Prædikantens familie

(275)  Prædikantens familieliv et eksempel på det budskab han forkynder. - Gud ønsker at den som underviser andre om Bibelens sandheder, selv skal være et eksempel for sandheden i sit familieliv. Hvad en person er, har større indflydelse på andre end hvad han siger. Et sandt kristent hverdagsliv vil give kraft til det som bliver sagt offentligt. Tålmodighed, ægthed og kærlighed vil påvirke mennesker som prædikener aldrig når frem til. ret

(275)  Dersom prædikanten har velopdragne børn, vil det illustrere det han forkynder fra talerstolen. Men dersom han ikke er i stand til at styre sit hjem, og dersom han giver børnene fejlagtig opdragelse, behøver han at lære at Gud forventer at han må lære børnene at være lydige, før han kan løse sin opgave som hyrde for Guds hjord. ret

(275)  Hans første pligt gælder børnene. - En prædikant er omgivet af pligter på alle kanter, nær og fjern. Men først og fremmest har hans egne børn krav på opmærksomhed. Han bør ikke blive så overlæsset med opgaver udenfor hjemmet, at han bliver tvunget til at forsømme den oplæring børnene skal have. Måske er der nogen som anser pligterne i hjemmet som noget mindre betydningsfulde, men i virkeligheden er det dem som danner grundlaget for ægte trivsel, både for den enkelte og for samfundet som helhed. Menneskers lykke og menighedens fremgang afhænger i stor grad af den indflydelse hjemmene har. . . . ret

(275)  Der findes ikke noget som kan undskylde prædikanten for at forsømme den indre kreds til fordel for den større kreds udenfor hjemmet. Familiens åndelige behov må altid komme i første række. Den dag regnskabet skal gøres op, vil Gud spørge hvad han gjorde for dem han var ansvarlig for at sætte ind i verden. Uanset hvor meget godt han gør mod andre, kan det ikke fritage ham for ansvar overfor Gud når det gælder at opdrage sine egne børn. ret

(276)   Prædikantens indflydelse rækker langt. - I enkelte tilfælde er prædikantens børn de mest forsømte børn i verden. Faderen er sjælden sammen med dem. De er overladt til sig selv og til at gøre det de selv finder på. ret

(267)  Under alle omstændigheder vil det gå galt sted når forældrene ikke er pligtopfyldende. Men når det gælder dem som er udpeget til at være lærere for folket, er følgerne ti gange værre. Dersom disse ikke er i stand til at styre sin egen familie, leder de mange andre på vildspor ved sit eksempel. På grund af den ansvarsfulde stilling de har, bliver skylden desto større. ret

(276)   Hustru og børn kan bedst bedømme hans fromhed. - De sande karaktertræk kommer til syne i langt større grad i hjemmet end på talerstolen. Det er prædikantens hustru og børn og de som har tilknytning til familien, som er bedst i stand til at bedømme hans fromhed og oprigtighed. En god, kristen mand vil være til stor velsignelse i sin familie. Hans eksempel vil tale kristendommens sag på en virkningsfuld måde overfor alle dem han omgås i hjemmet. ret

(276)  Brødre, tag Jesus med jer ind i familien. Tag børn med på talerstolen og overalt hvor I færdes. Da vil det ikke være nødvendigt at tilskynde andre til at interessere sig for det I holder på med, for det vil blive klart for alle at I er Kristi tjenere. ret

(277)  Prædikanthustruen - hjælp eller hindring? - Når en mand siger ja til at være prædikant, går han med på at være et talerør for Gud og formidle Guds tale til folket. Derfor bør han altid holde sig nær til den store hyrde og vandre ydmygt med sin Gud. Han bør dag for dag tabe selvet af syne og ophøje Kristus. Derfor er det også af stor betydning at hans hustru har karaktertræk, som er i samsvar med det bibelske mønster, og at hans børn er lydige og trofaste. ret

(277)  Prædikantens hustru kan enten være til stor hjælp for sin mand, eller hun kan være til hindring i hans arbejde. Det afhænger i stor grad af hustruen om han skal have fremgang i arbejdet fra dag til dag og stadig være til større nytte, eller om han vil synke ned til et middelmådigt plan. ret

(277)  Det blev vist mig at prædikanthustruerne bør hjælpe sine mænd i arbejdet, og være omhyggelige med hvilken indflydelse de spreder rundt omkring sig. De bør huske at der bliver lagt mærke til dem, og at der forventes mere af dem end af andre. De bør være et eksempel når det gælder klæder. Deres fremfærd og tale bør altid være sådan at andre kan følge efter i deres fodspor. De bør omgive sig med en livets duft til liv, og ikke en dødens duft til død. Det blev vist mig at de bør være milde og ydmyge, og alligevel ophøjde og værdige i sit væsen. De bør aldrig dvæle ved ting som ikke vender sindet opover. Det store spørgsmål bør altid være: "Hvordan kan jeg blive frelst, og hvordan kan jeg være med til at frelse andre?" ret

(277)  Jeg så at Gud ikke anerkender noget halvhjertet arbejde. Han ønsker hele vort hjerte, alle vore dybeste længsler og interesser. Han ønsker alt eller ingenting. Vor indflydelse tæller altid, enten for eller mod sandheden. Enten samler vi med Jesus, eller vi spreder. Det værste som kan ske for en prædikant, er at få en hustru som ikke har helliget sit liv til Gud. ret

(277)  Satan er altid på færde for at tage modet fra dem som Gud har valgt til at forkynde evangeliet. Den enkleste og mest virkningsfulde måde at opnå dette på, er gennem hjemmet, gennem ægtefælder som ikke har helliget sig til Gud. Dersom fjenden får herredømme over deres sind, kan han meget lettere angribe den som i ord og handling er optaget med at frelse andre mennesker…. ret

(277)  Satan har gjort meget for at kontrollere prædikantens arbejde gennem indflydelse fra selviske og magelige ægtefælder. ret

(278)   Hvordan prædikanten styrer sin familie. - I har forpligtelser i hjemmet som I ikke kan forsømme, og alligevel være trofaste mod Gud og de opgaver han har lagt på jer. . . . ret

(278)  Evangeliet skal ud til hele verden. I ønsker at tilså markene med evangeliets sandheder, og venter at Gud skal vande sæden så at den bærer frugt. I har fået overladt et bestemt område. Men lige udenfor deres egen dør vokser der krat og torne, samtidig at I er optaget med at luge rajgræs i andres have. Arbejdet i hjemmet er ikke ubetydeligt. Det er meget vigtigt. I som forkynder evangeliet for andre, bør virkeliggøre det i jeres eget hjem. ret

(278)  Indtil I er blev enige og kan stå sammen i opdragelsen af børnene, er det bedre at hustruen og børnene ikke er med i arbejdet for at frelse andre. Vi bør ikke give noget eksempel på slaphed og manglende disciplin i Guds menighed. ret

(278)  Jeg har kendt mange prædikanter som har været ubetænksomme nok til at tage virkelig uregerlige børn med sig på rejse. Arbejdet fra talerstolen blev på denne måde modvirket af de dårlige træk som kom til syne hos børnene. ret

(278)   Vis interesse for andres børn. - I bør ikke være så optaget af familien at I glemmer alle andre. Dersom I nyder godt af andres gæstfrihed, er det naturligt at de venter noget igen fra jeres side. Forsøg at dele interesser med andre forældre og børn, og arbejde på at være til hjælp og støtte. Overgiv jer helt og fuldt til Guds værk, så at I altid kan være til velsignelse for dem I færdes sammen med. Samtal med forældrene, og overse ikke børn i noget tilfælde. I må aldrig føle at jeres eget lille barn er mere dyrebart i Guds øjne end andre børn. ret

(278)   Opfordring til en prædikantsøn som har skejet sig ud. - Din far er optaget af at forkynde evangeliet, og Satan arbejder målbevidst på at prædikantens børn skal vanære sine forældre. Dersom det er muligt, vil han fange dem i sit garn, og indpode sine onde tilbøjeligheder i deres sind. Vil du tillade Satan at arbejde gennem dig for at knuse dine forældres håb og trøst? Vil de blive nødt til at se på dig med sorg, fordi du giver dig ind under Satans herredømme? Vil du være årsag til deres fortvivlelse fordi de har sat børn til verden, som nægter at tage imod undervisning fra dem, og som vil følge sine egne tilskyndelser for enhver pris? . . . ret

(279 )  Du viser tilløb til noget godt, og vækker til live håb og forventninger hos dine forældre. Men indtil nu har du ikke haft styrke til at modstå fristelser, og Satan jubler over at du altid gør det han ønsker. Ofte udtaler du dig på en måde som giver dine forældre håb, men lige så ofte kommer du til kort fordi du ikke vil modstå fjenden. Du ved ikke hvor meget det smerter din mor og far at se at du står på fjendens side. ret

(279)  Mange gange siger du at du ikke kan gøre dette eller hint, selvom du ved at det er det eneste rigtige at gøre. Du kan ikke kæmpe mod fjenden i egen styrke, men i den styrke som Gud er mere end villig til at give dig. Dersom du virkelig stoler på hans ord, vil du ikke sige: "Jeg kan ikke." . . . ret

(279)  Jeg opfordrer dig i Herrens navn til at vende om før det bliver for sent. Fordi du er søn til forældre som er i Herrens værk, forventer man at du skal skikke dig godt. Men hvor ofte vanærer du ikke dine forældre ved din egensindighed, og modarbejder den gerning de prøver at udføre! Har din moder ikke nok som tynger hende og truer med at knuse hende, hvis din oprørske holdning ikke skal gøre byrden tungere? Vil du fortsætte at fremture på en måde som vil knuge din fars hjerte ned i sorg? Glæder du dig over at hele himmelen ser på dig med misfornøjelse? Føler du nogen tilfredsstillelse ved at gå ind i fjendens rækker og lade Satan styre og lede dit liv? ret

(279)  Om du ville vende dig til Herren mens det endnu er dag! Alt det du gør, fører enten til at du bliver bedre eller værre. Dersom du stiller dig på Satans side og gør det han hvisker til dig, vil du fortsætte at sprede en giftig indflydelse rundt omkring dig, med fordærvelige følger. Kun den som er ren og hellig, vil komme ind i Guds stad. "Om I hører hans røst i dag, så forhærd ikke jeres hjerter." Vend om til Herren, så der ikke skal følge ødelæggelse i dit spor." ret

(279)  Prædikanten bør behandle børnene venligt og høfligt. - De som forkynder Guds ord, bør behandle børnene på en venlig og taktfuld måde. Prædikanten må aldrig glemme at også de hører til Herrens familie. Mesteren har måske et nært og kært forhold til dem. Dersom de bliver opdraget og undervist på den rette måde, kan de tjene Herren - også i unge år. ret

(280)  Kristus sørger over alle hårde, strenge og ubetænksomme ord som bliver sagt til børnene. Deres rettigheder bliver ikke altid respekteret. Ofte bliver de behandlet som om de ikke havde nogen personlig karakter under udvikling. Dersom den ikke bliver formet og dannet i rigtig retning, men bliver fordrejet og forkvaklet, vil Guds hensigt med deres liv ikke blive opfyldt. Menigheden bør tage særlig vare på lammene i flokken, og øve enhver indflydelse som står i dens magt for at vinde børns kærlighed og tillid, og binde dem til sandheden. Både prædikanten og alle de andre menighedsmedlemmer bør støtte op om forældrenes anstrengelser for at lede børnene ind på trygge stier. Herren kalder på de unge. Han ønsker at de skal blive nyttige tjenere under hans banner. ret

(280 )   En prædiken om gudsfrygt. - Prædikanten bør lære menigheden op til at tage sig af børnene. Hans egne børn bør danne mønster når det gælder lydighed. ret

(280)  I prædikantens familie bør der være en sådan grad af enighed og fællesskab at det vidner om hvad sand gudsfrygt er. Når prædikanten og hans hustru trofast gør sin pligt i hjemmet ved at give råd og retledning og ved at begrænse børnene i deres udfoldelse og føre dem på rette vej, bliver de bedre i stand til at arbejde i menigheden, og bidrager i stærk grad med at udvide Guds værk udenfor hjemmet. De enkelte familiemedlemmer bliver medlemmer af familien i himmelen, og øver en mægtig indflydelse for det gode i verden. ret

næste kapitel