Fælles front

(240)  Ansvarsfordeling i hjemmet. - I bøn til Gud bør forældrene i fællesskab påtage sig det store ansvar med at lede børnene på ret vej. ret

(240)  Forældrene skal samarbejde som en enhed. Der må ikke være nogen modsætninger. Men mange forældre trækker i hver sin retning, og dette får alvorlige følger for børnene. . . . Ofte er den ene af forældrene for eftergivende og den anden for streng. Sådanne modstridende opfattelser er altid en hindring for at udvikle de bedste karaktertræk hos børnene. Vi må ikke benytte primitiv magt for at gennemføre reformer, men vi må heller ikke være svage og eftergivende. ret

(240)  Moderen må ikke føre faderen bag lyset når det gælder børns fejl og mangler. Hun må heller ikke påvirke dem til at gøre ting som han har sagt at de ikke bør gøre. Moderen må ikke så et eneste tvivlens frø i børns sind, så at de begynder at sætte spørgsmålstegn ved faderens måde at lede familien på. Der må ikke være noget ved hendes handlingsmønster som modvirker faderens arbejde. ret

(241)  Hvis forældrene er uenige og modarbejder hinanden, vil familiens moral blive undergravet. Hverken moderen eller faderen vil nyde godt af den respekt og tillid fra børns side, som er selve grundlaget for en rigtig ledelse af familien. . . . Børn er hurtige til at opfatte alt som kaster skygge over de regler hjemmet bliver styret efter, særlig de regler som begrænser deres handIefrihed. ret

(242)  Forældrene bør stå sammen om at opdrage børnene og bære hver sin del af ansvaret. De bør indse at de er hellig forpligtet overfor Gud til at opdrage børnene sådan at de i størst mulig grad kan udvikle rene karaktertræk og en god fysisk sundhed. ret

(242)  Hvordan børnene lærer uærlighed. - Mange mødre tillader børnene at udvikle sådanne karaktertræk som ikke burde tolereres et øjeblik. I mange tilfælde bliver deres fejl og mangler til og med skjult for faderen. Moderen giver dem helt nye klæder eller føjer dem på andre måder, og lader dem samtidig forstå at de helst ikke bør nævne det for faderen, som sikkert ikke bryder sig om det. ret

(242)  Det er sådan børnene lærer at føre andre bag lyset. Dersom farderen tilfældigvis opdager det som er gjort, bliver han gerne mødt med mange undskyldninger. Men han får slet ikke hele sandhed at vide. Moderen er ikke åben og ærlig i sin holdning til ham. Hun tænker ikke på at han er ligeså interesseret i børnene som hun selv, og at det er galt af hende at skjule deres svagheder og dårlige træk. Disse fejl må rettes mens børnene er små. ret

(242)  Noget bliver holdt skjult. Børnene mærker uenigheden mellem forældrene, og dette gør sin virkning. De begynder i en ung alder at skjule ting eller fremstille dem i et falskt lys overfor forældrene. De siger ikke det samme til den ene som til den anden. Det bliver en vane for dem at overdrive, og de fortæller usandheder uden at samvittigheden plager dem. ret

(242)  Disse dårlige sider ved børns opførsel skyldes at hustruen har forsøgt at skule ting for manden, til trods for at han er lige meget optaget af børns karakterdannelse. Han burde altid blive taget med på råd. Moderen burde lægge alt åbent for ham. Når den modsatte kurs bliver fulgt, og hun forsøger at skjule fejl og svagheder hos børnene, vil de snart følge hendes eksempel. De vil lære at føre andre bag lyset, tale usandt og opføre sig på en uærlig måde. ret

(242)  Det burde være et fast princip for kristne forældre at stå sammen om at opdrage børnene. Men mange kommer til kort på dette felt. Der er ikke noget virkeligt sammenhold mellem dem. Af og til ligger fejlen hos faderen, men langt oftere er det moderen som må bære skylden. Hun er gerne alt for svag og godtroende. Hun forkæler børnene og giver efter for deres ønsker. På grund af sit arbejde er faderen meget borte fra hjemmet og samværet med børnene. Da kommer moderens indflydelse ind i billedet. hendes eksempel betyder meget for børns karakterudvikling. ret

(243)  Børn bliver forvirret når forældrene er uenige. - Det må være orden i alle forhold som har med familien at gøre. Mand og hustru må i fællesskab vurdere det ansvar som hviler på dem, og tage fat på sine opgaver med en klar forståelse af sit ansvar. Der må ikke være nogen uoverensstemmelser mellem dem. Når børnene hører på, må de aldrig kritisere hinandens planer og dømmekraft. ret

(243)  Dersom moderen ikke kender Gud ved egen erfaring, bør hun forsøge at slutte fra årsag til virkning for at finde ud af om hendes holdning hindrer mandens anstrengelser for at redde børnene. Handler jeg i samsvar med Guds vilje? Dette bør være hendes altoverskyggende spørgsmål. ret

(243)  Dersom forældrene ikke er enige, bør de ikke være sammen med børnene før de igen er kommet til indbyrdes forståelse. ret

(243)  Alt for ofte står forældrene ikke sammen i ledelsen af familien. Faderen er lidt hjemme og kender ikke så godt til børnenes særegenheder, deres væsen og tilbøjeligheder. Derfor er han ofte streng og hård mod dem. Han styrer ikke sit sind, men irettesætter dem på en ukontrolleret og uklog måde. Børnene ved dette, og i stedet for at blive ledt ind på rette vej, bliver de hidsige og trodsige. ret

(244)  En gang kan moderen overse ting som hun straffer strengt en anden gang. Følgelig ved børnene aldrig hvad de kan vente sig, og de bliver fristet til at forsøge hvor langt de kan gå uden at blive straffet. På denne måde bliver der sået frø af giftige planter, som vil vokse op og bære frugt. ret

(244)  Dersom forældrene er enige om opdragelsen, vil børnene forstå hvad de venter af dem. Men dersom faderen ved sine ord og ansigtsudtryk viser at han ikke sætter pris på den undervisning moderen giver børnene, og dersom han føler at hun er for streng og tror at han må opveje dette ved at være sød og eftergivende, vil det få alvorlige følger for de små. Der vil ikke gå lang tid før de skønner at de kan gøre som de vil. De forældre som synder mod sine børn på denne måde, må en gang stå til regnskab for det. ret

(244)  Englene følger nøje med i hver enkelt families liv for at se hvordan børnene bliver behandlet af forældrene og andre som er sat til at tage sig af dem. Hvilket underlig familieforhold de er vidne til, hvor faderen og moderen er uenige. Stemmen, ansigtsudtrykket og ordvalget giver det tydeligt til kende at de ikke er enige om børneopdragelsen. ret

(244)  Manden kaster skygge over hustruen og gør at børnene mister respekten for hendes ømhed og hengivenhed overfor dem. Moderen føler sig forpligtet til at give udtryk for stor kærlighed og hengivenhed og at give efter for deres ønsker og behov, fordi hun tror at faderen er alt for hård og utålmodig. Hun mener at hun må modvirke hans strenghed. ret

(244)  Alvorlig bøn og eftertanke. - Selv i hjemmet er det ikke muligt at bevare et ægte sammenhold og en dyb hengivenhed, dersom de enkelte medlemmer ikke har samme mål og ikke er villige til at give sig ind under Guds vilje. Alle evner og følelser må underlægges Kristi herredømme og præges af hans sindelag. ret

(244)  Når gudfrygtige forældre står sammen i kærlighed og er fast bestemt på at udøve sin myndighed i samsvar med Guds vilje, vil de indse hvor vigtigt det er at bede ofte og at tænke grundig over alt hvad det de foretager sig. Og efterhånden som de søger Gud i bøn, vil deres øjne blive åbnet, og de vil se at der er budbærere fra himmelen, som er til stede i hjemmet for at beskytte dem. Således besvarer Gud deres bønner. De vil overvinde karaktermangler og gå mod fuldkommenhed. ret

(244)  Kærlighedens bånd. - Forældre bør stå sammen i et dybt, varmt og lykkeligt fællesskab. I stedet for at gå fra hinanden bør I komme stadig nærmere hinanden og knyttes sammen med stærke bånd. Da kan I også drage børnene nærmere og binde dem til jer med kærlighedens bånd. ret

(245)  Hold ikke op med at så sandhedens frø. De vil vokse op og bære frugt for tid og evighed. Hele himmelen lægger mærke til de anstrengelser som kristne forældre gør. ret

næste kapitel