Adventisthjemmet kapitel 46. Fra side 210.     Fra side 270 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Stedmoderen

(210)  Råd til en stedmor. - Dit ægteskab med en som har børn fra tidligere, vil vise sig at være til dit bedste. . . . Du stod i fare for at blive selvoptaget. Du har værdifulde karaktertræk som behøver at blive vækket til live. . . ret

(210)  Under de nye forhold vil du lære gennem erfaring hvordan du skal behandle menneskesind. Ved at tage dig af børnene vil du fremelske ømme, kærlige og hengivne følelser. De forpligtelser som omsorgen for familien lægger på dig, vil vise sig at være til dit bedste. Børnene vil være som en værdifuld lærebog for dig, og dersom du læser samvittighedsfuldt i den, vil du få opleve en rig glæde. Omsorgen for dem vil styrke dit tankeliv og udvikle kærlighed, ømhed og medfølelse. Selv om disse børn ikke er af dit eget kød og blod, er de blevet dine gennem ægteskabet med deres far, og det er din pligt at tage dig af dem og opdrage dem i kærlighed. Din daglige omgang med dem vil vække til live tanker og planer som også er til dit eget bedste. . . . ret

(210)  Den erfaringen du vil få i hjemmet, vil frigøre dig fra de selvoptagne forestillinger som truede med at ødelægge dit arbejde, og vil forandre den stejle holdning som behøver at blive blødgjort og fortrængt. ret

(210)  Du behøver at udvikle mere ømhed og større medfølelse for at kunne få kontakt med dem som hungrer efter milde, kærlige og opmuntrende ord. Børn vil lokke sådanne karaktertræk frem og hjælpe dig til at udvikle storsind og sund dømmekraft. Når du dag efter dag er sammen med dem og behandler dem i kærlighed, vil du lære at blive mere mild og forståelsesfuld mod mennesker som har det ondt. ret

(210)  En stedmoder som mangler kærlighed. - Du var glad for din manden, og giftede dig med ham. Du vidste at dette også var et løfte om at blive mor til hans børnene. Men jeg indså at du ikke var tilstrækkelig på dette område. Du mangler flere væsentlige egenskaber. Du er ikke virkelig glad i børnene til den mand du har knyttet dig til. Medmindre der sker en fuldstændig forandring med dig, og hvis du ikke ændrer din opførsel og din måde at styre hjemmet på, kommer du til at ødelægge de dyrebare ædelstene som er overladt til dig. Kærlighed, udtryk for hengivne følelser, er en væsentlig del af opdragelsen. . . . ret

(211)  Du gør livet surt for de små - særlig for døtrene. Hvor er varmen og hengivenheden, den kærlige omsorg og den tålmodige overbærenhed? Hadet er flyttet ind i dit vanhellige hjerte og drevet kærligheden ud. Din mund flyder over af dømmende ord. Der er længe mellem hver gang du taler rosende og opmuntrende til børnene. Den hårde og frastødende måde du opfører dig på, og din ufølsomme holdning, virker på døtrene dine som vinterstorme og hagl på en lille blomst. Den bøjer sig hid og did i stormkaskaderne indtil livet ebber ud, og den ligger der knust og ødelagt. ret

(211)  Den måde du styrer hjemmet på, vil gradvis udtørre kærlighedens kilde og knuse glæden og håbet i barnesindet. Det sørgmodige udtryk i øjnene til dine døtre vækker ikke medfølelse og ømhed hos dig. I stedet behandler du dem med utålmodighed og åben afsky. Om du bare vil, kan du forandre jeres ansigtsudtryk fuldstændig, så at det bærer præg af liv og tillidsfuld glæde. . . . ret

(211)  Børn er som regel gode til at læse ansigtsudtrykket hos moderen. De mærker hurtigt om hun er glad for dem eller ej. Du er ikke klar over hvad du virkelig gør. Skal man ikke vise ømhed når man ser det sørgmodige ansigtet og hører sukkene fra et nedtrykt hjerte som længes efter kærlighed? ret

(211)  Følgerne af overdreven strenghed. - For en tid siden blev det vist mig hvad som er galt med fru J. Jeg gjorde hende opmærksom på hendes fejl. I mit sidste syn så jeg imidlertid at hun stadig holder fast ved dem, og at hun stadig er kold og ufølsom overfor sine stedbørn. Hun nøjes sig ikke med at irettesætte børnene for alvorlige forseelser, men også for småting som hun burde have overset. Det er galt at minde om fejl og mangler til stadighed. Kristi Ånd kan ikke bo i et dømmesygt hjerte. ret

(212)  Hun er tilbøjelig til at overse børns gode karakteregenskaber, og glemmer at rose dem, når de gør det som er rigtigt. Men hun er altid rede til at slå ned på alt, som er galt. Er det rart at børnene bliver mismodige og ligegyldige? Det onde i barnehjerte bliver vækket til live og kommer til udtryk. Et barn som stadig bliver klandret, vil efterhånden få en ligegyldig holdning, og de onde lidenskaber vil trænge frem, uanset hvilke følger det får. . . . ret

(212)  Søster J. bør fremelske kærlighed og medfølelse, og behandle de stakkels morderløse børnene som er betroet hende, med ømhed og hengivenhed. Dette ville gøre børnene godt, og fra dem ville Guds kærlighed strømme tilbage til hende. ret

(212)  Når der kræves dobbelt omsorg. - De børn som er blevet frarøvet moderens ømme kærlighed, har lidt et næsten uopretteligt tab. Ingen kan udfylde pladsen efter en moder. Men når en kvinde våger at påtage sig moderens ansvar, påhviler der en særlig stor byrde på hende. Ved at anstrenge sig til det yderste for at behandle børnene så kærlig og overbærende som mulig, kan stedmoderen til en vis grad erstatte tapet af moderen. ret

næste kapitel