Forkert vurdering af husmoderens arbejde

(185)  Fristelsen til at tro at arbejdet er mindreværdig. - Ofte kan det være vanskeligt for moderen at indse hvor vigtigt hendes arbejde er. Det er en opgave som sjælden bliver værdsat fuldt ud. Andre ved lidt om hendes byrder og bekymringer. Hendes dag er ofte en trædemølle af små pligter som kræver tålmodighed, selvkontrol, takt, visdom og selvopofrende kærlighed. Og alligevel kan husmoderen ikke skryde af at have udført nogen dåd. Hun har bare sørget for at alt i hjemmet har forløbet gnidningsløst. ret

(185)  Ofte er hun træt og opgivet efter igen og igen at have forsøgt at tale venligt til børnene, holde dem virksomme og glade og lede dem på den rigtige vej. Måske føler hun at hun ikke har udrettet noget. Men dette er ikke tilfældet. Himmelske engle holder vagt over den udslidte husmoder og lægger mærke til de byrder hun bærer dag efter dag. Måske blev hendes navn ikke agtet i dette liv, men det står skrevet i livets bog hos Lammet. ret

(185)  Den samvittighedsfulde husmoder vil altid udføre sine pligter med glæde og tilfredshed. Hun ser ikke på det daglige arbejde som noget nedværdigende, men hun udfører alt villigt og glædeligt med sine egne hænder som er nødvendig for at holde hjemmet i orden. ret

(185)  Sammenlignet med andet missionsarbejde. - Hvor vigtig er dette arbejde ikke! Og alligevel er der mange mødre som længes efter at deltage i aktivt missionsarbejde. Dersom de blot kunne rejse til fremmede lande, ville de føle at de udrettede noget. At påtage sig de daglige pligter i hjemmet på en samvittighedsfuld måde, synes at være en alt for slidsom og utaknemlig opgave. ret

(185)  Den moder som længtes efter at blive kaldt til et eller andet missionsfelt, har en stor opgave i hjemmet. . . . Er hendes egne børn ikke lige meget værd som ukendte hedninger? Med øm omsorg burde hun våge over de voksende barnesind, og lede alle deres tanker til Gud. Hvem er bedre i stand til dette end en kærlig mor som frygter Gud? ret

(186)  Det er mange som bilder sig ind, at dersom de ikke er direkte engageret i aktivt missionsarbejde, udfører de ikke Guds vilje. Men dette er en stor fejltagelse. Alle har en gerning at gøre for Herren, og der findes ikke et mere værdifuldt arbejde end at gøre hjemmet tiltalende, sådan ønsker Gud det skal være. Dersom vi er modtagelige for det Gud vil give os, behøver vi ikke at være så rigt begavet for at gøre hjemmet sådan Gud vil have det. En hellig tjeneste for Gud vil kaste klare stråler rundt omkring os. Alle mænd og kvinder kan tjene sin herre på en helhjertet måde, ved oprigtig og ærlig at give agt på det de har lært, og ved at lære sine børn at leve ret og ikke bringe vanære over Gud. Dette arbejde er ligeså vigtigt som det prædikanten udfører fra talerstolen. ret

(186)  De mødre som er villige til at tage fat på den gerning som er indenfor deres rækkevidde, og med en glad og tillidsfuld ånd hjælper sine mænd til at bære byrderne og opdrage børnene for Gud, er missionærer i ordets dybeste mening. ret

(186)  Menighedsarbejdet må ikke prioriteres frem for omsorgen for familien. - Dersom du forsømmer dine pligter som hustru og mor, og ønsker at Gud skal give dig en anden tjeneste, kan du være sikker på at Gud ikke vil modsige sig selv. Han vil pege på de opgaver du har i hjemmet. Dersom du mener at du er blevet udset til en højere og helligere gerning, er du helt sikkert blevet offer for et bedrag. Ved at vise trofasthed i hjemmet og arbejde for de mennesker som står dig nærmest, vil du udvikle dig til at kunne bære stadig større ansvar for Kristus. Vær klar over at de som forsømmer sine pligter i hjemmet, ikke er skikket til at arbejde for andre mennesker. ret

(186)  Herren har ikke kaldt dig for at du skal forsømme hjem, mand og børn. Han arbejder ikke på denne måde, og vil heller aldrig gøre det. . . . Du må aldrig forestille dig at Gud har givet dig et arbejde som kræver at du lægger dig ud med dine nærmeste. Du må ikke lade dem blive nedværdiget gennem upassende forbindelser, og at de forhærder sig i sit forhold til moderen. Det er at lade lyset skinne i helt fejlagtig retning, og det blevet vanskeligere for børnene at blive det Gud ønsker og til sidst blive indbyggere i Guds rige. Gud har omsorg for dem, og som hans børn må du følge i hans fodspor. ret

(187)  De første barneår er den bedste tid til at arbejde og til at våge og bede for at fremelske alle gode tilbøjeligheder. Dette må fortsætte uden afbrydelse. Måske vil du fra tid til anden blive opfordret til at deltage i mødreforeninger og syklubber, eller til at gøre missionsarbejde. Men dersom du ikke kan overlade børnene til en trofast og forståelsesfuld medhjælper, er det din pligt at svare at Gud har givet dig en anden opgave som du på ingen måde kan forsømme. Når du overdriver et eller andet arbejde, vil det altid gå ud over din evne til at opdrage børnene sådan Gud som har sagt. Som Kristi medarbejder er det din pligt at opdrage dem, som hans ejendom. ret

(187)  Mange af de fejlagtige karaktertræk hos et barn som ikke er opdraget på den rette måde, må føres på moderens konto. Hun bør ikke tage på sig opgaver i menigheden som tvinger hende til at forsømme børnene. En moders første opgave er at hindre at det kommer kæp i hjulet for opdragelsen af børnene.... ret

(187)  Der findes ikke nogen anden måde en moder kan være til større nytte i menigheden på end ved at vie sin tid til dem som er afhængige af hendes nærvær, og af den oplæring og opdragelse hun kan give. ret

(187)  Det er galt at ønske sig større missionsopgaver. - Enkelte mødre længes efter at tage del i missionsarbejde, samtidig med at de forsømmer de enkleste og mest oplagte pligter som kommer i deres vej. De tager sig ikke tilstrækkelig af børnene, og de undlader at gøre hjemmet tiltrækkende. Skænd og klager er almindelige foreteelser, og de unge kommer efter hånden til at opfatte hjemmet som det mindst hyggelige sted i verden. Følgelig ser de med utålmodighed frem til den dag da de kan forlade det, og de føler ikke den mindste modvilje mod at drage ud i den store verden, hvor hjemmets indflydelse ikke længere begrænser dem, og forældrenes råd ikke længer når dem. ret

(188)  Forældrene burde altid have som sit mål at vinde børns hjerte, knytte dem til sig og lede dem på rette vej. Men hvor ofte bortødsler de ikke gudgivne muligheder! Hvor ofte er de ikke blinde overfor de vigtigste pligter i livet, fordi de har et forfængelig ønske om at arbejde på et større missionsfelt. ret

næste kapitel