Barnet
Barndets sande værd

(216)  Børn er købt med Kristi blod. - Kristus værdsatte børnene så højt at han døde for dem. Derfor bør vi behandle dem som hans ejendom, købt med hans blod. Vi bør med fasthed og tålmodighed opdrage dem for ham. Vi bør i kærlighed og overbærenhed lede dem på rette vej. Når vi gør det, vil de blive en stadig kilde til glæde for os, og de vil gå ud og skinne som lys i verden.

Det mindste barn som elsker og frygter Gud, er større i hans øjne end det mest talentfulde og lærde menneske, som nægter at tage imod frelsen i Jesus Kristus. Alle unge som overgiver sig til Gud, knytter sig på denne måde til ham som er kilden til alt visdom og skønhed.

Himmeriget hører sådanne til. - Det lille barn som tror på Kristus, er lige dyrebart i Guds øjne som englene rundt om tronen. Børn må ledes til Kristus og opdrages til at blive hans efterfølgere. Forældrene bør føre dem ind på lydighedens vej, og ikke lære dem at give efter for appetitten og det som er værdiløst.

Om vi bare ville lære den lektie Jesus på denne måde forsøgte at indprente i disciplene, ville mange af de vanskeligheder som nu synes uovervindelige, forsvinde som dug for solen. l det samme kom disciplene til Jesus og spurgte: Hvem er den største i himmeriget? Da kaldte han et lille til sig barn, stillede det midt iblandt dem og sagde: Sandelig siger jeg jer: Uden at I vender om og bliver som børn, kommer I ikke ind i himmerriget. Den som gør sig selv lille som dette barn, han er den største i himmerriget.

Gud har betroet sin ejendom til forældrene. - børnene bliver sat ind i verden af forældrene. Alligevel er det på grund af Guds skabende magt at de lever, for Gud er livgiveren. Vi må altid huske at vi ikke har ret til at behandle børn som om de var vor egen ejendom. Det er Gud som har arveretten til dem. Frelsesplanen omfatter lige meget dem som os. De er blevet betroet til forældrene for at de skal opdrage dem efter Herrens vilje og lære dem op til at udføre sin gerning både her og i evigheden. ret

(216)  Mødrene bør behandle børn på en mild og venlig måde. Også Kristus var engang et lille barn. For hans skyld bør vi vise børn ære. Det er et helligt ansvar at opdrage børn. Vi må ikke forkæle eller forgude dem eller lære dem at give efter for sine lyster. Men vi må opdrage dem til at leve et rent og ædelt liv. De er Guds ejendom. Han elsker dem og beder dig samarbejde med ham for at hjælpe dem at danne en fuldkommen karakter. ret

(216)  Dersom du vil møde Gud med fred, må du sørge for at give hans hjord åndelig føde. Alle børn har en mulighed for at få evig liv. Alle børn og unge er Guds særlige ejendom. ret

(216)  De unge må lære at se på sine evner som noget der ikke tilhører dem selv. Tid, kræfter og forstandsevner er lånte verdier. De tilhører Gud, og alle unge bør bestemme sig for at bruge dem på bedste måde. De er grene som Gud venter at finde frugt på. De forvalter værdier som skal give afkastning. De er lys som skal sende klare stråler ind i en mørk verden. Alle børn og unge har en gerning at gøre for at give Gud ære og for at løfte menneskeheden højere op. ret

(217)  Himmelvejen er tilpasset børnene. - Jeg så at Jesus kender alle vore svagheder og skrøbeligheder. Han har delt vor skæbne på alle måder, men uden at synde. Derfor har han ryddet en vej som er tilpasset efter vore evner og kræfter. I lighed med Jakob har han gået varsomt frem af hensyn til børnene. Han vil at vi skal finde trøst og glæde i samfundet med ham, og for hvert skridt vi tager, ønsker han at lede os og stadig være ved vor side. ret

(217)  Han går ikke fra børnene i flokken, men tager sig altid af dem. Han har heller ikke bedt os om at skynde os så at de ikke kan følge med. Han drager ikke så hurtig frem at vi selv og vore børn bliver efterladt på vejen. Han har jævnet livets vej, så at også børnene kan gå trygt. For hans skyld bør forældrene lede børnene på den smalle vej. Gud har vist os en vej som også passer for børns evner og kræfter. ret

næste kapitel