Kammerater med børnene

(166)  Vær sammen med børnene. - Gennemsnitsfaderen bortødsler mange værdifulde anledninger til at vinde børnenes tillid og binde dem med varige bånd til sig. Når han kommer hjem fra arbejdet, burde han anse det som en kærkommen afveksling at være sammen med børnene nogle timer. ret

(166)  En far bør ikke forsøge at holde på en kunstig værdighed. Han bør ikke kun bruge fritiden på sig selv, men være mere sammen med børnene Han bør vise forståelse for deres vanskeligheder, binde dem med kærlighedens stærke bånd til sig og øve en sådan indflydelse over de modtagelige børnesind at de vil sætte pris på hans råd. ret

(166)  Faderen bør særlig tage sig af drengene. - Den som er blevet far til en eller flere sønner, bør søge at komme i så nær kontakt med dem at de kan nyde fordele af hans lange erfaring. Han bør samtale med dem på en enkel, tillidsfuld måde, sådan at han lidt efter lidt knytter dem nærmere til sig. Han bør lad dem forstå at han vil deres bedste, og altid har deres trivsel for øje. ret

(166)  Den som har mange drenge i familien, må være klar over at han ikke har nogen undskyldning for at forsømme dem, som er overladt til hans omsorg, uanset hvad han ellers har at gøre. Han har været med til at sætte disse børn ind i verden, og er ansvarlig overfor Gud for at gøre alt det som står i hans magt for at holde dem borte fra ødelæggende forbindelser, fra dårlig kammeratskab. Han bør ikke overlade små, livlige drenge udelukkende til moderen. Det er for stort ansvar for hende at bære. Han må lægge forholdene bedst mulig til rette for både moderen og børnene. Det kan ofte være meget vanskeligt for moderen at udøve selvkontrol og behandle børnene på en klog og forstandig måde. Dersom dette er tilfælde, bør faderen tage en større del af ansvaret. Han bør gøre bevidste anstrengelser for at frelse sine børn. ret

(167)  Opdrag børnene til nyttige samfundsborgere. - Som overhoved for familien bør faderen have en klar forståelse af hvordan han skal lære børn at blive til nyttige mennesker. Dette er hans specielle opgave fremfor alt andet. ret

(167)  I de allerførste år i børnenes liv, er det særlig moderen som former deres holdninger. Men hun bør føle at manden samarbejder med hende i dette. Dersom han er så optaget med forskellige opgaver udenfor hjemmet at han ikke har tid til at tage sig af familien, bør han heller se sig om efter et annet arbejde som er mindre tidkrævende. Når han forsømmer børnene, er han ikke tro i det kald Gud har givet ham. ret

(167)  Faderen kan øve en indflydelse over barnesindet som er stærkere end verdens tillokkelser. Han bør forsøge at sætte sig ind i børns holdning og karaktertræk, sådan at han bedre kan forstå deres behov og de farer de står overfor, og være i stand til at undertrykke det som er fejlagtig og opmuntre det som er rigtigt. ret

(167)  Uanset hvad han ellers er optaget med, er det ikke af så stor betydning at han er undskyldt for ikke at opdrage og undervise sine børn efter Guds vilje. ret

(167)  Bliv kendt med børns holdninger. - Faderen burde aldrig blive så optaget af sit arbejde, eller med læsning, at han ikke har tid til at sætte sig ind i børns naturlige leg og særlige behov. Han burde forsøge at lægge forholdene til rette for at børnene kan være optaget med forskellige slags nyttigt arbejde, alt efter evner og anlæg. ret

(167)  Jeg vil opfordre alle fædre til at benytte så meget tid som mulig sammen med børnene. Forsøg at blive kendt med deres forskellige holdninger, sådan at I kan opdrage dem i samsvar med Guds ord. ret

(167)  Lad aldrig et mistrøstigt ord slippe over dine læber. Lad det ikke blive mørkt i hjemmet. Vær venlig og fuld af hengivenhed i forholdet til børnene, men ikke tåbelig og eftergivende. Lad dem bære sine små skuffelser, sådan det er alle menneskers lod at gøre. De bør ikke opmuntres til at klage for enhver ting. Lær dem at bære over med hinanden og til at have gensidig tillid og respekt. ret

(168)  Fællesskab i leg og arbejd. - I sin holdning burde faderen forene hengivenhed med myndighed - venlighed og medfølelse med fasthed og ro. Tilbring en del af fritiden sammen med børnene og blive kendt med dem. Deltag i deres leg og vind deres tillid. Dyrk venskabet med dem, særlig med dine sønner. Dette vil give dig rige anledninger til at påvirke dem i rigtig retning. ret

(168)  Lærdomme fra naturen. - Manden bør forsøge at lette hustruens byrder. Han bør vende børns opmærksomhed mod de høje træer og de smukke blomster, og lære dem at se Guds kærlighed i blomsternes farvepragt og i det mægtige løv. Han bør fortælle dem at den Gud som skabte alt dette, elsker alt som er rent og smukt. Kristus prægede liljer på marken og fuglene i luften for at vise disciplene hvordan Gud sørger for det han har skabt. Han brugte dette som et bevis på at han også har omsorg for mennesket, og at han tænker mere på os end på fugle og blomster. ret

(168)  Vi bør fortælle børnene at uanset hvor meget tid og hvor mange penge vi bruger på os selv, kan vort udseende på ingen måde måle sig med de mindste blomster på marken. På denne måde kan deres tanker blive ledet fra det overfladiske og kunstige til det naturlige og ægte. De vil forstå at det er Gud som har givet os alt det smukke vi ser rundt omkring os, for at vi skal glæde os over det, og han ønsker at vi skal give de inderste og helligste følelser til ham. ret

(168)  Faderen kan tage børnene med ud i haven og vise dem hvordan knoperne springer ud, og lade dem se de utallige farvetoner i blomsterpragten. Ved at åbne naturens store lærebog, hvor Guds kærlighed står skrevet i hvert eneste træ, hver blomst, hvert blad og græsstrå, kan børnene få værdifuld kundskab om Skaberen. ret

(168)  På denne måde kan faderen præge ind i barnesindet forvisningen om at når Gud bryder sig så meget om træer og blomster, er han langt mere interesseret i mennesker som han har dannet efter sit eget billede. Allerede mens de er ganske små, kan han lade dem forstå at Gud foretrækker det enkle og naturlige, at han sætter karakterens skønhed langt højere end alt verdens kunstig pryd, og at han længes efter at se venlighed og hengivenhed i børns opførsel. Det vil få de små hjerte til at banke af glæde og tilfredshed. ret

næste kapitel