Adventisthjemmet kapitel 50. Fra side 227.     Fra side 291 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Ær din fader og din moder

(227)  Børnene står i gæld til forældrene. - Alle børn bør føle at de står i gæld til sine forældre, som har taget sig af dem mens de var små og passet dem når de var syge. De bør være klar over at far og mor ofte har været urolige og ængstelige for dem. Dette gælder særlig samvittighedsfulde kristne forældre. De har en dyb og ægte interesse for børnenes fremtid - om de vil vælge rigtig kurs. Deres hjerter blev tynget hver gang de lader mærke til fejl og mangler hos børnene. ret

(227)  Dersom de børn som bragte en sådan smerte over sine forældre, kunne se følgerne af sin fremfærd, ville deres sind sikkert blive mildere. Dersom de kunne se moderens tårer og høre hendes bønner til Gud på deres vegne, og dersom de kunne lytte til hendes undertrykte og fortvivlede suk, ville deres hjerter blive blødgjort. De ville bekende sine fejl og bede om tilgivelse. ret

(227)  Når børnene bliver voksne, vil de lære at sætte pris på den fader eller moder som arbejder trofast for deres bedste, og som aldrig ville tillade dem at dvæle ved syndige følelser eller give efter for dårlige vaner. ret

(227)  En befaling til alle. - "Ær din far og din mor, så dine dage må blive mange i det land Herren din Gud giver dig." Dette er det første bud som det er knyttet et bestemt løfte til. Det er bindende for alle mennesker, for børn og unge, for middelaldrene og ældre. Der findes ikke noget afsnit i livet hvor børnene er fritaget for at ære sine forældre. Denne forpligtelse er rettet til alle sønner og døtre som en betingelse for at de skal få leve i det land som Herren vil give sine trofaste. ret

(227)  Vi må ikke overse dette forhold, for det er af livsvigtig betydning. Gud har givet løftet på betingelse af lydighed. Dersom vi er lydige, skal vi leve længe i det land som Herren vor Gud vil give os. Men dersom vi er ulydige, skal vi aldrig få komme ind i det forjættede land. ret

(227)  Forældrene har krav på mere kærlighed og respekt end noget andet menneske. Det er Gud selv som har givet dem ansvaret for de små børnene. Han har betroet dem sin dyrebare ejendom. Og det er hans vilje at forældrene skal være i hans sted overfor børnene i de første år. Den som ikke vil anerkende forældrenes myndighed, fornægter på en måde også Guds myndighed. Det femte bud kræver ikke bare at børnene skal vise respekt, at de skal underkaste sig sine forældre i lydighed, men også at de skal give udtryk for ømhed og kærlighed i forholdet til dem. De skal gøre byrderne lettere for dem, beskytte deres omdømme og hjælpe og trøste dem når de bliver gamle. ret

(228)  Gud kan ikke give fred og fremgang til dem som handler stik imod en af de klareste pligter i Bibelen, børns ansvar overfor forældrene. . . . Dersom de ikke ærer og respekterer forældrene, vil de heller ikke ære og respektere Skaberen. ret

(228)  Når børnene har vantro forældre som giver befalinger som ikke er i overensstemmelse med Guds vilje, må de lyde Gud og overlade følgerne til ham, uanset hvor smertefuldt det måtte være. ret

(228)  Mange overtræder det femte bud. - I vore dage er børns ulydighed og mangel på respekt så tydelig at Gud særlig har påpeget det, og det er et af tegnene på at enden nærmer sig. Det viser at Satan har næsten fuldstændig kontrol over de unges sind. Mange af dem har ingen respekt for ældre mennesker. ret

(228)  Der findes mange børn som giver udtryk for at de kender sandheden, men alligevel ikke viser forældrene den ære og kærlige omtanke de skylder dem. De viser ikke hengivne følelser, og forsøger heller ikke at befri dem for ængstelse og uro ved at rette sig efter deres ønsker. Mange som kalder sig kristne, ved ikke hvad det vil sige at ære far og mor, og følgelig forstår de heller ikke rækkevidden af løftet: "Så dine dage må blive mange i det land Herren din Gud giver dig."' ret

(228)  Vi lever i en oprørsk tid. Dersom børnene ikke bliver opdraget og undervist på den rette måde, vil de ikke få nogen forståelse af sine pligter overfor forældrene. Hvor ofte har vi ikke lagt mærke til at jo mere forældrene gør for dem, desto mere utaknemmelige og respektløse er de. Dersom børnene er blevet vant med at blive opvartet og forkælet, vil de altid vente at blive behandlet på den måde. Og dersom deres forventninger ikke bliver opfyldt til enhver tid, bliver de let skuffede og modløse. ret

(228)  De samme tilbøjeligheder vil komme til syne hele livet. De vil være mere eller mindre hjælpeløse. De vil støtte sig til andre mennesker og vente at andre skal være villige til at give efter for deres ønsker. Selv efter at de er kommet op i moden alder, vil de føle sig forurettet når de bliver modsagt. De tager alting for sig nær, og slider sig gennem livet uden at være i stand til at bære så meget som sin egen vægt. Næsten for hvert eneste skridt de tager, klynker og klager de over at alt ikke er efter deres smag. ret

(228)  Himmelen er ikke stedet for de utaknemmelige. - Det blev vist mig at Satan har forblindet de unges sind, så at de ikke er i stand til at forstå Guds ord. Ofte er samvittighedens finfølelse så udvisket at de ikke opfatter apostelens råd: ret

(228)  I børn skal være lydige mod jeres forældrene for Herrens skyld, for det er rigtigt. Du skal ære din far og din mor, dette er det første af budene som har et løfte: så det kan gå dig godt og du kan leve længe i det land. I børn skal være lydige mod jeres forældrene i alle ting, for det er Herrens gode vilje. ret

(228)  De børn som vanærer sine forældre og nægter at lyde dem, og som bare har hån til overs for deres råd og tilrettevisning, kan ikke være indbyggere på den nye jord. Oprørstrangen hører ikke hjemme i sådanne rene omgivelser. Ingen ulydig eller utaknemlig søn eller datter kan komme ind i det forjættede land. Dersom de ikke lærer at underkaste sig og være lydige i dette liv, vil de heller aldrig lære det. Den fred og frihed som de frelste skal opleve, vil ikke blive forstyrret af ulydige, ustyrlige og oprørske børn. Ingen som bryder Guds bud, vil nogensinde få komme ind i Guds rige. ret

(229)  Kærligheden må komme til udtryk. - Jeg har lagt mærke til børn som ikke syntes at have nogen hengivenhed overfor sine forældre, og som aldrig gav udtryk for kærlighed og varme. Forældrene har krav på dette, og vil altid sætte pris på at blive vist opmærksomhed. I stedet for at tage sig af forældrene, ødsler børnene ofte sin hengivenhed og sine kærtegn bort på dem de selv har udvalgt til at være først i deres liv. ret

(229)  Det er ikke sådan at Gud ønsker at det skal være. Lad alle stråler af sol, kærlighed og hengivenhed få lov til at lyse op familielivet. Forældrene sætter. Børns opmærksomhed sættes ganske højt. Når du forsøger at lette deres byrder og undertrykker alle utaknemlige og gnavne ord, viser du at du ikke er et tankeløst barn, men sætter pris på den kærlighed og omsorg de gav dig da du var lille. ret

(229)  Det er nødvendig at jeres mødre er glade for jer, ellers ville I være ulykkelige. Og det er også på sin plads at børnene er glade i sine forældre og viser sin kærlighed ved at være venlige og blide, ved gode ord og oprigtig hjælpsomhed. De kan hjælpe deres far udendørs og sin mor med husarbejdet. ret

(229)  Som for Herren. - Dersom vi er virkelig omvendt og er Jesu efterfølgere, vil vi altid ære vore forældre. Vi vil ikke bare gøre det vi bliver bedt om, men vi vil lede efter muligheder til at hjælpe dem. Sådan kan vi gøre en gerning for Jesus i hjemmet. Han regner alle kærlige og betænksomme handlinger som gjort mod ham selv. Der findes ikke noget vigtigere missionsarbejde. Alle som trofast udfører de små, daglige pligter, får en værdifuld erfaring. ret

næste kapitel