Ledelsen i hjemmet
Normer for familielivet

(234)  En rettesnor for forældre. - Mange mennesker har øjnene ensidig fæstet på ting som nok kan være af værdi i sig selv. Men de tilfredsstiller os på en kunstig måde, og vender opmærksomheden bort fra det som egentlig har værdi, det som Kristus ønsker at give os. Vi må selvsagt ikke uden videre tage fra børnene det de sætter pris på, men hellere gøre alt vi kan for at pege på det skønne og tiltrækkende ved sandheden. Ophøj Kristus for dem. Da vil de måske vende sig bort fra alt som drager sindet bort fra ham. ret

(235)  Dette princip bør forældrene følge i opdragelsen af børnene. Dersom I behandler de små på den rette måde, kan I ved Kristi nåde forme deres karakter for evigheden. ret

(235)  Alle forældre bør gøre det til sit livs studium at finde ud hvor de kan få de bedste karaktertræk frem hos børnene. De bør benytte alle sine, evner i denne opgave, og søge hjælp hos Gud. Ved at sætte børn i verden, har de i virkeligheden påtaget sig den opgave og det ansvar som følger med. ret

(235)  Nødvendigt med retningslinjer i hjemmet. - Alle kristne hjem bør have bestemte regler, og forældrene bør være eksempler på hvordan de ønsker børnene skal være, både ved deres ord og i den måde de behandler hinanden på. . . . Lær børnene og de unge at have selvrespekt. Lær dem at være oprigtige i forholdet til Gud og trofaste mod principper, og til at repræsentere og lyde Guds bud. Dette vil da præge deres liv og give sig udslag i forholdet til andre mennesker. ret

(236)  Vi bør følge Bibelens principper. - Vi må stadig være på vagt så at de principper som danner selve grundlaget for det kristne hjem, ikke kommer i vanry. Det er Guds hensigt at familierne på jorden skal være forbilleder på familien i himmelen. Og når livet i hjemmet foregår på den rette måde, vil Åndens helliggørende indflydelse også mærkes indenfor menigheden. ret

(236)  Forældrene bør være omvendte, og vide hvad det vil sige at give sig ind under Guds vilje som små børn. De bør tage alle tanker til fange i lydighed mod Kristus, før de kan lede sin familie sådan som Gud ønsker. ret

(236)  Gud har selv indstiftet familiefællesskabet. Hans ord er den eneste sikre rettesnor i behandlingen af børnene. Mennesketanken har aldrig opdaget noget som Gud ikke ved, og heller ikke givet bedre råd for hvordan vi skal tage os af børnene end de retningslinjer Gud har givet os. Ingen kender børns sande behov bedre end Han som har skabt dem. Ingen er mere interesseret i at det skal gå dem godt end han som købte dem med sit eget blod. Dersom vi granskede Guds ord med større flid og fulgte hans råd, ville det være mindre sorg og selvbebrejdelse over børns ondskab og skammelige opførsel. ret

(236)  Tag hensyn til børns rettigheder. - Glem aldrig at også børnene har visse rettigheder som vi har pligt til at respektere. ret

(237)  Børn har krav som forældrene bør anerkende og respektere. De har ret til at blive opdraget og undervist sådan, at de bliver nyttige, respekterede og afholdte samfundsborgere, som er beredt for de helliges samfund i Guds rige. De unge bør lære at deres trivsel i dag og i fremtiden i stor grad afhænger af de vaner de danner i løbet af opvæksten. De bør lære underkastelse og selvfornægtelse tidligt og at tænke på andres bedste. De bør lære at undertrykke et hidsig temperament og holde sine ord tilbage, og altid vise venlighed, høflighed og selvbeherskelse. ret

(237)  Når følelserne forblinder. - Blind hengivenhed og billige udtryk for kærlighed fører ofte på vildspor. Det er let at lægge armene rundt om halsen. Derfor bør forældre ikke opmuntre til sådanne kærtegn uden at de viser at have virkelig værdi ved hel og fuld lydighed. Deres eftergivenhed på dette område og deres ringeagt mod Guds bud er en forbrydelse. Du fremelsker og undskylder ulydighed når du siger: "Men drengen er jo glad for mig." En sådan kærlighed er billig og bedragerisk. Det er ikke kærlighed i det hele taget. Sand kærlighed som må opelskes i familien, er betydningsfuld fordi den kendetegnes ved lydighed. . . . ret

(237)  Dersom I virkelig har tanke for børnene, bør I lære dem orden. Alt for mange kys og andre kærtegn vil gøre jer blinde. Børnene ved dette så inderlig godt. Gør mindre ud af disse ydre udtryk. Kom hellere til roden af tingene, og vis hvad virkelig kærlighed mellem forældre og børn består i. Afvis disse udtryk som det bedrag de virkelig er, dersom de ikke bliver fulgt op af lydighed og respekt for det I siger. ret

(237)  Hverken blind hengivenhed eller overdreven strenghed. Samtidig med at vi ikke bør give efter for blind hengivenhed, må vi heller ikke være alt for strenge. Vi kan ikke lære børnene at kende Gud ved at bruge magt. Vi må lede dem, ikke drive dem foran os. "Mine får hører min røst, jeg kender dem, og de følger mig." Kristus siger ikke at fårene hører hans røst, og bliver drevet ind på lydighedens sti. Når vi skal opdrage børn, må vi vise kærlighed. Forældre må aldrig såre børnene ved at irettesætte dem på en hård og ufornuftig måde. En sådan hårdhed fører bare til at de bliver fanget i Satans garn.. ret

(237)  Det er kun når forældremyndigheden bliver udøvet i kærlighed, at det er muligt at lede familien på en fast og venlig måde. Når vi har øjnene åbne for det som vil ære Gud og hvad børnene skylder sin skaber, vil det hindre os i at være eftergivne og at godkende det som er galt. ret

(237)  Hårdhed er ingen garanti for lydighed. - Ingen må bilde sig ind at de må være hårde og strenge for at opnå lydighed. Jeg har set eksempler på den bedste familieledelse der det ikke forekommer et eneste hårdt ord eller strengt blik. I andre familier jeg har besøgt, haglet det med hårde ord og sine befalinger, strenge straffe og irettesættelser. I det første tilfælde fulgte børnene forældrenes eksempel, og talte meget sjældent til hinanden i et hårdt tonefald. Også i det andet tilfælde havde forældrenes eksempel stor magt, og atmosfæren i hjemmet var ladet med skarpe ord, dømmesyge og endeløse trætte fra morgen til aften. ret

(238)  Vi bør undgå alle ord som skræmmer, som skaber frygt og driver kærligheden på flugt. En forstandig, øm og gudfrygtig fader vil ikke trække en slavisk frygt ind i hjemmet, men prøve at fylde det med kærlighed. Dersom vi daglig drikker af livets vand, vil det strømme friskt vand ud fra vort liv. ret

(238)  Hårde ord formørker barnesindet og efterlader dybe sår som ofte er vanskelige at lege. Børn er følsomme overfor den mindste uretfærdighed. Nogen mister modet og bliver ligeglade. De bryder sig hverken om befalinger eller trusler om straf. ret

(238)  Det er galt at være alt for streng og kritisk overfor små fejl. Når kritikken bliver for hård og reglerne for strenge, vil det føre til manglende respekt for alle retningslinjer. Dersom børnene bliver opdraget på denne måde, vil de også miste respekten for Kristi bud lidt efter lidt. ret

(238)  Enighed og konsekvens i opdragelsen. - Børn har en følsom natur. De bliver hurtigt glade og hurtigt ulykkelige. Ved at opdrage dem i kærlighed og snakke venligt til dem, kan moderen knytte dem til sig. Det er galt at være for streng overfor børnene og irettesætte dem til enhver tid. Enighed og fasthed er af overordentlig stor betydning i alle hjem. Vi bør give udtryk for vor mening på en rolig måde, og vi bør nøje overveje alt hvad vi gør og gennemføre det vi siger uden at afvige. ret

(239)  Det vil altid lønne sig at give udtryk for venlige følelser når vi er sammen med børnene. Vi støder dem ofte fra os ved at ikke at tage del i deres leg eller vise medfølelse i deres små sorger og glæder. Gå ikke rundt med rynket pande, og lad ikke hårde ord slippe over læberne. Gud skriver alle disse ord i himmelens bøger. ret

(239)  Ikke nok med advarsler og forbud. - Kære brødre! Som en menighed har I i sørgelig grad forsømt pligten overfor børn og unge. Midt i alle regler og påbud må I altid prøve at lægge de karaktertræk for dagen som Kristus havde og ikke vise børnene den sataniske side af deres karakter: Børn behøver altid ømhed og kærlighed. Vi bør knytte dem til os, og lære dem at elske og frygte Gud. ret

(239)  Mange fædre og mødre behersker ikke sit eget sind, og er derfor ikke i stand til at lede andre på den rette vej. Det er langt fra tilstrækkeligt blot at begrænse børns frihed. Vi må lære dem at gøre det som er rigtigt, at vise godhed og barmhjertighed og at vandre ydmygt med Gud. ret

(239)  Råd til en moder med et egenrådigt barn. - Dit barn er ikke dit eget, og du kan ikke behandle hende som du selv vil, for det er Gud som ejer hende. Du bør lede hende på en fast og bestemt måde, og lære hende at hun er Herrens ejendom. Da vil hun vokse op og blive til nytte og glæde for dem hun er sammen med. Men du behøver indsigt og en klar dømmekraft for at undertrykke hendes trang til at herske over jer begge og til at få sin vilje og gøre det hun ønsker. ret

(239)  En fast og stabil kurs. - Jeg har set mange familier som er gået til grunde fordi familieoverhovedet var for fremherskende. Ved at samarbejde og forsøge at komme til enighed kunne det have gået meget bedre! ret

(240)  At følge en vakkelvårn og usikker kurs i ledelsen af familien fører som regel til megen ulykke. Ja, det er næsten lige galt som at give helt frie tøjler. Der er mange mennesker som forundrer sig over at børnene til kristne forældre ofte er så trodssige og oprørske. Roden til problemet ligger som regel i opdragelsen i hjemmet. Alt for ofte står forældrene ikke sammen i ledelsen af familien. ret

(240)  En vaklende holdning, som af og til forbyder børnene at gøre det de ellers får lov til, er mere skadelig end vi tror. ret

(240)  En gensidig lov for børn og forældre. - Gud er vor konge og vor lovgiver, og alle forældre må stille sig under hans herredømme. Han forbyder al undertrykkelse fra forældrenes side og al ulydighed fra børns side. Herren er fuld af kærlighed, mildhed, nåde og sandhed. Hans lov er hellig, retfærdig og god, og både børn og forældre bør rette sig efter den. ret

(240)  De regler som stikker kursen ud for alle medlemmer i familien, kommer fra et hjerte som er fyldt med uendelig kærlighed. Gud vil støtte alle forældre som bygger sit hjem på hans lov, og alle børn som er lydige mod hans bud. Kærlighed og retfærdighed må forenes og komme til udtryk. "Nåde og sandhed skal møde hinanden, retfærd og fred kysse hinanden." Når dette er grundtonen i hjemmet, vil de enkelte familiemedlemmer gå på Guds veje og gøre det som er rigtigt. ret

næste kapitel