Moralske normer

(253)   Satan prøver at ødelægge ægteskabet. - Satan arbejder målbevidst (i tiden før syndfloden) for at nedbryde ægteskabet ved at svække dets forpligtelser og dets hellighed. Han vidste at han på denne måde kunne bortviske gudsbiIledet i mennesket, og åbne sluserne for synd og elendighed. ret

(253)  Satan kender menneskehjertet og ved hvad han har at arbejde med. Han kender det fordi han har studeret det i tusinder af år, med hadets og fjendskabets grundighed. Han har omhyggelig lagt mærke til svaghedene ved menneskenaturen, og han angriber os hvor vi er svagest. Ned gennem alle de slægtled som har levet på jorden, og har klart at besejret de stærkeste mænd. Han overvant herskerne i Israel på samme måde som han sejret ved Baal-Peor. Historien er en tragisk beretning om utallige mennesker som har lidt skibbrud og ødelagt sin karakter fordi de har givet efter for sanselige lyster. ret

(253)   Israels tragedie. - Det var på grund af tøjlesløshed at Gud måtte straffe Israel. Baal-Peor var ikke et engangstilfælde; der fandtes altid kvinder som var frække og frejdige nok til at fange svage mænd i sit garn. Til trods for de strenge straffe som ventede synderne i Israel, blev den samme forbrydelse gentaget gang efter gang. Satan var hvileløst optaget med at ødelægge Israel. ret

(253)  Israelitternes egen tøjlesløshed havde langt mere katastrofale følger for landet end alle Bileams forbandelser og alle de krige som blev ført mod landene rundt omkring. De skilte sig selv fra Gud, og havde ikke længere nogen beskyttelse. I stedet blev Gud deres fjende. Efter lidt gjorde så mange af folkets ledere sig skyldige i tøjlesløshed og umoral at det blev en national synd. Guds harme var vendt mod hele folket. ret

(253)  Historien gentager sig. - Lige før slutningen på denne verdens historie vil Satan arbejde med alt sin kraft for at lede menneskene ud i de samme synder som han fik jødefolket til at begå lige før de skulle krydse grænsen til løftets land. Han vil lægge snarere for dem som holder Guds bud, og som næsten er kommet til grænsen til det himmelske Kanaan. Af al sin magt vil han forsøge at fange og nedværdige dem som kalder sig Guds børn, og han vil angribe dem der de er svagest. ret

(253)  De som ikke er blevet herre over sine primitive lidenskaber, men som har tilladt sit sind at dvæle ved de sanselige lyster og alt som er lavt og usselt, og som har givet efter for selviske krav, vil trolig blive et let bytte for Satan. Han er fast bestemt på at overvinde dem og forurene deres sind ved tøjlesløshed. Han tager ikke specielt sigte på de mindre vigtige punkter, men gør brug af alle tænkelige midler for at tiltrække sig opmærksomheden og forblinde menneskene til at tage sig friheder som Guds lov fordømmer. Ofte gør han de hårdeste udfald mod personer i ansvarsfulde stillinger som fremholder kravene i Guds lov og forsvarer den med mange argumenter mod Satans angreb. Mod sådanne sætter han alle helvedets kræfter ind for at besejre dem, der de er svageste, for den som overtræder et bud, er skyldig i alle. Dermed har han fået herredømme over hele mennesket. ret

(253)  Ødelæggelsen griber om sig fra alle kanter. Menneskets åndelige, mentale, moralske og fysiske kræfter bliver nedbrudt. Dersom offeret har forkyndt retfærdighed og hade stor indsigt i sandheden, og dersom Gud har brugt vedkommende til at fremme sin sag i verden, har Satan desto større grund til at juble. Hvilken sejer har han ikke vundet! Hvor dybt er ikke Gud blevet vanæret. ret

(253)  Umoralen spreder sig i dag. - Jeg har fået et skræmmende bilde at se af tilstanden i verden i dag. Overalt florerer umoralen. Tøjlesløsheden er den mest udbredte synd i dagens samfund. Aldrig har lasten løftet sit afskyelige hoved så frejdig som i vor tid. Menneskene synes at være fuldstændig lammet, og de som elsker renhed og sand godhed, holder på at miste modet på grund af den frækhed og kraft som umoralen udbredes med, og den urolige udbredelse lasterne har nået. ret

(253)  Det er ikke bare de vantro og de som spotter Gud, som er blevet offer for synd. Jeg skulle ønske det var tilfældet. Men billedet ser annerledes ud. Mange af dem som bekender sig til at være Kristi efterfølgere, er også skyldige. Til og med nogen af dem som hævder at vente på hans komme, er lige lide beredt til denne begivenhed som Satan selv. De er ikke villige til at rense sig fra alt urenhed. I så lang tid har de været slaver under sine egne lyster, at det er blevet naturligt for dem at have beskidte tanker og urene forestillinger. Det er lige umuligt at få jeres sind til at dvæle ved det som er rent og hellig, som det ville være at standse Niagaravandfaldet, og lad varme flyde opover bjergsiden. . . . ret

(254)  Alle kristne må lære at styre sine lidenskaber og indrette livet efter rigtige principper. Dersom vi ikke er villige til det, er vi heller ikke værdige til at kalde os kristne. ret

(254)  Menneskene er elskovssyge og sentimentale. Både gifte og ugifte kvinder lægger an på gifte mænd. Kvinderne bliver også tryllebundet. De mister både fatningen og fornuften og sin åndelige dømmekraft. De giver efter for det, som Guds ord fordømmer på det stærkeste, og som Guds Ånd gang på gang har påpeget som synd. Det mangler ikke på klare advarsler og irettesættelser. Alligevel følger de samme kurs som så mange andre har fulgt før dem. Det er en farlig leg de giver sig i kast med. Satan står parat til at blinde synet på dem og nedværdige dem på den mest ynkelige måde. Han fryder sig over at kunne skade Guds sag, korsfæste Guds Søn på ny og føre skam over ham. ret

(254)  Syndige vaner, trang til fornøjelser og almindelig uvidenhed nedbryder alle menneskets evner, og verden bliver fyldt af moralsk spedalskhed. En dødelig moralsk pest ødelægger tusinder og titusinder. Hvad skal vi gøre for at redde vor ungdom? Der er ikke så meget vi kan gøre. Men Gud lever fortsat, og han har al magt. ret

(255)   Guds folk må skille sig ud fra verden. - Det frihedsbegreb som råder i disse frafaldstider, må aldrig præge Kristi efterfølgere. Den form for intimitet som griber mere og mere om sig, hører ikke hjemme blandt kristne som skal forberede sig for at opnå udødelighed. ret

(255)  Løssluppenhed, urenhed, hor, forbrytelser, ja, til og med mord er træk som hører med til dagens orden blandt dem som kender sandheden, men alligevel nægter at indrette livet efter bibelske principper. Derfor er det så vigtig at de som kalder sig Kristi efterfølgere, og som har samfund med Gud og hans hellige engle, viser verden en bedre og renere vej. Hvor vigtigt er det at de ved sin rene og hellige færd står i skarp kontrast til dem som lader sig beherske af dyriske lidenskaber! ret

(255)   Stadig større farer. - I vor udartede tid findes der mange mennesker som er så forblindet af syndens bedrag at de vælger at leve et tøjlesløst liv, fordi det tiltaler deres urene og syndige tilbøjeligheder. I stedet for at se ind i Guds lovs spejl og indrette livet og forme karakteren efter Guds mønster, lader de Satan komme til og forme sindet efter sit billede. Syndige mennesker finder det lettere at fordreje Bibelen så at den tilsyneladende støtter deres holdning, end at vende sig bort fra urenhed og synd og blive rene i tanker og handlinger. ret

(255)  Der findes langt flere mennesker med en sådan holdning end vi almindeligvis forestiller os, og når vi nærmer os tidens afslutning, vil de hurtig vokse i antal. Når Satan med sin fortryllende magt vinder herredømmet over et menneske, bliver Gud glemt. Den syndige og skakmatte menneskenatur bliver hævet op i skyerne. Som om det skulle være en dyd, giver disse forvirrede menneskene plads for hemmelig tøjlesløshed. Dette er en underlig form for besættelse. . . . ret

(255)  Det virker altid forlokkende at afvige fra vejen og give efter for sine egne lyster. Sindet bliver indhyllet i mørke, fornuften bliver svækket, og falske forestillinger leder bort fra renhed og hellighed. Det åndelige udsyn bliver nedsat, og mennesker som har en uplettet moralsk holdning, bliver forvirret af Satans bedrag. Hans medhjælpere giver sig ud for at være talsmænd for lys og sandhed, og dette gør deres arbejde særlig virkningsfuldt. Dersom de stod åbent frem og forkyndte sine hensigter på en klar og utvetydig måde, ville de fleste tage afstand fra dem uden et øjebliks nøglen. Til at begynde med prøver de at vække sympati og tillid og give indtryk af at de er rene, hellige og opofrende mennesker. Under dække af at være budbærere for Gud, begynder de sin listige virksomhed med at lede andre mennesker bort fra retskaffenhedens sti ved at gøre Guds lov til intet.

Kristne må leve et uklanderlig liv. - Menneskesindet svinger ikke momentant over fra renhed og hellighed til urenhed, synd og nedverdigelse. Det tager tid at genskabe mennesket i det guddommelige billede, og det tager også tid at sænke dem som er dannet i Guds billede, ned på et primitivt, satanisk plan. Vi forvandles ved beskuelse. Til trods for at vi er skabt i Guds billede, kan vi lære sindet op til at nytte det vi engang afskyede. Når vi glemmer at våge og bede, og når vi undlader at holde vagt ved sindets fæstningsværker, vil vi blive et let bytte for syndens magt. Vort tankeliv bliver fornedret, og vi har ikke noget værn mod forfaldet så længe vi tillader menneskenaturens stærke lidenskaber at slavebinde forstandens og samvittighedens kræfter. Vi må hele tiden føre krig mod vor syndige natur. Gud vil hjælpe os og løfte os op ved sin nåde. Han vil stadig søge at vende vort sind opover og lære os at tænke på rene og hellige ting. Ingen kan være trygge dersom de ikke har en stærk følelse af behovet for at bede Gud om råd for hvert eneste trin de tager. Kun de som har en nær forbindelse med Gud, vil se på mennesker som han gør. Kun de vil sætte pris på det rene og gode, det enkle og fordringsløse. Vi må holde vagt ved vort hjerte på samme måde som Josef. Fristelserne til at afvige fra sandhed og renhed må vi møde med et afgjort svar. ”Hvorledes skulle jeg da gøre denne store ondskab at synde mod Gud?" Selv den største fristelse kan ikke undskylde synd. Uanset hvor hårdt vi bliver presset, er synden altid vor egen handling. Vanskelighederne har sine rødder i det ugenfødte Hjerte. ret

(256)  Vi lever i en farefuld tid. Skal ikke vi så leve i lydighed mod Guds bud, aflægge al synd og uret og alt som er nedværdigende? Bør ikke alle kvinder som bekender sig sandheden, være yderst nøje med hvordan de opfører sig, så at de ikke opmuntrer til uforsvarlig fortrolighed. De kan lukke mange døre mod fristelse dersom de altid er tilbageholdne og anstændige i sin fremfærd. ret

(256)   Kvinder må opretholde en høj moralsk standard. - Det er med sorg i hjertet jeg må bekende at kvinderne i vore dage, både gifte og ugifte, alt for ofte undlader at vise den tilbageholdenhed de burde have. De opfører sig som kurmagere. De tiltrækker sig opmærksomhed fra både gifte og ugifte mænd, og de som har lille moralsk styrke, falder let i deres garn. Dersom sådanne tilstande får lov at råde, vil de undergrave den moralske finfølelse og formørke sindet, så at overtrædelserne ikke længer virker så afskyelige. ret

(256)  Ofte vækkes tanker til live som ikke ville have opstået dersom kvinden havde opført sig på en sømmelig måde. Selv om der ikke ligger urene og ulovlige hensigter bag hendes måde at være på, har hun alligevel opmuntret mænd som allerede er fristet, og som behøver al den hjælp og støtte de kan få fra dem de omgås. Hvis hun er forsigtig og tilbageholden og aldrig tager utilbørlige friheder, og dersom hun overser al ulovlig opmærksomhed og altid er ren og værdig i tale og fremfærd, kan hun hindre synd og ondskab. ret

(256)  Jeg har længe tænkt mig at tale med mine medsøstre og fortælle dem ud fra det Herren har vist mig fra tid til anden, at de gør meget galt på dette område. De er ikke omhyggelige nok med at undgå selv det mindste skin af urenhed og ondskab. De viser ikke forsigtighed i sin måde at være på, sådan det sømmer sig for kvinder som giver sig ud for at eje gudsfrygt. Deres ord er ikke så velvalgte og taktfulde som man kunne forvente af kvinder som har taget imod Guds nåde. De er alt for fortrolige overfor sine kristne brødre. De kredser rundt om dem, viser dem stadig opmærksomhed og synes at søge deres selskab, og de bliver let smigret af mændenes interesse. ret

(258)  Ud fra det lys Gud har givet mig, er det tydeligt at vore søstre burde følge en helt anden kurs. De burde være mere tilbageholdne og mindre frejdige, og lægge vind på at leve i "tugt og ære". Kvindlige og mandlige trosfæller er alt for muntre og løsslupne i sin tale når de er sammen. Kvinder som kalder sig kristne, ser ikke noget galt i overdreven spøg og latter, vitser og leg. Dette passer ikke for en kristen, og det bedrøver Helligånden. Der er et tydeligt udslag af mangel på sand kristen dannelse. Det bidrager ikke til at gøre dem stærke i Herren, men forårsager heller et stort mørke. De viser himmelens rene, hellige engle bort og sænker også andre som tager del i deres letsindighed, ned på et lavt plan. Kvinder spiller ofte fristerens rolle. De finder altid påskud til at vække mændenes opmærksomhed, gifte så vel som ugifte, og ofte giver de sig ikke før Guds love bliver overtrådt og de bedste evner er sløset bort og ødelagt. . . . ret

(258)  Dersom kvinderne blot ville vise en mere ædel livsførelse og samarbejde med Kristus, ville de ikke længere være til så stor skade ved sin indflydelse. Men med den ligegyldighed de ofte viser overfor hjemmets forpligtelser og Guds krav, øver de en nedbrydende indflydelse. Deres egne evner og kræfter bliver forkrøblet, og det arbejdet de udfører, bærer ikke Guds præg. ret

(258)  Der findes så mange fremmelige unge piger og frejdige damer med en påfaldende evne til at indsmigre sig og vække opsigt. De søger selskab med unge mænd og forsøger at tiltrække sig opmærksomhed og forleder både gifte og ugifte mænd til ubetænksomhed og flørt. Dersom de ikke holder blikket fast festet på Kristus, vil de blive fanget i Satans garn. ret

(258)  Som Kristi sendebud beder jeg jer som bekender jer til at følge sandheden, om øjeblikkelig at vende jer bort fra alt som leder til urenhed, og opgive forbindelser med disse som omgiver sig med en uren atmosfære. Sky disse nedværdigende synder med et intenst had. Fly fra dem som taler for en slibrig måde og drager sindet ind på sådanne tankebaner, for "det hjertet er fuldt af, det taler jo munden. . . ret

(259)  Ikke et eneste øjeblik bør I give plads for urene tanker og forestillinger, for selv dette vil gøre sindet urent, på samme måde som pløret vand grumser til bækken som det løber ud i. ret

(259)  En kvinde som går med på, at få ytret et eneste uanstændig ord når hun er til stede, lever ikke op til Guds mønster. Og en kvinde som tillader en utilbørlig fortrolighed eller overser en uren antydning, tager ikke vare på den kvindelige værdighed som Gud har givet hende. ret

(259)   En hellig cirkel af renhed. - Vore søstre bør lægge på sinde at være ydmyge og beskedne. De bør ikke være fremfusende, snaksalige og frejdige, men tilbageholdne og fordringsløse, og vælge sine ord med omtanke. Gud glæder sig over at en kvinde er venlig og høflig, ømhjertet og medfølende, og at hun har et ydmygt og tilgivende sindelag. Dersom hendes fremfærd altid er præget af sådanne karaktertræk, vil hun næppe blive plaget af utilbørlig opmærksomhed fra mænd, hverken i menigheden eller udenfor. Alle vil føle at det er en hellig cirkel af renhed rundt disse gudfrygtige kvinder, som beskytter dem mod alt ulovligt og upassende. ret

(259)  Enkelte kvinder som giver sig ud for at frygte Gud, viser en ubetænksom frigjorthed som let fører galt af sted. Men de gudfrygtige kvinder som er optaget af det, som gør livet rent og styrker den moralske finfølelse, vil ikke så let blive ledt bort fra dydens og retskaffenhedens sti. De har er stærkt forsvar mod Satans spidsfindigheder, og vil holde stand mod hans mesterlige forsøg på at forføre dem. ret

(259)  Jeg beder jer som er Kristi efterfølgere med en høj bekendelse, om at vise en høflig holdning. Der vil være et værn mod urenhed. ret

(260)  Kontrol over tankelivet. - I må kontrollere tankelivet. Dette er ikke altid lige let, og det kræver store anstrengelser. Men Gud forlanger det af jer. Ingen som føler ansvar, kan unddrage sig denne pligt. Gud vil kræve jer til ansvar for alle de tanker I har ladet sindet dvæle ved. Dersom I ikke øjeblikkelig fralægger jer alle urene tanker, men hengiver jer til tomme fantasiforestillinger, er I i en vis forstand lige skyldige overfor Gud som om tankene var ført ud i handling. Den eneste hindring er manglende anledninger. At bygge luftkasteller og hengive sig til dagdrømmerier er nedbrydende og yderst farlige vaner. Når de først har fået lov til at gro fast, er det næsten umuligt at bryde dem og lede tankene ind i rene, hellige og højnende baner. ret

(260)   Vær på vagt mod smiger. - Det gør mig ondt at se at mennesker bliver rost, smigret og forkælet. Gud har vist mig at mange af dem som bliver genstand for sådan opmærksomhed, ikke er værdige til at tage hans navn på sine læber. Alligevel bliver de hevet op i skyerne af andre dødelige mennesker som har en begrænset forstand og dømmer ud fra det ydre. ret

(260)  Mine medsøstre, I bør aldrig forgude og smigre svage og fejlende mænd, hverken unge eller ældre, gifte eller ugifte. I kender ikke deres svagheder. Måske kan netop den opmærksomhed I viser dem og den overstrømmende måde I roser dem på, føre til deres undergang. Jeg er skræmt over den kortsynethed og den slående mangel på visdom som mange viser på dette felt. ret

(260)  De mænd som gør Guds vilje og har ladet Kristus få fat i at eje hjertet, vil ikke sænke den moralske standard, men hellere søge at højne den. De vil ikke finde nogen glæde i at blive smigret og forkælt af kvinder. ret

(260)  Alle mænd, både gifte og ugifte, bør sige: "Lad mig være, for jeg vil ikke at mit rygte skal blive plettet på nogen måde. Et godt navn har langt større værdi for mig end sølv og guld, og jeg vil bevare det pletfrit. Dersom andre mennesker klandrer mig, skal det ikke være fordi jeg har givet dem grund til det. Det skal skyldes de grunde som førte til at Kristus blev bagtalt og angrebet - hans rene og hellige karakter som de hadede fordi den var en stadig irettesættelse til dem. ret

(261)   Når prædikanter optræder ukorrekt. - Selv den mindste antydning som kan lede til synd eller utilbørlig frihed overfor dig, bør du afvise som en fornærmelse, uanset hvor den kommer fra. Et kys på kinden på et upassende sted og tidspunkt bør få dig til at afvise Satans udsending med afsky. Hvis det gælder en mand i betroet stilling, en som har med hellige ting at gøre, er synden ti gange større. Det bør få enhver gudfrygtig kvinde til at vige tilbage med forfærdelse, ikke kun på grund af den synd han ville lokke hende til at begå, men også på grund af den slyngelagtige og hykleriske holdning hos en som folket ser op til og ærer som Guds tjener. ret

(261)  Dersom en prædikant ikke er herre over sine lavere lyster og ikke følger apostelens eksempel, men vanærer sit kald og sin tro ved selv den mindste syndige antydning, bør vore gudfrygtige søstre for et øjeblik da ikke indbilde sig at synd og forbrydelse mister noget af sin afskyelige syndighed ved at han våger at give efter. At mænd i ansvarsfulde stillinger viser at de er fortrolige med synden, reducerer ikke på nogen måde skylden eller syndens forfærdelige afskyelighed. Den bør fortone sig akkurat lige afskyelig som tidligere, og de som har et rent og ædelt sind, bør vende sig bort fra dem som giver efter for synd, på samme måde som de ville flygte fra en giftig slange. ret

(261)  Dersom vore søstre havde ophøjde tanker og et rent hjerte, ville de møde alle forføreriske og nedbrydende forslag, selv fra prædikantens side, med et så afgjort afslag at det aldrig ville blive gentaget. ret

(261)   Vær trofast mod ægteskabsløftet. - Hvor omhyggelig bør enhver ægtemand ikke være med at overholde sit ægteskabsløfte! Han må have rene karaktertræk og opføre sig på en varsom måde, så at han ikke vækker tanker og følelser til live hos unge piger eller gifte kvinder, som ikke lader sig forene med det hellige mønster vi finder i Guds lov. ret

(261)  Kristus lærte os hvor langt Guds bud strækker sig helt ind til hjertets inderste tanker og hensigter. Det er her de fleste forbrydelser sker. Følelserne og fantasien er ikke så rene og hellige som Gud kræver, og uanset hvad mennesker er kaldt til og hvor begavet de er, vil Gud tilregne dem deres uret. I hans øjne er de langt mere skyldige end de som er mindre begavet, som har haft mindre lys og mindre magt og indflydelse. ret

(262)  Jeg er blevet pålagt at sige til de gifte mænd at det er deres hustru, mor til deres børn, som har krav på deres respekt og hengivenhed. Det er dem I er skyldige at vise opmærksomhed, og I må sætte alt ind på at gøre dem lykkelige. ret

(262)  Jeg har set familier hvor manden ikke har vist den tilbageholdenhed og ophøjde mandighed som bør præge en Kristi discipel. Han har forsømt at vise sin hustru den venlighed og ømhed som hun har krav på. Men det er hende han har lovet overfor Gud og engle, at elske og ære indtil døden skiller dem. ret

(262)  Pigen han har ansat til at tage sig af arbejdet i huset, har ofte opført sig på en fri og fremmelig måde mod ham. Hun har plejet hans hår og vist ham hengivenhed og opmærksomhed, og han har følt sig smigret. I forholdet til sin kone er han ikke længere så kærlig og opmærksom som han en gang var. Vi kan være helt sikre på at Satan har en finger med i spillet her. Hushjælpen skal respekteres og behandles med venlighed og omtanke. Men han må ikke gå længe. Hans opførsel bør altid være så at den ikke opmuntrer til fortrolighed. ret

(262)  Værn om privatlivets fred. - Hvor ofte er menneskelivet ikke blevet tungt og bittert fordi de murer som skal beskytte den enkelte families privatliv, og som skal værne om renhed og hellighed, er brudt ned. En tredje person vinder hustruens fortrolighed og bliver indiviet i interne familieforhold. Dette er Satans kløgtige påfund for at skabe afstand mellem ægtefællerne og gøre dem fremmede for hinanden. Hvis dette kun kunne blive det sidste! Hvor mange vanskeligheder ville vi da ikke være sparet for. De fejl I lægger mærke til hos den andre, bør I gemme i jeres eget hjerte. Gå til Gud med jeres problemer. Han kan give jer rigtig vejledning og sikker trøst som er fri for al bitterhed. ret

(263)  Når en kvinde åbner sig for en fremmed mand og fortæller om vanskeligheder i hjemmet, og klager over ægtemanden, øver hun vold mod det løfte hun en gang har givet. Hun bringer sin mand i vanry og nedbryder al beskyttelse for ægteskabets hellighed. Hun åbner døren på vidt gab og lader Satan komme ind med alle sine lumske fristelser. Det er akkurat sådan Satan ønsker det. ret

(263)  Dersom en kvinde kommer til en kristen bror for at fortælle om sine sorger, skuffelser og prøvelser, bør han råde hende til, om nødvendig, at betro sig til en medsøster. Da vil der ikke opstå situationer som kan skade Guds sag. ret

næste kapitel