Når forældrene bliver gamle

(280)  "Ær din far og din mor." - Børns pligt til at ære sine forældre varer hele livet. Dersom forældrene er gamle og svage, bør børn vise dem den hengivenhed og opmærksomhed de da behøver. Selv om det kræver selvfornægtelse, bør de alligevel være sådan overfor forældrene at de kan fjerne alt uro og ængstelse fra deres sind og tanker. . . . ret

(281)  Børnene bør læres op til at være venlige og omsorgsfulde mod sine forældre. De bør selv tage sig af dem, for de gamle kan ikke lide at blive plejet af andre. Vi må benytte alle anledninger til at så venlighedens frø. ret

(281)  Vi vil altid stå i gæld til vore forældre. Vor kærlighed til dem, og deres kærlighed til os, er ikke bestemt af år eller afstande, og vi kan heller aldrig fraskrive os ansvaret for dem. ret

(281)  Børn bør altid huske at de gamle forældrene ikke har så mange kilder til glæde og hygge. Og det er ikke noget som bedrøver dem mere end at børnene ikke bryder sig om dem. Findes der en større synd end at bringe sorg over en gammel, hjælpeløs far eller mor? ret

(282)   Gør vejen lettere. - Når børnene er kommet op i voksen alder, mener enkelte at de har opfyldt sine forpligtelser overfor forældrene hvis de har skaffet dem et sted at bo. De giver dem mad og husly, men ikke kærlighed og omsorg. Når forældrene bliver gamle og længes efter at børnene skal give udtryk for kærlighed og forståelse, bliver de frarøvet den opmærksomhed de fortjener. ret

(282)  Børnene skulle aldrig undlade at vise forældrene kærlighed og respekt. Så længe forældrene lever, bør børn være glade for at ære dem og tage sig af dem. De bør udfylde de år forældrene har igen at leve i, med så meget glæde og solskin som mulig. De bør gøre vejen mod graven jævnere, så den ikke bliver så tung at gå. Der findes ikke nogen bedre anbefaling end at et barn har æret sine forældre, og børn kan heller ikke få nogen bedre omtale i himmelens bøger end at de har elsket og æret sin far og mor. ret

(282)   Utaknemlighed overfor forældrene. - Er det muligt at børn kan glemme sine forpligtelser overfor forældrene så meget, at de ikke er villige til at gøre det de kan for at fjerne alle årsager til sorg og skuffelse hos dem, og til at passe på dem, med utrættelig omsorg og kærlighed? Føler de ikke nogen glæde over at kunne gøre forældrenes sidste levedage til de bedste? Hvordan kan en søn eller datter gå med på at overlade en far eller mor til fremmede mennesker for at de skal tage sig af dem? Selv om moderen ikke er en troende, og selv om hun kan være plagsom, fritager det ikke børnene for det ansvar Gud har lagt på dem når det gælder forældrene. ret

(282)  Nogle forældre er skyld i børns mangel på respekt. Dersom forældrene overser børns mangel på respekt, mens de er små, og tillader dem at tale på en gnaven og uhøflig måde, vil det få triste følger i senere år. Dersom de ikke kræver absolut lydighed af sine børn, lægger de heller ikke et skikkelig karaktergrundlag i barnesindet. Børnene bliver oplært til at vanære sine forældre når de bliver gamle, og bringe dem sorg når de nærmer sig graven, dersom Kristi nåde ikke får lov til at forandre dem, vende karakterudviklingen i rigtig retning. ret

(282)   Gengæld ikke uret. - En datter sagde om sin mor: "Jeg følte altid modvilje mod min mor, og det samme gjorde hun mod mig." Disse ord er skrevet i himmelens bøger og vil blive åbenbart på dommens dag, da alle skal få igen efter sine gerninger. ret

(282)  Dersom børnene mener at de blev behandlet alt for strengt i opvæksten, vil det alligevel ikke hjælpe dem til at vokse i nåde og kundskab om Kristus eller til at genspejle hans billede, om de fremelsker en hadets og gengældelsens ånd mod forældrene når de er blevet gamle og svage. Er forældrenes hjælpeløshed ikke i sig selv en bøn om børns kærlighed? Skal behovene hos en gammel far eller mor ikke lokke det ædleste og fineste frem i menneskehjertet? Og skal børnene ikke, ved Kristi nåde, behandle sine forældre med omtanke og respekt? ret

(283)  Lad ikke hjertet blive hårdt som diamant overfor far og mor! Hvordan kan en datter som bærer Kristi navn, føle uvilje mod sin mor, særlig hvis moderen er syg eller gammel? Venlighedens og kærlighedens gode frugter må få moders i børnehjerte og komme til syne i forholdet til forældrene. ret

(283)   Bær over med skrøbeligheder. - Hvor frygtelig er det ikke at se at et barn vender sig bort fra en mor som er blevet gammel og skrøbelig og ikke er så klar i tankene. Hvor ømme og tålmodige bør børnene ikke være mod en sådan moder! De bør tale mildt og venligt og ikke gøre hende ophidset på nogen måde. En sand kristen vil aldrig være uvenlig. Han vil ikke under nogen omstændighed forsømme sin far og mor, men rette sig efter påbudet: "Ær din far og din mor." Gud har sagt: "For de grå hår skal du rejse dig og ære den gamle, og du skal frygte din Gud; jeg er Herren." ret

(283)  Der findes mange skrøbelige forældre som ikke er i stand til at passe sig selv. Jeg vil opfordre alle børn til at fylde deres sidste dage med glæde, fred og kærlighed. På sin vej mod graven må de for alt i verden bare få høre venlige, kærlige, overbærende og tilgivende ord. I ønsker Guds kærlighed, barmhjertighed og nåde, og at han skal være hos jer under sygdommen. Skal I ikke behandle andre på samme måde som I selv ønsker at blive behandlet? Guds plan for de gamle. - Vi bør understrege gang på gang hvor vigtigt det er at tage sig af ældre trosfælder som ikke har noget hjem. Hvad kan vi gøre for dem? Herren har gentagne gange givet mig lys over dette spørgsmål. Den bedste løsning er ikke at oprette institutioner som skal tage sig af de ældre, så at de kan være sammen. Vi bør ikke sende dem hjemmefra for at andre skal tage sig af dem. De enkelte familiemedlemmer bør tage sig af sine egne pårørende. Dersom dette ikke lader sig gøre, må det blive menighedens sag, og vi bør betragte det både som en pligt og en forret. Alle som har Kristi Ånd, vil behandle de svage og gamle med særlig respekt og omsorg. ret

(283)   En forret som giver glæde og tilfredsstillelse. - Tanken med at man som barn har været til glæde og trøst for sine forældre, er en tanke som giver tilfredsstillelse gennem hele livet. Og den vil særlig fylde os med glæde når vi mest har behov for kærlighed og medfølelse. Når hjertet er fyldt med kærlighed, vil vi se det som en dyrebar forret at gøre vejen mod graven lettere og lysere for vore forældre. Vi vil glæde os over at fylde deres sidste dage med trøst og glæde og fred. At gøre noget andet, at frarøve de hjælpeløse gamle mennesker den venlige omtanke og hjælp de har krav på af sønner og døtre, vil fylde vort sind med sorg og selvbebrejdelse, og vore dage med samvittighedsnag, dersom vort hjerte ikke er blevet hårdt og koldt som sten. ret

næste kapitel