Kristendom i familien

(245)  Hvad vil det sige at være en kristen familie? - Hensigten med det daglige kristenliv i familien er at opdrage børnene efter Herrens vilje. Alle i familien må lære Kristus bedre at kende fra dag til dag. De har krav på at blive taget hånd om og blive beskyttet mod Satans angreb, sådan at de ikke bliver ført vild og ledt bort fra Frelseren. Dette er målet alle familier bør arbejde mod. I denne kamp må alle være fast bestemt på ikke at opgive eller miste modet. Dersom forældrene er vågne og trofaste i opdragelsen af børnene og altid har Guds ære for øje, kan de samarbejde med Gud. Og han samarbejder altid med os for at frelse de børn Kristus døde for. ret

(245)  Kristen oplæring omfatter meget mere end alt anden undervisning. Det medfører at vi beder sammen med børnene og lærer dem hvordan de skal komme til Jesus med alt som ligger dem på hjertet. Det betyder også at vi i vort eget liv må vidne om at Jesus er alt for os. Hans kærlighed må gøre os tålmodige, venlige og overbærende og alligevel faste i at lede børnene på samme måde som Abraham. ret

(245)  Det som kan siges om din opførsel i hjemmet, vil også stå skrevet om dig i himmelens bøger. Den som vil være hellig og ren i himmelen, må først blive hellig og ren i sin egen familie. Dersom mand og hustru lever som virkelig omvendte kristne i familielivet, vil de også være til stor nytte i menigheden. Efter samme mønster som de styrer hjemmet, kan de udføre opgaver i menighedslivet og i samfundet iøvrigt. Jeg opfordrer alle forældre til at lad kristendommen gennemsyre familielivet og ikke begrænse den til en tom bekendelse: ret

(245)  Bibelen bør stå centralt i oplæringen. - Hjemmets religion er i dag et forsømt felt. Mange viser stor interesse for missionsvirksomheden i fremmede lande. De understøtter den med store gaver for at berolige samvittigheden. Ved at give rigelig til Guds sag tror de at de kan opveje alle de gange de har svigtet i hjemmet og været dårlige eksempler for børnene. Men hjemmet er deres specielle arbejdsområde, og Gud kan ikke undskylde dem når de forsømmer sine pligter her. ret

(246)  Når kristendommen bliver en del af det daglige liv i hjemmet, vil vi altid høste gode resultater. Forældre vil med glæde udføre de opgaver Gud har lagt på dem, og opdrage børnene efter Guds vilje. ret

(246)  Grunden til at dagens unge synes at være så lidt religiøst interesserede, er som regel en mangelfuld oplæring. Man viser ikke kærlighed mod børnene når de får lov at give efter for sine lyster eller når man undlader at reagere overfor det som er galt. Træet vokser op i den retningen kvisten bliver bøjet. ret

(246)  Dersom kristentroen skal have nogen indflydelse på samfundet, må den først øve sin indflydelse på familielivet. Når børnene lærer at elske og flygte Gud i hjemmet, kan de blive i stand til at stifte sin egen familie i gudsfrygt. På denne måde vinder sandhedens principper indpas i samfundet og øver en virkningsfuld indflydelse på omgivelser. Religionen må altid være en del af oplæringen i hjemmet. ret

(246)  Familiekristendom og menighedsliv. - Det er i hjemmet at grundlaget bliver lagt for menighedens trivsel og fremgang. Den ånd som hersker i hjemmet, vil også råde i menigheden. Det er i hjemmet den enkelte læres op til at bære ansvar i menigheden. ret

(247)  Når kristentroen får lov til at præge familielivet, vil det også give sig i udslag i menighedslivet, til møder og gudstjenester. Hold skansen i hjemmet. Lad Gud få ejendom familien, og vær helhjertede kristne i tale og opførsel. Vær altid venlige og overbærende i hjemmet, og glem ikke at I er lærere. Hver eneste mor er en lærer. Hun må daglig være elev i Kristi skole for at have noget at lære fra sig, og for at vide hvordan hun bør gå frem for at forme børnenes karakter efter Guds vilje. ret

(247)  En formel trosbekendelse har ingen værdi med mindre sand kristentro får gennemsyre familielivet. . . . Mange bedrager sig selv ved at tro at karakteren vil blive forandret når Kristus kommer. Men det er for sent at omvende sig når han kommer i himmelens skyer. Det er nu vi må angre. Det er nu vi må sejre over synd ved Kristi nåde, før prøvetiden er forbi. Det er her og nå vi må forberede os til at leve sammen med den himmelske familie. ret

(247)  Der er et stort behov for sand familiekristendom. Vi bør være omhyggelige i valget af ord når vi samtaler i hjemmet. Dersom vore ord ikke er af en højnende karakter når vi er sammen med familien, vil heller ikke det vi siger i kirken, have nogen værdi. Med mindre vi er milde, venlige og høflige i hjemmet, er vor kristentro bare en tomt skal. Dersom kristendommen fik lov til at præge familielivet, ville det også komme mere ånd og kraft ind i menighedslivet. ret

(247)   Vi må ikke forsømme at give børnene bibelundervisning. - Det er en alvorlig sag at lade børnene vokse op uden kundskab om Gud. ret

(247)  Forældre begår en frygtelig fejl når de undlader at give sine børn bibelundervisning, fordi de tror at det vil rette på sig en eller anden gang i fremtiden. De bilder sig ind at når børnene bliver ældre, vil de længtes efter en personlig kristen erfaring. Forstår I ikke at dersom I undlader at så sandhedens og kærlighedens frø, og dersom ikke den himmelske sæd bliver plantet i hjertets jordbund, vil Satan benytte anledningen til at så rajgræs hvor der skulle vokse gode og nyttige vækster? ret

(247)  Alt for ofte vokser børnene op uden gudstro fordi forældrene mener at de er for unge til at blive pålagt et kristent ansvar. . . . ret

(248)  Spørgsmålet om hvorvidt børnene skal oplæres i kristen tro og bære de ansvar dette medfører, bør afgøres uden nøglen mens de endnu er medlemmer af familien. ret

(248)  Forældrene skal være i Guds sted overfor børnene. På en fast og bestemt måde skal de lære dem hvad de bør gøre og hvad de ikke bør gøre. Når forældrene viser venlighed og selvbeherskelse i sine anstrengelser med at opdrage børnene, vil det udvikle stærke og faste træk i deres karakter. ret

(248)  Forældrene er forpligtet til at afgøre dette spørgsmål på et tidlig tidspunkt, så at børnene ligeså lidt kan tænke sig at bryde sabbatsbudet eller sløjfe gudstjenesten og familieandagterne som de kan få sig til at stjæle. Far og mor må selv bygge en mur op for at beskytte sine børn. ret

(248)  Allerede fra de første barneår bør vi undervise børnene efter det mønster Kristus satte op for os, og dette må vi fortsætte med under hele opvæksten. Vi bør lære dem evige sandheder mens de er mest modtagelige for indtryk og vi må aldrig glemme at vi lever, taler og handler i den levende Guds nærvær. ret

(248)  Hvilken kurs følger I? Handler I ud fra den forestilling at børnene bør fritages for al tvang? Undlader I at give dem råd og vejledning i opvæksten? Lader I dem få lov til at gøre det de selv ønsker? I så fald forsømmer I det ansvar Gud har lagt på jer. ret

(248)   Undervisningen afpasset efter alder. - Så snart børnene er i stand til at forstå det, bør forældrene fortælle dem historien om Jesus, så at de kan drikke i dybe drag af sandheden om det lille barn i Betlehem. Opelsk en enkel kristentro i dem som står i forhold til deres alder og indsigt. Bring børnene til Jesus i bøn. Han har gjort det muligt for dem at opfatte kristne tanker fra det øjeblikket de lærer at sige. ret

(248)  Allerede når børnene er ganske små, er de modtagelige for det Gud vil lære dem. Herren har en særlig omsorg for disse børn, og når de bliver opdraget i Herrens tugt og formaning, vil de blive til hjælp for sine forældre, ikke til hindring. ret

(249)   Hjemmets undervisning er et fælles ansvar. - Forældre er ansvarlige for at holde kristentroen ved lige i hjemmet. ret

(249)  Moderen bør ikke påtage sig så mange pligter at hun ikke har tid til at tænke på familiens åndelige behov. Forældrene bør bede Gud om at lede dem i dette arbejde. Når de bøjer knæ for ham, vil de få en sand forståelse af hvilke store forpligtelser som hviler på dem, og de kan overlade børnene til ham som aldrig tager fejl, og som altid giver de bedste råd. . . . ret

(249)  Faderen bør ikke skyde al ansvaret over på moderen når det gælder at give børnene den rette åndelige undervisning. Der ligger store opgaver foran både fædre og mødre, og begge bør samvittighedsfuldt gøre sin pligt for at forberede børnene for den dag da vi skal gøre regnskab for Gud. Jeg vil opfordre alle forældre til at oplære børnene i kristen tro. Omslut dem med troens arme og led dem til Kristus. Lad ikke nogen få jer til at glemme pligten til at opdrage dem efter Guds vilje, og lad ikke nogen verdslige hensyn komme i vejen for det allervigtigste. Heller ikke kristenlivet må skille dem fra jer. Bring dem til Herren og lær dem at sætte pris på Guds ord. Lad dem søge selskab med sådanne som elsker Gud, og lad dem være sammen med Guds folk, for I skal hjælpe dem at forme en karakter som passer ind i Guds rige. ret

(249)  Sand familiekristendom vil udrette mere end vi kan forestille os. Den vil fuldføre Guds oprindelige hensigt med familien. Børnene vil blive opdraget efter Herrens vilje. De vil blive oplært og opøvet som medlemmer af Herrens familie, ikke for at hævde sig i selskabslivet.

Børnene venter samspil mellem liv og lære. - Alt børnene møder i livet, er med til at præge det unge og modtagelige sind. De gransker nøje de voksnes ansigtsudtryk. Tonefaldet som de voksne bruger, har en stærk indflydelse på de små. Børnene er snare til at følge i forældrenes fodspor. Gnavne og irritable forældre efterlader dybe og varige sår i børnenes karakter, som de måske senere ville give hele verden for at bøde på. Men det står ikke længere i deres magt. ret

(249)  Børn må se at der er overensstemmelse mellem liv og lære hos forældrene. Ved at optræde rolig og med fast, og ved at udøve selvbeherskelse kan forældrene fremelske de samme karaktertræk hos børn. ret

(249)  Gud sætter pris på en velordnet familie. - De forældre som lader Gud få førstepladsen i hjemmet, og som lærer børnene at frygte Herren er begyndelsen til visdom, ærer Gud overfor engle og mennesker. De viser verden en velordnet og harmonisk familie som elsker Gud og lyder hans bud i stedet for at gøre oprør mod ham. Kristus er ikke en fremmed i sådanne hjem. Hans navn er velkendt; det bliver æret og respekteret. Englene glæder sig over at være til stede i et hjem der Gud er enehersker, og hvor børnene bliver oplært til at have ærbødighed for religionen, for Bibelen og for sin skaber. Sådanne familier kan gøre krav på løftet: "Dem som ærer mig, vil jeg ære.” ret

(249)  Hvordan Kristus får indpas i hjemmet? - Når Kristus er i menneskehjertet, vil han også være til stede i familien. Mand og hustru vil føle betydningen af at være ledt af Den Hellige Ånd, så at himmelens engle, som altid er til tjeneste for dem som skal arve frelse, kan komme og være lærere i hjemmet. Forældrene behøver undervisning i hvordan de skal opdrage sine børn. Familien kan godt være en lille menighed som altid ærer og ophøjer Frelseren. ret

(250)  Gør kristentroen tiltrækkende. - Lad børnene få indtryk af at de er en forret at være en kristen. Fortæl dem om det landet som Kristi efterfølgere skal arve. Da vil Gud lede dem til hele sandheden og fylde dem med et brændende ønske om at gøre sig rede for de boliger som Kristus er gået bort for at gøre i stand for alle dem som elsker ham. Forældre må ikke tvinge børnene til at bekende sig til en udvortes kristendom, men prøve at fremstille sandheden i et tiltrækkende lys. ret

(250)  Forældre bør fremskynde at gøre kristendommen tiltrækkende ved at vise en mild, høflig og tilfreds holdning og ved at vise medfølelse og omtanke. Men de bør stå fast på kravet om lydighed. Barnesindet bør præges af sunde og rigtige principper. De unge behøver en drivkraft for at gøre det som er ret. Sølv og guld strækker ikke til. Vi må vise dem Kristus, og minde dem om hans mildhed, nåde og kærlighed, om rigdommen i hans ord og glæden ved at sejre over synd. Dette er en gerning som varer gennem evigheden.

Hvorfor nogen forældre svigter. - Der er nogen forældre som kalder sig kristne, og alligevel ikke lærer børnene at tjene og lyde Gud, og ikke gør det klart for dem at deres lyster og tilbøjeligheder ikke må komme i vejen for hans krav. "At frygte Herren er begyndelsen til visdom." Denne kendsgerning bør væves ind i liv og karakter. Vi bør give børnene en rigtig forståelse af Gud gennem kundskaben om Kristus, han som døde for at vi skulle blive frelst. ret

(250)  Mange forældre mener at de ikke har tid til alt dette. Men I må tage jer tid, til at udføre pligterne i hjemmet, ellers vil Satan overtage. Alt andet arbejde, ja, alt som hindrer jer i at opdrage børnene i overensstemmelse med Guds vilje, bør I lægge til side. Det er bedre at glemme alt som bare har midlertidig værdi, og heller leve sparsommelig og indskrænke de materielle behov, end at forsømme at læse i Bibelen og at lære børnene hvad kristendom er. ret

(251)   Alle familiemedlemmer bør være overgivet til Gud. - Det ligger en dyp betydning i de forskrifter Moses gav for hvordan påsken skulle fejres. Også i dag kan både forældre og børn lære meget af dem... . ret

(251)  Faderen skulle være præst i familien, og dersom han var død, skulle den ældste søn udføre den højtidelige handling at sprinkle blodet på dørstolperne. Dette er et indtryksfuldt forbillede på den gerning som bør gøres i alle familier. Forældre bør samle børnene om sig i hjemmet og fortælle dem om Kristus som er vort påskelam. Faderen bør indvi hver enkelt til Gud, og udføre den gerning som påskefesten symboliserer. Det er alt for risikabelt at overlade denne hellige pligt til andre. Alle kristne forældre bør bestemme sig for at være trofaste mod Gud. De bør samle børnene rundt omkring sig i hjemmet, og i overført betydning mærke dørstolperne med blod. Det minder os om at Kristus er den eneste som kan beskytte og frelse, så at dødsengelen går forbi. ret

(251)  Lad verden se at hjemmet er beskyttet af mere end menneskelige kræfter. Mand og hustru må have en levende forbindelse med Gud og stille sig helt og fuldt på Kristi side, så at de ved hans nåde kan åbenbare alt det gode Gud kan udrette gennem troende forældre. ret

næste kapitel