Som eden-hjemmet

(21)   Gud dannede det første hjem. - Det var Gud som gav vore første forældre deres hjem i Edens have. Da han havde udstyret det med alt det mennesket kunne ønske sig, sagde han: "Lad os gøre mennesker i vort bilde, efter vor lignelse. . . ." Gud var tilfreds med den sidste og ædleste af alle sine skabninger. Det var hans hensigt at mennesket skulle være den fuldkomne indbygger i en fuldkommen verden. Men han ville ikke at mennesket skulle leve i ensomhed: "Jeg vil gøre ham en medhjælp som er hans lige." ret

(21)  Gud selv gav Adam en livsledsager. Han skabte "en medhjælp som er hans lige" - en som han kunne opleve virkelig fællesskab med, være ett med i kærlighed og sympati. Eva blev skabt af et ribben fra Adam, som viser at hun ikke skulle herske over ham, og heller ikke blive behandlet som mindreværdig. Hun skulle stå ved hans side som en ligeværdig, og han skulle elske og beskytte hende. Som en del af ham, ben af hans ben og kød af hans kød, skulle hun være en del af ham selv. Dette viser hvilke enhed og følelsesmæssig hengivenhed som skulle præge forholdet mellem dem. "Ingen har nogen sinde hadet sin egen krop, tværtimod giver en den næring og plejer den. . . ." "Derfor skal manden forlade sin far og mor og holde sig til sin hustru, og de to skal være et." ret

(21)  Gud indstiftede det første ægteskab. - Gud viede selv det første par. Det var universets skaber som indstiftede ægteskabet. Derfor skal det "holdes i ære af alle". Det var en af de første gaver Gud gav til menneskeheden, og det var en af de to forordninger som Adam bragte med sig ud af Paradiset efter syndefaldet. Dersom Guds retningslinjer blev anerkendt og efterlevet, ville ægteskabet altid være til menneskets bedste. Det er et værn om renhed og lykke; det dækker menneskets sociale behov og højner de fysiske, intellektuelle og moralske kræfter. ret

(22)  Han som gav Eva til Adam som en medhjælp, udførte sit første under i et bryllup. Kristus begyndte sin offentlige virksomhed i festhuset, der slægtninge og venner glædede sig sammen. På denne måde stadfæstede han ægteskabet som en forordning han selv har indstiftet. . . . ret

(22)  Kristus ærede også ægteskabet ved at gøre det til et billede på enheden mellem ham og de genløste. Han er selv brudgommen, menigheden er bruden som han har udvalgt. Han siger om hende: "Alt er fagert hos dig, min veninde, og der er ingen lyde hos dig." ret

(22)  De fik alt hvad de trængte. - Adam var omgivet af alt det hjertet kan ønske sig. Alle behov var tilfredsstillet. I den smukke have fandtes der ikke synd eller noget tegn på forfald. Guds engle samtalede åbent og kærlig med det hellige ægtepar. Sangfuglene kvidrede sin lovprisning til skaberen. Dyrene boltrede sig rundt om Adam og Eva i lykkelig uvidenhed om den stærkestes ret. De var tillidsfulde og lydige overfor menneskene. Adam havde en fuldkommen skikkelse, han var den ædleste af alle Guds skabninger. ret

(22)  Ikke en eneste skygge formørker forholdet mellem dem og deres skaber. De kendte Gud som en barmhjertig og kærlig far, og deres liv var i harmoni med hans vilje på alle områder. Adam genspejlede Guds karakter, og hele naturen var en åbenbaring af Guds herlighed. ret

(22)  Arbejde - en forudsætning for trivsel. - Gud er glad i alt som er smukt. I sit skaberværk har han givet os tydeligt bevis på dette. Han plantede den smukke have i Eden, og gav den til vore forældre. Han sørgede for at smukke træer af alle slags voksede op til nytte og til pryd. Sjældne blomster i alle formere og farver fyldte luften med sin dejlige duft. . . . Gud ønsket at menneskene skulle opleve sand lykke ved at tage vare på det han havde skabt, og leve af frugterne på træerne i haven. ret

(22)  Adam fik til opgave at ordne haven. Skaberen vidste at han ikke kunne være lykkelig uden at have noget at gøre. Han kunne nok fryde sig over alt det smukke i haven, men det var ikke nok. Uden arbejde kunne ikke den sindrige organisme virke sådan den skulle. ret

(23)  Dersom lykke havde vært identisk med lediggang, ville Gud have ladet menneskene være lykkelige uvidende om hvad arbejde er. Men han som skabte mennesket, vidste hvad som ville bidrage til dets lykke, og så snart han havde skabt Adam, havde han en meningsfyldt opgave til ham. Løftet om fremtidig herlighed, og bestemmelsen om at mennesket skulle slide for det daglige brød, kom fra den samme trone. ret

(23)  Kristne hjem er til Guds ære. - Når forældrene giver Gud førstepladsen i sine hjem, og lærer børnene at gudsfrygt er begyndelsen til visdom, bliver Gud herliggjort i engles og menneskers øjne. En harmonisk og velordnet familie som elsker og tjener Gud i stedet for at gøre oprør mod ham, taler Guds sag i verden. Kristus er ikke en fremmed i et sådant hjem; hans navn er velkendt, agtet og ophøjet. Englene glæder sig over hvert hjem der Gud hersker uindskrænket, og der børnene lærer at vise ærbødighed for sin kristne tro, for Guds ord og for sin skaber. Sådanne familier kan glæde sig over løftet: "Jeg vil ære dem som ærer mig." En far som kommer fra et sådant hjem, vil gå til dagens pligter med et mildt og kærlig sind, et sind som er præget af samfundet med Gud. ret

(23)  Det er kun Kristi nærvær som kan gøre et menneske lykkeligt. Kun han kan forvandle hverdagens vand til himmelsk vin. Hjemmet bliver da et pust fra Eden, og familien et vakkert forbillede på den himmelske familie. ret

næste kapitel