Skilsmisse

(263)   Hvordan skal vi undgå at komme på afveje. - Jeg taler til trosfæller. Hvis I holder jer nær til Jesus og prøver at være til pryd for det I står for, ved at føre et velordnet liv og en gudfrygtig samtale, vil I blive sparet for at begive jer ind på farlige og forbudte stier. Dersom I vil våge og bede og altid opføre jer som om I var i Guds umiddelbare nærhed, vil I få kraft til at modstå fristelser og leve rent og stå uden plet eller lyde til livets afslutning. ret

(263)  Hvis I holder fast ved den første tillid indtil enden, vil Gud gøre jeres trin faste. Det værk som nåden har påbegyndt, vil blive kronet med herlighed i Guds rige. Åndens frugter er kærlighed, glæde, fred, overbærenhed, venlighed, godhed, trofasthed, tålsomhed og selvbeherskelse. Sådanne ting rammes ikke af loven. Dersom Kristus får lov at leve sit liv i os, vil vi korsfæste den syndige natur med dens lyster og lidenskaber. ret

(263)   Ægteskabet - en livsvarig kontrakt. - I de unges sind er ægteskaber ofte indhyllet i et romantisk skær, og det er vanskeligt at fjerne denne fantasiforestilling og få dem til at indse hvilket stort ansvar ægteskabsløftet medfører. Det binder to personer sammen, og lægger forpligtelser på de to som kun døden kan befri dem fra! ret

(264)  Ethvert giftermål bør omhyggelig overvejes, for det skal vare hele livet. Både manden og kvinden bør samvittighedsfuldt tænke over om de kan stå sammen under alle livets forhold så længe de lever. ret

(264)   Jesus rettede på misforståelser angående ægteskabet. - Blandt jødene var det almideligt at manden kunne skille sig fra sin hustru af de mest trivielle grunde, og hun havde da ret til at gifte sig igen. Dette førte til mange ulykker og megen synd. I sin bjergprædiken gjorde Jesus det tydelig at ingen kunne skille sig af andre grunde end utroskab mod ægteskabsløftet. Den som skiller sig fra sin hustru af nogen anden grund end hor, han bliver skyldig i at det begås ægteskabsbrud med hende. Og den som gifter sig med en fraskilt kvinde, bryder ægteskabet." ret

(264)  Da farisæerne senere spurte Jesus om det var lovlig at skille sig, pegede han på at ægteskabet blev indstiftet allerede ved skabelsen. "Fordi I har så hårde hjerter, gav Moses jer lov at skilles fra hustruen. Men fra begyndelsen af var det ikke sådan." Han mindede dem om de velsignede dage i Edens have da Gud udtalte at alt var "såre godt". Det var her ægteskabet og sabbaten blev indstiftet, tvillinginstitutionerne til Guds ære og menneskehedens gavn. ret

(265)  Idet skaberen forenede det hellige par i ægteskabet og sagde: "Derfor skal manden forlade sin fader og sin moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være et." På denne måde viste han alle Adams børn hvad hensigten med ægteskabet skulle være til tidens ende. Det den evige Gud selv havde anerkendt som godt, skulle være til bedste for menneskene, og tjene til deres udvikling. ret

(265)  Jesus kom til verden for at rette på misforståelser og genoprette Guds moralske billede i mennesket. I sit syn på ægteskabet havde lærerne i Israel ladet fejlagtige meninger og følelser få lov til at slå rod i sindet. De reducerede denne hellige ordning til næsten ingenting. Mændene blev efterhånden så hårdhjertede og ufølsomme at de skilte sig fra deres hustruer på grund af helt ubetydelige ting. De kunne også tage børnene fra moderen og sende hende bort dersom de fandt det for godt. Dette blev betragtet som en stor vanære, og førte ofte til lidelse og modgang for dem som blev forsmået på denne måde. ret

(265)  Kristus kom for at rette op på dette, og han udførte sit første mirakel under et bryllup. Med denne handling ville han minde verden om at hvis ægteskabet holdes rent og ubesmittet, er det en hellig forordning. ret

(265)   Råd til en som tænker på skilsmisse. - Dine forestillinger om ægteskabet har været helt fejlagtige. Det er kun når ægtesengen bliver vanæret, at ægteskabsløftet kan brydes. Vi lever i farefulde tider. Vi kan ikke være sikre på noget som helst dersom vi ikke står klippefaste i troen på Jesus Kristus. Det findes ingen som Satan ikke kan føre bort fra Gud ved sine fristelser, hvis de ikke våger og beder. ret

(265)  Du ville være meget mere sund, hvis du havde fred og ro i sindet. Men du er blevet forvirret og er kommet ud af balance, og du ræsonerer helt fejlagtig i spørgsmålet om skilsmisse. Du kan ikke forsvare dine synspunkter ud fra en sådan holdning. Menneskene har ingen ret til at lave sine egne love og at sætte Guds lov til side for at følge sine egne tilbøjeligheder. De må holde sig til Guds målestok for retfærdighed... . ret

(266)  Gud gav blot en eneste grund til at en hustru kan forlade sin mand, eller manden forlade sin hustru, nemlig hor. Tænk alvorlig over dette forhold. ret

(266)   Råd til et separeret par. - Min bror og søster: I har ikke levet sammen i en tid. I burde ikke have fulgt denne kurs, og I ville heller ikke have gjort det, hvis I havde lagt vind på at udvikle den tålmodighed, mildhed og overbærenhed som bør præge forholdet mellem ægtefæller. Ingen af jer må prøve at gennemtvinge sin egen vilje og gennemføre sine egne ideer og planer, uden hensyn til følgerne. Ingen af jer må handle ud fra egne ønsker. Guds Ånd må blødgøre hjerterne med sin milde indflydelse, sådan at I bliver i stand til at opdrage børnene efter Guds vilje. . . . ret

(266)  Bede deres himmelske far om hjælp til at stoppe med at tale til hinanden på en utålmodig, hård og selvrådig måde. I har begge store karaktermangler. Fordi I har ikke givet jer ind under Guds herredømme, har I opført jer uforstandigt mod hinanden. ret

(266)  Jeg bønfalder jer om at give jer ind under Guds ledelse. Når I er fristet til at tale på en udfordrende måde, bør I afholde jer fra at sige noget. I vil blive fristet på dette punkt fordi I aldrig har overvundet dette forkastelige karaktertræk. Men vi må overvinde alle dårlige vaner og overgive os helt og fuldt til Gud. Vi må falde på klippen Jesus Kristus og blive knust. Som mand og hustru bør I holde selvet i tømme. Søg hjælp hos Kristus. Han er villig at give jer af sin guddommelige medfølelse og sin frie nåde. . . . ret

(266)  Bed Gud om tilgivelse for det som er sket. Forsøg at komme til forståelse, og blive igen forenet som mand og hustru. Glem fortidens ulykkelige modsætninger. Herren vil styrke jer og give jer mod. Luk sindets vinduer mod verden og åbne dem mod himmelen. Når I opløfter deres røst i bøn om lys fra himmelen, vil Jesus høre deres råb. Han er liv og lys, fred og glæde. Han som er Retfærdighedens Sol, vil sende sine klare stråler ind i sindets aflukker og lyse sjælens tempel op. Dersom I vil tage imod solskinnet som hans nærvær oplyser hjemmet med, vil I ikke længere tale ord, som kan vække ulykkelige følelser. ret

(267)   Til en mishandlet hustru. - Jeg har modtaget dit brev, og jeg kan ikke råde dig til at vende tilbage til D med mindre der sker afgjorte forandringer i hans liv. Herren kan ikke anerkende de ideer han har haft om hvad en hustru har krav på. . . . Dersom han holder fast på sine tidligere synspunkter, vil det ikke blive bedre end det har været. Han ved ikke hvordan han skal behandle en hustru. ret

(267)  Dette er et meget trist forhold. Jeg synes det er synd for D, men jeg kan ikke råde dig til at gå tilbage til ham stik i mod din egen dømmekraft. Jeg vil tale åbent ud og være ærlig over for dig som jeg gjorde til ham. Det vil være til stor skade for dig dersom han igen vil herske som han vil. Jeg havde håbet at han ville forandre sig. . . ret

(267)  Herren kender til alle træk ved din erfaring. Stol på ham og vær ved godt mod. Han vil ikke forlade dig. Jeg har den største medfølelse med dig. ret

(267)  Til en forladt ægtemand. - "Tage korset op." Jeg kan ikke se, at der kan gøres mere, i denne sag, og jeg tror at det eneste rigtige er at bryde forbindelsen med din kone. Dersom hun er fast bestemt på ikke at leve sammen med dig, vil det kun føre til ulykke både for dig og hende at forsøge på det. Når hun er fuldt og fast bestemt på at gennemføre sit forsæt, kan du ikke gøre andet end at tage op korset og vise dig som en mand. ret

(267)  Gud betragter dem fortsat som mand og hustru. - En kvinde kan være skilt fra sin mand ifølge landets love, men alligevel ikke skilt i Guds øjne, efter den højere lov. Der findes kun en eneste synd som kan sætte mand og hustru i et sådant forhold til hinanden at de i Guds øjne er løst fra ægteskabsløftet. Det er utroskab. Selv om landets love tillader skilsmisse, er de alligevel mand og kone ifølge Bibelen og ifølge Guds lov. ret

(268)  Jeg så at søster I endnu ikke har nogen ret til at gifte sig med en anden mand. Men dersom hun, eller andre, skulle få skilsmisse på lovlig vis fordi manden er utro, er hun igen fri til at gifte sig med hvem hun vil. ret

(268)   Forholdet til en vantro ægtefælle. - Dersom hustruen er vantro og modstander, kan manden alligevel ikke sende hende fra sig af den grund. For at være i harmoni med Guds lov må han blive hos hende, med mindre hun selv vælger at skille sig fra ham. Det kan nok føre til at han ofte bliver modsagt og at han på mange måder bliver tyranniseret og plaget. Men han kan altid finde trøst og styrke hos Gud, som er i stand til at hjælpe i alle vanskeligheder. Han bør altid bevare sindet rent og have faste, bestemte principper. Gud vil give ham visdom og lede ham på rette vej. Indskydelserne vil ikke tage overhånd over fornuften, men fornuften vil holde tømme med fast hånd og altid beholde herredømmet over lysterne. ret

(268)   Bedre at ændre holdning end at opløse ægteskabet. Jeg har fået et brev fra din mand. Jeg må fremhæve at der bare findes en eneste gyldig grund til at en mand kan skille sig fra sin hustru eller en hustru fra sin mand, og det er utroskab. ret

(268)  Dersom I ikke passer sammen, vil det ikke da være til Guds ære om jer forandrer holdning? ret

(268)  Mand og hustru bør fremelske respekt og hengivenhed overfor hinanden. De må være forsigtige med hvad de siger og gør, så at de ikke på nogen måde irriterer og plager hinanden. Begge må have omsorg for hinanden og gøre alt som står i deres magt for at opbygge en gensidig hengivenhed. ret

(269)  I bør søge Gud i bøn og gøre deres pligt mod hinanden i kærlighed og venlighed. Manden bør være flittig og arbejdsom og gøre alt som står i hans magt, for at forsørge familien. Da vil hustruen respektere ham. ... Min søster! Du ærer ikke Gud ved en sådan holdning som du nu har. Tilgiv din mand. Han er trods alt din ægtemand, og du vil blive rigt belønnet dersom du forsøger at være en pligtopfyldende og hengiven hustru. Tal altid venlige og milde ord. Du både kan og må forandre din holdning. ret

(269)  I bør begge forsøge at komme hinanden nærmere i stedet for at øge afstanden. . - . Ved at gå frem på en mild og venlig måde kan I forandre livet i en overraskende grad. ret

(269)   Skilsmisse og medlemskab i menigheden. - Når det gælder søster A. G. og hendes forhold, vil vi besvare de spørgsmål som er rejst, ved at minde om at de fleste som bliver overvundet af synd, som tilfældet er med hendes mand, ikke har nogen virkelig fornemmelse af hvilken uret de har begået. Men der findes undtagelser. Disse bør blive optaget i menigheden igen, men ikke før de har gjort sig fortjent til at blive vist en sådan tillid fra Guds folks side. De må bekende sin synd uden forbehold og vise oprigtig anger. ret

(269)  Dette særlige tilfælde er forbundet med vanskeligheder som ikke er til stede i andre tilfælde, og vi vil her bare nævne følgende: ret

(269)  1) I de tilfælde hvor det syvende bud bliver overtrådt uden at vedkommende viser virkelig anger, kan den forurettede part kræve at ægteskabet bliver opløst, dersom dette ikke forværrer deres eget og børns forhold. ret

(269)  2) Dersom det er troligt at en skilsmisse sætter dem selv og børnene i en vanskeligere stilling end tidligere, kender vi ikke noget skriftord som gør den uskyldige part skyldig ved at fortsætte samlivet. ret

(270)  3) Tid og arbejde og bøn og tålmodighed og tro og et gudgivet liv kan føre til stor forandring. At leve sammen med en som har brudt ægteskabsløftet, som er præget af vanære og skam på grund af forbudt kærlighed, og ikke er klar over det, er som et tærende sår i sindet. Men skilsmisse vil også efterlade et livsvarigt hjertesår. Gud har medynk med den uskyldige part. Det bedste er at tænke nøje igennem alle forhold før man gifter sig. ret

(270)  4) Hvorfor er det at mænd og kvinder som kunne være respektable og gode og en gang blive frelst, sælger sig til djævelen så billigt? Hvorfor sårer de sine nærmeste venner, vanærer sin familie og giver menigheden et dårlig rygte? Hvorfor går de fortabt til sidst? ret

(270)  Måtte Gud være barmhjertig mod os. Hvorfor vil de ikke som har forbrudt sig, vise anger i forhold til sin skyld og tage sin tilflugt til Kristi nåde, og så langt råd rækker, få læget de sår de har forårsaget. (Anmærkning: Dette er en af de få udtalelser James og Ellen White har kommet med i fællesskab. For så vidt som den er underskrevet af begge, er det klart at de synspunkter som kommer til udtryk i den, har Ellen Whites fulde støtte.) ret

næste kapitel