om hinanden, selvom det sker i en spøgefuld tone. Dersom vi stadig giver efter for sådanne tendenser, vil der visselig opstå modsætninger ind imellem. Kulden vil snige sig ind og gøre os fremmede for den vi har knyttet vort liv til. Jeg er blevet undervist om at alle familier burde være omgivet og beskyttet af en hellig atmosfære. ret (132) Alle burde betragte hjemmet som et helligt sted, et forbillede på himmelen, et trygt tilflugtssted. Selv om vi har venner og omgangsfælder som vi stoler på, bør vi ikke lad dem blande sig op i det som har med vort hjem at gøre. Hjemmet er familiens specielle ejendom, der man kan finde fred, hvile, tillid, trøst og opmuntring. ret (133) Fuldstændig helliggørelse. - Alle familiemedlemmer bør i fællesskab bede Gud om at helliggøre deres tunge, øjne og ører, og om at give dem et rent sind. Når vi møder det onde, er det ikke nødvendig at lide nederlag. Jesus har gjort det muligt for os at forme en ren karakter og at leve et liv som kendetegnes af gode frugter. . . . ret (133) Mange vanærer Kristus i familielivet og giver andre et fejlagtig billede af hans karakter. Ofte glemmer vi at vise tålmodighed, overbærenhed og kærlighed og et mildt og tilgivende sind. Mange lytter alt for meget til sine egne følelser, sine sympatier og antipatier, frem for at lade Kristus bestemme alle tanker, ord og handlinger. Han vil fylde vort liv med en mild og kærlig indflydelse. Vokser vi sådan at vi får del i guddommelig natur? ret (133) Fællesskab, kærlighed og fred. - Alle forældre bør i hellig alvor love Gud at de ved hans nåde vil elske og tjene ham i enighed og kærlighed, og fremelske den ånd i sit liv som de ønsker at se hos sine børn. ret (133) Lad ikke uenighed og strid komme ind i hjemmet, for det er et af Satans bedste midler til at sætte sit præg på karakteren. Dersom forældrene oprigtig prøver at skabe fællesskab og enhed på grundlag af de principper som præget Kristi liv, vil uenigheden blive drevet ud til fordel for kærlighed og fred. Både børn og forældre vil få Helligåndens gave. ret (133) Forældrene bør ikke øge sine byrder ved at lad uenighed og strid formørke livet. Uanset hvor lille modsætningen er, giver den Satan indpas i hjemmet. børnene bliver smittet af tilbøjeligheden til at trætte om småting, og onde kræfter får frit spillerum til at bryde vor trofasthed mod Gud ned. ret (133) Selv om der til tider kan opstå uenighed i forholdet mellem mand og kone, bør de holde fast på Guds kærlighed. Manden bør se på hustruen som en som virkelig fortjener at blive behandlet med mildhed, ømhed og kærlighed. ret (133) Hemmeligheden ved familiefællesskabet. - Den egentlige grund til splid og uenighed i familien og i menigheden er at forholdet til Kristus ikke er i orden. Når vi kommer nærmere ham, vil vi også komme nærmere hinanden. Hemmeligheden ved sandt fællesskab i hjem og menighed består ikke i smidig diplomati, i takt og klogskab, ikke i de bedste menneskelige anstrengelser for at overvinde vanskeligheder uanset hvor nødvendige disse ting kan være. Hemmeligheden består i et nært samfund med Kristus. ret (134) Tænk dig en stor cirkel med mange lige linjer ind mod centrum. Jo nærmere de kommer centrum, desto nærmere kommer de hinanden. ret (134) Sådan er det også i det kristne liv. Jo nærmere vi kommer Kristus, desto nærmere kommer vi også hinanden. Gud bliver æret når hans folk samarbejder i enighed og kærlighed. ret (134) Alle må hjælpe hinanden. - Familien er et hellig fællesskab hvor hvert enkelt medlem skal støtte og hjælpe de andre. De skal samarbejde på samme måde som delene i en maskine. ret (134) Alle familiemedlemmer burde indse at der hviler et stort ansvar på dem når det gælder at skabe orden og sammenhold i hjemmet. Ingen må modarbejde de andre, men hellere være til trøst og opmuntring i hverdagens vanskeligheder. De bør vise mildhed, overbærenhed og tålmodighed, tale med et venligt tonefald og undgå alt forvirring og opstyr. Ingen lever for sig selv, vi skal bære hinandens byrder. ret (134) Der hviler et ansvar på alle medlemmer i familien. Alle fra seks år og opover må være med til at bære livets byrder. Vi behøver en klarere forståelse af de opgaver Gud har lagt på os, når det gælder sammenholdet i familien. ret (134) En god beslutning. - Uanset hvor jeg opholder mig, må jeg vokse i Guds nåde, sådan at der kan ligge moralsk kraft og overbevisning bag alle mine handlinger. I hjemmet må jeg være forsigtig med hvilken ånd og hvilke ord og handlinger jeg lægger for dagen. Jeg må tage tid til at opdrage mig selv, til at uddanne og øve mig i de rigtige principper. Jeg skal være et eksempel for andre. Jeg må grunde på Guds ord dag og nat og lad det forme mit daglige liv. Åndens sværd, som er Guds ord, er det eneste sværd jeg trygt kan bruge." ret |