Moderens hjælpere

(217)  Også børn har pligter i hjemmet. - Både børn og forældre har vigtige pligter i hjemmet. Vi bør lære vore børn til at føle ansvar for hjemmet. De får mad og klæder, de bliver omgivet med kærlighed og omtanke. Derfor bør de være med til at bære hverdagens byrder og gøre hjemmet så hyggeligt som mulig for resten af familien. Alle mødre bør lære deres børn at de er en del af familien, og må bære sin del af de forpligtelser dette medfører. Alle familiemedlemmer bør være lige trofaste mod sine pligter i hjemmet som menighedsmedlemmer skal være i de pligter som har med menigheden at gøre. ret

(217)  Gør børn opmærksomme på at de hjælper far og mor til at udføre små arbejdsopgaver eller ved at gå æriender. Lad dem få et eller andet at bruge kræfterne på, og giv dem derefter tid til at lege. ret

(217)  Børn har et aktivt sind, og de har godt af at bære byrder i det praktiske liv. . . . Det er galt at overlade dem til sig selv og til det de selv kan finde på. Forældrene bør lede dem på den rigtige vej. ret

(218)  Både forældre og børn har forpligtelser. - Forældrene er forpligtet til at opdrage børnene og til at sørge for mad og klæder til dem. Børnene er forpligtet til at være lydige mod sine forældre og til at vise en tillidsfuld og trofast holdning mod dem. Når børnene ikke længere føler at det er deres pligt at hjælpe forældrene med hverdagens slid og slæb, hvordan ville det så være om forældrene undIod at tage sig af dem og give dem det de behøver? Når børnene nægter at udføre de pligter som hviler på dem, og at støtte sine forældre ved at tage del også i de mindre behagelige opgaver, mister børnene mange værdifulde anledninger til at lære at blive nyttige mennesker i fremtiden. ret

(219)  Gud ønsker at alle som tror på ham, skal lære sine børn at tage del i de pligter som er en del af familielivet. Allerede fra børn er ganske små, kan de bære sin del af ansvaret. De har fået et sted at være, de nyder godt af hjemmets fordeler og har ret til at give udtryk for sine ønsker og meninger. Derfor påhviler der også pligter på dem. Gud kræver at forældrene skal sørge for mad og klæder til børnene. Forpligtelserne i hjemmet er imidlertid gensidige. Børnene er på sin side pligtige til at ære og respektere sine forældre. ret

(219)  Forældrene skal ikke være slaver under børn. Det er ikke bare dem som har pligt til at være selvopofrende, mens børnene får lov til at vokse op ligegyldige og ansvarsløse. De må ikke læres op til at kaste alle byrderne over på forældrene. ret

(219)  Misforstået venlighed kan føre til ladhed. - Allerede i en ung alder bør børnene læres op til at være nyttige mennesker, til at hjælpe sig selv og andre. I vore dage er der mange døtre som uden det mindste samvittighedsnag kan se på at moderen slider og slæber, vasker og laver mad, mens de selv sidder henslængt i en lænestol og læser romaner, eller holder på med et håndarbejde. De er ligeså ufølsomme som en sten. ret

(219)  Men hvad er egentlig årsag til dette? Hvem er det man har mest grund til at klandre for disse forhold? De stakkels troskyldige forældrene! De glemmer ofte hvad som er bedst for børnene på lang sigt. På grund af en misforstået kærlighed og overbærenhed lader de børnene slippe for at hjælpe til, eller lader dem bruge tiden på helt uvæsentlige ting som ikke giver øvelse for musklerne og fornyer sindet. Og så undskylder de døtrenes ladhed med at de er svage. Men hvad er det som har gjort dem svagelige? I mange tilfælde er det forældrene som er skyld i det. Hvis børnene havde kunne bruge kræfterne til nyttigt arbejde i hjemmet, ville de blive styrket både åndelig og legemlig. Men på grund af fejlagtige forestillinger bliver børnene frarøvet denne forret, så at de til sidst afskyr at arbejde. ret

(219)  Hvis børnene ikke er blevet vant med at arbejde, vil de snart blive slidte. De vil klage over smerter i ryg og skuldre, over trætte lemmer, og i ren medfølelse kan I blive fristet til at gøre arbejdet selv i stedet for at lade dem slide lidt. Byrden som bliver lagt på børnene kan være let i begyndelsen, og så øge lidt for hver dag, til de kan gennemføre en passende arbejdsopgave uden at blive så slidte. ret

(220)  Farer ved lediggang. - Det er blevet vist mig at der følger meget synd i lediggangens kølvand. Virksomme hænder og et aktivt sind har ikke tid til at lytte til de fristelser som fjenden kommer med. Men lade hænder og tanker bliver ofte et let bytte for Satan. Når den menneskelige hjerne ikke er optaget med det som er sandt og væsentlig, vil den uvilkårlig komme til at befatte sig med det som er nedbrydende og uheldig. Alle forældre burde lære sine børn at lediggang er synd. ret

(220)  Der findes ikke noget som med større sikkerhed vil lede til det onde, end at fratage børnene alt ansvar, uden at have noget andet mål end at tilfredsstille sig selv. Børnene er fuld af sund virketrang, og dersom de ikke bliver optaget med noget godt og nyttigt, vil de uundgåelig vende sig til det modsatte. Samtidig som de må få tid til at lege og more sig som børn, bør forældrene også lære dem at tage del i nyttigt arbejde. Det er sundt at have bestemte tider til så vel leg som fysisk arbejde og læsning. Børnene bør have arbejdsopgaver som passer til deres alder, og tilgang til bøger som er interessante og nyttige. ret

(220)  Det sikreste værn er nyttig arbejde. - De unge er aldrig så godt beskyttet mod det onde som når de er optaget med nyttigt arbejde. Dersom de bliver oplært til at være flittige, og hele tiden har noget at gøre, bliver der ikke tid til at græmme sig over sin situation eller hengive sig til ørkesløst dagdrømmeri. Der er lille fare for at de skal danne dårlige vaner eller søge dårligt selskab. ret

(220)  Dersom forældrene er så optaget af andre ting, så at de ikke har tid til at beskæftige børnene med nyttigt arbejde, vil Satan sørge for at aktivere dem. ret

(221)  Børnene bør lære at bære byrder. - Forældrene bør vågne op og se den kendsgerning i øjnene at det vigtigste de kan lære børnene, er at de må bære sin del af hjemmets byrder. . . . De bør lære børnene at have et fornuftig forhold til livet, og at indse at de skal være til nytte i verden. Det er under moderens ledelse i hjemmet at drenge og piger bør få den første oplæring i hvordan de skal bære livets byrder. ret

(221)  Børns oplæring til godt eller ondt begynder i de første år. . . . efterhånden som de ældste børn vokser op, bør de hjælpe til, med at tage sig af de yngste i familien. Moderen skal ikke slide sig ned af det arbejde som børnene både kan og bør gøre. ret

(221)  Glæden ved ansvarsfordeling. - Hjælp børnene at leve i samsvar med Guds vilje, ved at minde dem om at være trofaste mod de pligterne som påhviler dem som medlemmer af familien. Dette er en værdifuld erfaring for dem. De vil lære at de ikke skal lade tankene kredse om sig selv, søge sin egen fornøjelse eller tilfredsstille sine egne begær. Lær dem at tage del i det daglige arbejde så anstrengelserne med at lære dem at dele byrderne med far og mor, brødre og søstre, kan give resultater. Da vil de blive tilfredse ved tanken om, at de virkelig er til nytte. ret

(221)  Vi kan lære børnene op til at være hjælpsomme. Af naturen er de virksomme, og trives med at være travlt optaget. Deres virketrang kan let ledes i rigtig retning. I ung alder kan de lære at tage på sig de byrder som passer for dem. Alle bør have enkle opgaver som de er ansvarlige for at udføre. Da vil de bedre kunne bære livets pligter senere. Den lille opgave som hviler på dem, vil føles som en glæde, og de vil opleve lykken ved at gøre det som er rigtigt. Efterhånden vil de blive vant til arbejde og pligter og netop vil det, fordi det går op for dem at livet er mere end blot at tilfredsstille sig selv. . . . ret

(221)  Det er godt for børnene at have noget at bruge kræfterne til. De vil blive mere tilfredse ved at være optaget med noget nyttigt det meste af tiden. Når de har udført sine pligter på en tilfredsstillende måde, vil de sætte større pris på legen. ret

(222)  Arbejde styrker både musklerne og sindet. Moderen kan lære op børnene til at blive nyttige medhjælpere, og samtidig med at hun underviser dem, kan hun skaffe sig selv værdifulde kundskaber om menneskenaturen. Hun vil lære hvordan man skal behandle disse små livsfriske skabninger, og vil holde sindet friskt og ungdommelig gennem samværet med dem. På samme måde som børnene ser op til far og mor i tillidsfuld kærlighed, kan forældrene vende blikket til Frelseren for at få hjælp og støtte. Dersom børnene er blevet opdraget på den rigtige måde, vil de i moden alder være taknemmelige for at kunne gøre noget som vil lette byrderne for andre. ret

(222)  Giver mental ligevægt. - Når børnene udfører de pligter som er betroet dem, vil de skærpe hukommelsen og udvikle et mere ligevægtigt sind. Arbejdsevnen vil øge, og karakteren vil få et fastere præg. ret

(222)  Hverdagens utallige pligter kræver omtanke, indsigt og handlekraft. Eftersom børnene bliver ældre, kan man kræve mere og mere af dem. De bør imidlertid ikke blive sat til arbejde som tærer unødig på deres kræfter. Det bør heller ikke bør trække så meget langdrag at de bliver udslidte og modløse. Arbejdsopgaverne bør vælges med omtanke, alt efter deres fysiske udrustning og hvad som tjener til at udvikle en fast karakter og få frem de bedste egenskaber. ret

(222)  Samklang med himmelens aktivitet. - Hvor meget hyggeligere og mere tilfredsstillende ville ikke arbejdet være for børnene dersom de havde lært at se på hverdagens forskellige pligter som en del af den kurs Gud har lagt ud for dem, som en skole hvor de skal lære trofasthed og tjenersind. Når vi udfører alle pligter som for Gud, bliver selv de enkleste opgaver interessante. Arbejdere på jorden bliver knyttet til de hellige væsener i himmelen som altid gør Guds vilje. ret

(222)  Der er altid virksomhed i himmelen. Ingen går ørkesløse omkring. "Min Far arbejder til denne dag; også jeg arbejder," sagde Jesus. Vi må aldrig forestille os at når sejren er vundet, når vi skal tage i eje de boliger som Jesus har gjort i stand til os, skal vi gå ledige hele tiden. Nej, vi skal ikke hvile i en lyksalig uvirksomhed. ret

(223)  Arbejde styrker fællesskabet. - Når det gælder oplæringen af de unge i hjemmet, er samarbejdsprincippet af uvurderlig betydning. . . . De ældre børn bør hjælpe sine forældre, deltage i planlægningen og dele byrder og forpligtelser. Forældrene bør tage sig tid til at undervise børn og lade dem forstå at de sætter pris på deres hjælp, at de ønsker at vinde deres tillid og glæder sig over at være sammen med dem. Da vil børnene reagere positivt. ret

(223)  Forældrenes byrder vil blive lettere, og børnene vil få en praktisk oplæring af uvurderlig værdi. Og endnu mere: Samhørigheden i familien vil blive styrket, og det bliver lagt et bedre grundlag for karakterdannelsen. ret

(223)  Fremmer mental, moralsk og åndelig vækst. - børnene bør glæde sig over at kunne lette forældrenes bekymringer og vise uselvisk interesse for det som angår hjemmet. Når de glade og tillidsfulde tager fat på de opgaver som venter dem, vil de blive i stand til at blive betroet større ansvar. For hvert år som går, vil de gøre fremskridt. Gradvis og sikkert vil deres erfaring modnes, og de vil lægge barndommens usikkerhed bag sig. ret

(223)  Ved at udføre hjemmets enkle pligter med trofasthed kan alle drenge og piger lægge grundlaget for mental, moralsk og åndelig styrke. ret

(223)  Styrke til kropen og fred i sindet. - Børn som gladelig tager del i hjemmets pligter, og hjælper forældrene med at bære hverdagens byrder, høster Guds anerkendelse og kan fryde sig i visheden om hans nærvær. De vil blive belønnet med en sund krop og fred i sindet. Og de vil kunne glæde sig over at forældrene får tid til den fysiske afkobling som er nødvendig for at kunne leve længe. ret

(224)  Børn som er oplært til at tage del i livets praktiske pligter, vil forlade hjemmet som nyttige samfundsborgere. En sådan oplæring er langt mere værdifuld end den man kan få ved at lukke sig inde i et klasseværelse i en ung alder og på et tidspunkt da hverken kropen eller sindet er stærkt nok til at klare denne påvirkning. ret

(224)  I enkelte tilfælde ville det være bedre om børnene havde mindre skolearbejde og hellere fik mere oplæring i at udføre de daglige pligter i hjemmet. Fremfor alt bør de lære at være betænksomme og hjælpsomme. Meget af det vi kan lære gennem boglig studium, er langt nær så vigtigt som den uddannelse vi får ved flittigt arbejde og selvdisciplin. ret

(224)  En rolig søvn. - Mødre bør have døtrene sammen med sig i køkkenet og undervise dem uden at miste tålmodigheden. Deres sundhedstiIstand vil blive forbedret af et sådant arbejde. Musklerne vil blive stærkere, og tankene vil blive sundere og mere ophøjet når dagen er til ende. Måske er de trætte, men hvor godt det er at hvile efter et godt dagsværk! Søvnen er naturens eget middel til at genvidne styrke. Den giver nyt liv til en slid krop og forbereder den for de opgaver som venter næste dag. ret

(224)  Ikke med et eneste ord må vi give børnene forståelse af, at det er det samme hvis de arbejder eller ej. Vi bør hellere fortælle dem at vi behøver deres hjælp, at deres tid og kræfter er af stor værdi, og at vi er afhængige af det arbejde de gør fra dag til dag. ret

(224)  Det er synd at lade børnene vokse op i lediggang. De bør bruge lemmene og musklerne, selvom de bliver trætte af det. Hvis de ikke bliver overbebyrdede, vil det ikke skade dem mere end det skader dig. Der er stor forskel mellem sund fysisk træthed og det at være helt udslidt. Børnene har behov for mere afvekslende arbejde end voksne. De behøver også flere hvilepauser. Men allerede mens de er ganske unge, bør de lære at arbejde, og de vil glæde sig i visheden om at de kan være til nytte. De vil desuden sove meget bedre efter at have deltaget i sundhedsberigende arbejde, og vågne friske og oplagte til næste dags gerning. ret

(224)  Give aldrig indtryk af at børnene er i vejen. - Mange mødre klager over at børnene bare er i vejen når de forsøger at hjælpe til. Det var også tilfældet med mine egne børn, men jeg lod dem aldrig få det at vide. Vi bør hellere rose børnene for deres velvilje, og lære dem bud for bud, regel for regel. Det er bedre end at læse romaner, gå på besøg hos andre, og langt bedre end at tage efter verdens skik og brug." ret

(225)  Et blik på det store forbillede. - En tid var himmelens majestæt, herlighedens konge, et lille barn i Betlehem, og kunne blot repræsentere spædbørnene i moderens arme. I barneårene kunne han blot udføre arbejdet til et lydigt barn og opfylde forældrenes ønsker ved at gøre de pligter som et barn har evner og kræfter til at udføre. Dette er alt man kan vente af et barn. Det er forældrenes forret at opdrage sine børn sådan at de vil følge Jesu eksempel. ret

(225)  Ved sin opførsel var Kristus til hjælp og støtte i sin familie, før han var undergivet sine forældre, og gjorde på denne måde missionsarbejde i hjemmet. Der er skrevet om ham: "Og drengen voksede og blev stærk, fyldt af visdom, og Guds nåde var over ham." "Og Jesus gik frem i alder og visdom og var til glæde for Gud og mennesker." ret

(225)  Forældre og lærere har den store forret at samarbejde i opgaven med at lære børnene at hente inspiration fra Kristi liv ved at lære at følge hans eksempel. Jesu første barneår blev benyttet til nyttig arbejde. Han hjalp sin moder i hjemmet, og han udførte i lige stor grad sit høje opdrag når han gjorde sine pligter i familien og arbejdet ved tømmermandsbænken som når han var optaget med at forkynde evangeliet offentligt. ret

(226)  Gennem sit liv på jorden var Jesus et eksempel for hele den menneskelige familie. Han var altid lydig og hjælpsom i hjemmet. Han lærte tømmermandserhvervet og arbejdede med sine egne hænder i det lille værksted i Nasaret. . . . Samtidig med var han optaget af nyttig arbejde under hele opvækst, blev sindets og kroppens kræfter udviklet på en harmonisk måde. Han brugte ikke sine fysiske kræfter på en hensynsløs måde, men så at han bevarede overskuddet og kunne yde sit bedste på alle livets områder. ret

næste kapitel