En opmuntring til mødrene

(213)  Jesus velsignede børn. - Da Jesus var på jorden, skete det ofte at mødre kom med deres børn til ham for at han skulle lægge hænderne på dem og velsigne dem. Ved at gøre dette vidste de at de trodde på Jesus. De gav også til kende sin oprigtige interesse for børnenes bedste, og sin dybe ansvarsfølelse for det Gud havde betroet dem. ret

(213)  Disiplene kunne imidlertid ikke indse hvorfor mødrene skulle trænge sig frem og forstyrre Mesteren blot for de små børns skyld. Men da de sendte mødrene væk, irettesatte Jesus dem og befalede folkemængden at lade disse trofaste mødrene komme med deres børn. "Lad de små børn være, og hindre dem ikke fra at komme til mig. For himmelriget hører sådanne til." ret

(213)  Da mødrene nærmede sig langs de støvede veje, så Jesus de skælvende læber og tårene i øjenkrogen idet de sendte en stille bøn op til Gud. Han hørte hvordan disciplene irettesatte dem, og gav øjeblikkelig besked om at lade dem være i fred. Hans kærlighed havde også plads for børnene. Han tog dem i armene og velsignede dem, og han lod dem sove med hovedet mod hans bryst. ret

(213)  Jesus opmuntrede mødrene med tanke på deres daglige arbejde. Dette var til stor trøst for dem. Når de senere tænkte på Jesu nåde og godhed, og hvad de havde oplevet denne mindeværdige dagen, blev de fyldt med glæde og taknemlighed. Hans milde og kærlige ord havde fjernet byrden og givet dem nyt mod og håb. Alt træthed blev ligesom fejet bort. ret

(213)  Dette kan være til opmuntring for mødre til alle tider. Når de har gjort alt som står i deres magt for børnene, kan de overlade dem til Jesus. Selv det lille spædbarn i moderens arme er dyrebart i hans øjne. Når moderen længes efter hjælp af hele sit hjerte, kan hun ikke selv give og efter den nåde hun ikke kan frembringe, og hun lægger sig selv og sine børn i Jesu arme, vil han tage imod dem og hjælpe dem. Han vil give dem håb og fred og fylde deres sind med glæde. Dette er en vidunderlig forret som Jesus har lovet alle mødre. ret

(214)  Jesus har omsorg for alle mødre. - Fra Kristus, himmelens konge, lød denne indbydelse: "Lad de små børn være, og hindre dem ikke fra at komme til mig. For himmelriget hører sådanne til. Han sendte ikke børnene til rabbinerne og heller ikke til farisæerne, for han vidste at de ville lære dem at fornægte sin bedste ven. Mødrene som bragte børnene til Jesus, gjorde det som var rigtigt. . . . ret

(214)  Også i dag bør mødre tage sine børn med til Jesus. De som forkynder evangeliet, bør tage børnene i sine arme og velsigne dem i Jesu navn. Tal ømme og venlige ord til de små, for Jesus tog de små lam i sin hjord i armene og velsignede dem. ret

(214)  Mødre bør gå til Jesus med sine vanskeligheder. Hos ham vil de finde den hjælp og støtte de behøver i omsorgen for børnene. Når en træt mor ønsker at lægge sine byrder ned ved Frelserens fødder, vil hun altid finde at døren står åben. Han . . . indbyder ligeså mødre at komme med sine små, så at han kan velsigne dem. Selv spædbørnene i moderens arme kan få en bolig i den almægtiges skygge, når moderen kommer til ham i bøn og tro. Johannes Døber var fyld med Den Hellige Ånd fra fødselen af. Dersom vi lever i et nært samfund med Gud, kan vi forvente at Guds Ånd vil lede og danne børnene vore på samme måde, helt fra de er ganske små. ret

(214)  Barnehjertet er modtagelig. - Han [Kristus] var sammen med de uanselige, de som behøvede hjælp og som var nedtynget. Han løftede de små børn op i deres armene og levede sig ind i de unges tankegang. I hans store, kærlige hjerte var der plads for alle deres længsler og behov, alle deres fristelser og vanskeligheder. Og han tog del i deres glæder. ret

(214)  Når han var ked af byens larm og forvirring og træt af at være sammen med listige og hykleriske mennesker, fandt han fred og hvile sammen med uskyldige barn. Han viste dem aldrig fra sig. Himmelens konge var ikke for stor til at svare på deres spørgsmål og til at forenkle sin undervisning sådan at også de kan forstå. I de unge, modtagelige sind kunne så sandhedens dyrebare såkorn, som ville vokse op og give en god opvækst i de modnere år. ret

(215)  Han vidste at disse børn ville lytte til hans ord og tage imod ham som sin frelser, mens de som var blevet hårde og fulde af verdens visdom, trolig ikke ville følge ham og blive indbyggere i Guds rige. Når de små børn kom til Jesus og lærte af ham, ville hans billede og hans ord præge sig ind i deres sind og aldrig blive udslettet. ret

(215)  Med denne handling vil Jesus lære os at det er de små barnehjerter som er mest modtagelige for det kristne budskab. De bliver lettere påvirket af det som er rent og godt, og de indtryk de får i denne tid, forsvinder ikke så let. ret

(215)  Lad de små børn være, og hindre dem ikke fra at komme til mig. For himmelriget hører sådanne til. Dette bør være hellige ord for både moder og fader, ord som opmuntrer alle forældre til at lede børnene til Jesus og gøre krav på hans opmærksomhed. I Kristi navn bør de bede Gud om at være tilstede i familien og hjælpe alle dens medlemmer. Det er ikke bare de mest afholdte som har krav på hans opmærksomhed, men også de urolige og egensindige behøver omhyggelig undervisning og omsorgsfuld ledelse. ret

næste kapitel