Fælles byrder

(163)  En fader kan ikke fraskrive sig sit ansvar. - Farens forpligtelser overfor børnene kan ikke lægges over på moderen. Dersom hun opfylder sine egne pligter, har hun mere end nok at gøre. Bare ved at samarbejde kan forældrene udføre de opgaver Gud har lagt på dem. ret

(163)  Faderen burde aldrig forsøge at finde undskyldninger for ikke at bære sin del af ansvaret med at opdrage børnene. Han må opfylde sine forpligtelser. Der stilles krav både til fædre og mødre. De må vise kærlighed og respekt for hinanden, dersom de ønsker at se disse egenskaber igen hos børnene. ret

(163)  Med venlige ord og et glad ansigt burde manden støtte og opmuntre sin hustru i arbejdet med at tage sig af børnene. ret

(163)  Forsøg at hjælpe din hustru i de vanskeligheder hun har at kæmpe med. Vær forsigtig med dine ord. Prøv at få frem med de bedste træk, som høflighed og mildhed. Du vil blive rigt belønnet. ret

(163)  Velvillig støtte vil lette morens byrder. - Uanset hvilket ansvar faderen har og hvor store vanskeligheder er, bør han møde familien lige smilende og hyggelig som han omgås fremmede. Hustruen bør føle at hun kan stole på mandens hengivenhed, at han vil styrke og hjælpe hende i alle vanskeligheder, og at han vil støtte hende med sin indflydelse. Da vil byrderne føles meget lettere. Er børnene ikke lige meget hans som hendes? ret

(163)  Mange mødre påtager sig frivillige byrder som de mener er af større betydning end at hjælpe sin mand til at bære sin del af ansvaret. Det samme gælder ægtemænd. Gensidig støtte er en vigtig faktor. Ofte har faderen en tendens til at komme og gå som om han var en fremmed, mens han burde se det som sin største opgave at tage sig af hjemmet. ret

(163)  Hjemmets pligter er hellige og betydningsfulde, men de bliver ofte udført på en kedelig og uinspireret måde. Talløse små bekymringer og forviklinger kan blive plagsomme uden den afkobling og forandring som manden ofte har. . . anledning til at give hende hvis han vil eller snarere hvis han mener det er nødvendig og ønskelig. Moderens tilværelse i stadig selvopofrelse kan synes triviel og bliver ofte endda hårdere fordi manden ikke værdsætter hendes slid og giver hende sin støtte. ret

(164)  Hensynet til en svag hustru. - Ægtemanden burde vise stor interesse for familien. Særlig burde han tage hensyn til de let omskiftelige følelser hos en svag kone. Han kan lukke døren mod meget sygdom. Venlige, opkvikkende og opmuntrende ord har ofte langt større virkning end medicin. De vil give nyt mod til de modløse og fortvivlede. Den lykke og de solstråler som opmuntrende ord og venlige handlinger spreder i hjemmet, vil give tifold igen. ret

(164)  Manden burde aldrig glemme at det største ansvar for opdragelsen af børnene hviler på moderen, at hun har en vældig opgave i at forme deres sind. Dette burde vække hans inderste og ømmeste følelser, og med den største omtanke burde han prøve at lette byrderne for hende. Han burde opmuntre hende til at stole på hans hengivenhed, og vende hendes opmærksomhed mod himmelen hvor de trætte skal få styrke, fred og hvile. Han burde ikke komme hjem med rynket pande; hans nærvær skulle sende milde solstråler ind i hjemmet. Han burde forsøge at vende hustruens blik opover og styrke hende i troen på en kærlig Gud. I fællesskab kan de gøre krav på Guds løfter og bede ham være deres hjælp og styrke. ret

(164)  "Drag langsomt efter." - Mange ægtemænd og fædre kan lære en nyttig lektie af den trofaste patriark Jakobs omsorgsfulde holdning. Da der var tale om at foretage en hurtig og vanskelig rejse, sagde han: ret

(164)  Min herre ved at børnene er svagt, og småkvæget og storkvægt har nylig båret hos mig; og driver en dem bare en eneste dag for stærkt, så dør alt småkvæget. Vil ikke min herre drage foran sin tjener, så vil jeg drage langsomt efter, som det kan passe for husdyrene som drives foran mig, og for børnene. ret

(164)  På livets møjsommelige vej bør manden "drage langsomt", alt efter som hans ledsager på færden kan klare det. Midt i verdens intense jag efter rigdom og magt bør han indstille sig på at gå langsomt og at trøste og støtte hende som er kaldt til at gå ved hans side. . . . ret

(165)  Manden bør støtte og hjælpe sin hustru ved at vise en utrættelig medfølelse og hengivenhed. Dersom han ønsker at holde hende rask og glad, sådan at hun kan sprede solskin i hjemmet, må han hjælpe til med at bære hendes byrder. Hans milde og kærlige opmærksomhed vil altid være en værdifuld opmuntring for hende, og den lykke han giver hende, vil også fylde hans eget hjerte med glæde og fred. . . . ret

(165)  Dersom moderen ikke får den hjælp og beskyttelse hun burde få, og dersom hun trækker for store veksler på sit overskud gennem altfor hårdt arbejde eller på grund af ængstelse og mismod, vil børnene blive berøvet den livskraft og den sindets bevægelighed og tillidsfulde fred som de skulle arve fra hende. Ville det ikke være langt bedre at gøre moderens tilværelse lys og fuld af glæde, fylde hendes savn og beskytte hende mod slid og trykkende omsorg? Da vil børnene arve en god sundhed, og sejre i livets vanskeligheder på grund af den kraft de har fået. ret

næste kapitel