Adventisthjemmet kapitel 29. Fra side 140.     Fra side 187 i den engelske udgave.ren side   tilbage

En opgave som ikke kan overlades til andre

(140)  Forældreansvaret.. - Der hviler et ansvar på forældrene som ikke kan blive overladt til andre. Så længe de lever er de ansvarlige overfor Gud. . . . Alle forældre som sætter sin lid til Guds ord, og forstår i hvilken grad børnenes karakterdannelse er afhængig af dem, vil sætte alt ind på at leve så at børnene trygt kan følge i deres spor. ret

(140)  Faderen og moderen er ansvarlige for børnenes trivsel, for dets fysiske og åndelige tilstand og for udviklingen af en karakter efter Guds vilje. Ingen andre kan påtage sig dette. Når vi bliver forældre, er det vor pligt at samarbejde med Gud for at lære børnene faste og sunde principper. ret

(140)  Hvor trist er det ikke at mange forældre har unddraget sig sit gudgivne ansvar for børnene, og overladt det til fremmede. De er villige til at lade andre tage sig af børnene, og overlader sine forpligtelser til dem. ret

(140)  Mange som klager over børnenes egenrådighed, har ingen andre end sig selv at klandre. Dersom de ville søge råd i Bibelen, ville de snart finde ud hvad Gud forventer af dem som forældre og opdragere. Det er på tide at tage de pligter op igen, som så længe er blevet forsømt. De behøver at ydmyge sig for Gud i anger fordi de har forsømt at følge hans retningslinjer i opdragelsen af børnene. De må ændre kurs og følge Bibelens råd fuldt ud. ret

(140)  Menigheden kan ikke opdrage børnene. - Hvis blot børn og de unge ville give sit hjerte til Jesus! Hvilken mægtig hær ville ikke da gå ud i verden og kæmpe for retfærdighedens principper! Arbejdet med at opdrage børnene som Kristi efterfølgere burde aldrig overlades til menigheden alene. ret

(140)  Heller ikke prædikanten. - I lægger et alt for stort ansvar på prædikanten når I kræver at han skal svare for børnenes åndelige tilstand, samtidig med at I hverken ser eller føler jeres egne forpligtelser som forældre og opdragere. . . . Jeres sønner og døtre bliver ført på afveje på grund af deres eget dårlige eksempel og deres slappe leveregler. Men til trods for den mangelfulde oplæring i hjemmet, venter jer at prædikanten skal modvirke den daglige indflydelse I har over børnene, og udføre et mirakel ved at lære dem dyd og fromhed. ret

(141)  Når prædikanten har gjort alt som står i hans magt at gøre for menigheden, med trofaste og oprigtige advarsler, ved tålmodig irettesættelse og vedholdende bøn for at vinde det fortabte tilbage, og alligevel ikke lykkes, er der mange forældre som klandrer ham fordi deres børn ikke er blevet omvendt. Oftest skyldes det jeres egne forsømmelser. Ansvaret hviler på forældrene. Er de villige at påtage sig den opgaven som Gud har betroet dem, og udføre den i oprigtighed og tro? Vil de gå fremover og opover, arbejde tålmodig og samvittighedsfuldt for at Guds hensigt med deres liv skal blive opfyldt? Vil de opmuntre børnene til at følge i samme spor? ret

(141)  Der er altfor mange forældre som overlader sit ansvar til andre. Mange er af den opfattelse at prædikanten skal overtage deres forpligtelser og opdrage deres børn, sådan at Gud kan sætte sit segl på dem. ret

(141)  Heller ikke sabbatsskolen. - Det er forældrenes forret at give sine børn den kundskab som de skal tage med sig ud i livet. Men af en eller anden grund misligholder mange forældre at give sine børn undervisning i det, som har med kristendommen at gøre. De ser gerne at lærerne i sabbatsskolen underviser dem om deres ansvar overfor Gud. Men Gud ønsker at alle forældre skal opdrage og undervise sine børn, og altid minde dem om at de skal forme en karakter både for dette liv og for det liv Gud vil give alle som elsker ham.' ret

(141)  Stol ikke på at lærerne i sabbatsskolen gør det arbejde som de skulle have gjort, og lærer børnene hvilken vej de skal gå. Sabbatsskolen kan være til uvurderlig hjælp for forældrene, men den kan aldrig udfylde deres plads. Gud har bedt alle forældre, om at lede sine børn til Jesus og lære dem at bede og stole på hans ord. ret

(142)  I opdragelsen af børn må I ikke lægge Guds ords sandheder til side og stole på at sabbatsskolen vil udføre de pligter som I forsømmer. Bibelen er ikke for hellig og ophøjet til at blive brugt daglig. Den skal netop give retledning i hverdagens småting. Dersom vi daglig begrunder på Bibelens sandheder, vil de oplyse vort liv og tilskynde os til at arbejde for at forme en retlinet karakter. ret

næste kapitel