Moderens første pligt er at opdrage børnene

(205)  Rigtig oplæring åbner for uendelige muligheder. - Gud øjner uendelige muligheder i hvert eneste lille menneskebarn. Han ved at dersom børnene får den rette opdragelse, kan det være med til at fremme det gode i verden. Det er med spændt forventning og interesse han våger over forældrene for at se om de vil føre hans planer ud i livet, eller om de på grund af en misforstået venlighed vil ignorere dem og dermed ødelægge børnene for tid og evighed. At forme dette hjælpeløse og tilsyneladende ubetydelige lille væsen til et rent og stærkt menneske til Guds ære og til gavn for andre, er en stor og ansvarsfuld gerning. Forældrene må ikke lade noget komme mellem dem og de forpligtelser de har overfor deres børn. ret

(205)  For Gud og fædrelandet. - De som holder Guds lov, vil se på sine børn med en uforklarlig følelse af håb og frygt. De undrer sig på hvilken side de vil stille sig i kampen mellem godt og ondt. Mange oprigtige og ængstelige mødre stiller sig selv spørgsmålet: "Hvilket standpunkt vil de tage? Hvordan kan jeg forberede dem til at gøre det som er ret og til at tage del i kampen på rigtig side, sådan at de kan få del i Guds herlighed når Jesus kommer?" ret

(205)  Der hviler store forpligtelser på jer, mødre. Selv om I ikke har plads i en nationalforsamling. . . kan I udrette en stor gerning for Gud og for det land I bor i. I kan oplære børnene. I kan hjælpe dem til at forme en karakter som ikke lader sig rokke eller påvirke af det onde, men som kan få andre til at gøre det som er rigtigt. Ved at bede i oprigtighed og tro kan I gribe fat i den arm som bevæger verden. ret

(205)  Det er i børne- og ungdomstiden at oplæringen bør ske. Det er i denne tid børnene opdrages til at blive nyttige mennesker. De bør lære at tage del i alle de pligter som er knyttet til det daglige liv i hjemmet, og forældrene kan gøre disse pligter så hyggelige som mulig ved at være venlige og ved at give råd og anerkendelse. ret

(206)  Mange forsømmer oplæringen i hjemmet. - Uanset hvor meget man praler af de fremskridt der er gjort, når det gælder uddannelsesmetoder, er oplæringen af børnene alligevel kommet ind ad bagvejen. Det er hjemmet som først og fremmest har svigtet. Forældrene indser ikke sin pligt. Dette gælder særlig mødrene. De har hverken den tålmodighed som skal til for at undervise, eller den visdom som er nødvendig for at lede de små på den rette vej. ret

(206)  Det er alt for sandt at mødrene ikke altid er på sin post i trofasthed mod sit kald. Gud kræver ikke noget af os, som vi ikke kan udføre i hans kraft og som ikke er til bedste for os og vore børn. ret

(206)  Mødre bør søge guddommelig hjælp. - Dersom mødrene kunne indse hvor vigtig den gerning er som de er optaget med, ville de bruge mere tid til stille bøn. De ville bringe børnene frem for Jesus, bede om hans hjælp og støtte og trygle Gud om visdom til at udføre sin hellige pligt på den rette måde. Moderen bør udnytte alle muligheder til at forme og danne børns holdninger og vaner. Hun bør nøje følge med i deres karakterudvikling, forsøge at undertrykke alle dårlige træk og fremelske de karaktertræk som ikke er til stede i ønskelig grad. Hendes eget liv bør være et rent og ædelt eksempel for dem som Gud har betroet til hendes omsorg. ret

(206)  Moderen bør tage fat på arbejdet med mod og styrke, i tillid til at Gud vil hjælpe hende i hendes anstrengelser. Hun bør aldrig slappe af i ligegyldig tilfredshed, og ikke give sig, før hun ser at børns karakter gradvis højnes, og at de får højere mål i livet end at tilfredsstille sig selv. ret

(206)  Vi er ikke klar over hvor stor magt der ligger i en bedende mors indflydelse. Hun tager Gud med i alt hvad hun gør. Hun fører børnene frem for nådens trone, overlader dem til Jesus og bønfalder ham om hjælp og støtte. Den indflydelse sådanne bønner har på børnene, er som et livets kildespring. Når moderen beder i tro, vil hun få styrke fra Gud. At forsømme pligten til at bede sammen med børnene, er ensbetydende med at miste noget af det mest værdifulde som står til vor rådighed, en af de største hjælpekilder midt i alle vanskeligheder og byrder som er knyttet til vor livsgerning. ret

(207)  Den magt som ligger i en mors bønner, kan ikke blive værdsat højt nok. Den moder som knæler ned sammen med sine sønner og døtre under alle omskiftende forhold i løbet af barndommen og gennem de farefulde ungdomsår, vil først i dommen vide hvilken indflydelse dette har haft på børns senere liv. Dersom moderen i tro har overgivet sit liv til Guds Søn, kan hun med sin ømme hånd holde sønnen tilbage fra fristelsens magt, og hindre sin datter i at give efter for synd. Når lidenskaberne kæmper for at få herredømmet, kan kærlighedens magt og moderens faste og dæmpende indflydelse styrke sindet til at holde fast ved det som er ret. ret

(207)  Når besøgende forstyrrer familierytmen. - I bør tage tid til at samtale og bede sammen med de små, og ikke tillade noget at forstyrre samfundet med Gud og med børnene. I bør forklare tilfældige besøgende at Gud har givet jer en opgave at udføre, og at I ikke har tid til tom snak. I må være klar over at I er optaget med en gerning som har følger for tid og evighed. Jeres fremmeste pligt gælder børnene. ret

(207)  Børnene bør komme foran alle besøgende og foran alle andre hensyn. . . . I må ikke forsømme jeres pligt overfor børnene i deres første leveår. Der findes ikke et eneste tidspunkt i børnenes liv da denne regel kan sættes til side. ret

(207)  Send ikke børnene udendørs for at I kan underholde gæsterne, men lær dem at være rolige og vise respekt når I har besøg. ret

(207)  Mødre skal være gode forbilleder. - Jeg vil opfordre alle mødre til at tage vare på de dyrebare øjeblikkene. Husk at det kommer en tid da I ikke længe har mulighed til at påvirke og opdrage børnene. Men I kan være forbilleder for dem i alt det som er rent og ædelt og godt. Sørg for at børnene deler dine interesser. ret

(207)  Selv om I kommer til kort i alt andet, må I være effektive og grundige på dette område. Selv om børnene bare fylder den mindste plads i Guds plan for det gode, må I ikke betragte livet som mislykket og se tilbage på det med samvittighedsnag, dersom de forlader hjemmet med rene og dydige karaktertræk. ret

(208)  Små børn er som spejl hvor moderen kan se sine egne vaner og holdninger. Dette burde minde hende om hvor forsigtig hun må være i sin adfærd og med hvad hun taler om når børnene er til stede. De karaktertræk hun ønsker at se hos børnene, må hun udvikle i sit eget liv. ret

(208)  Sæt højere mål end verden har. - Moderen må ikke lade sig styre af de opfattelser som er gængs blandt verdslige mennesker og heller ikke arbejde for at nå op til verdens standard. Hun må selv afgøre hvad livets store mål er, og så rette ind op alle sine anstrengelser på at nå det. På grund af tidsnød kan hun måske forsømme mange huslige gøremål uden at det får alvorlige følger. Men hun kan ikke forsømme at opdrage sine børn uden at det vil straffe sig. Børns mangelfulde karakter vil vidne om at hun ikke har været trofast mod sin pligt. Alle onde træk hos børnene som hun ikke forsøger at rette på, alle dårlige vaner, ulydighed og mangel på respekt og alt form for ladhed og uopmærksomhed, vil kaste et vanærende lys over hende og gøre livet tungt. ret

(208)  Børns skæbne ligger for en stor del i moderens hænder. Dersom du ikke gør din pligt, vil de måske gå ind i Satans rækker og støtte ham i arbejdet med at ødelægge menneskeliv. Men dersom du trofast lærer dem det som er ret, og gennem dit eget liv er et forbillede for dem, kan du lede dem til Kristus. Da vil de gå ud i verden og påvirke andre i rigtig retning, og du kan måske blive et middel til at mange mennesker bliver frelst. ret

(208)  Fremelsk det gode, undertryk det onde. - De som er forældre, er kaldet til at samarbejde med Gud ved at opdrage sine børn i kærlighed og gudsfrykt. Ikke noget bedrøver ham mere end når vi forsømmer at opdrage børnene på den rigtige måde. . . . ret

(209)  Med samvittighedsfuld omtanke bør de våge over børnene, over deres ord og handlinger, ellers vil Satan vinde indflydelse over dem. Det er hans højeste ønske at modarbejde Guds hensigt. Forældrene må arbejde med venlighed, ømhed og levende interesse når de skal opdrage børnene. De må fremelske alle gode træk og undertrykke alle dårlige træk som kommer til syne i børns karakter. ret

(209)  Glæden over velgjort gerning. - Børnene er Herrens egen arvelod, og vi skal gøre regnskab for hvordan vi behandler hans ejendom. At opdrage og oplære børnene til at blive Guds børn er den største tjeneste forældrene kan gøre for Gud. Det er en tjeneste som kræver tålmodigt arbejde, et helt liv i trofast, udholdende indsats. Ved at forsømme den opgaven Gud har givet os, viser vi os som utro tjenere. . . . ret

(209)  I kærlighed, tro og bøn bør forældre virke for sin familie, indtil de kan møde Gud og sige: "Her er jeg og de børn Herren har givet mig." ret

næste kapitel