Adventisthjemmet kapitel 6. Fra side 31.     Fra side 43 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Valg af ægtefælle
Den store afgørelse

(31)  Et lykkeligt eller ulykkeligt ægteskab? - Hvis de som tænker på at gifte sig, vil undgå triste overraskelser efter at løftet er givet, må de nøje overveje denne vigtige afgørelse. Dersom unge mænd og kvinder vælger uforstandigt, når det gælder livsledsager, vil det på en tragisk måde reducere deres brugbarhed i denne verden. Livet kan blive en byrde og en forbandelse. Ingen kan på en mere virkningsfuld måde ødelægge en kvindes lykke og brugbarhed, og gøre livet til en knugende byrde, end hendes egen mand. Og ingen kan gøre en brøkdel så meget for at knuse en mands håb og længsler, lamme hans energi og lægge hans indflydelse og livsopgave i grus, som hans hustru. Livets lykke eller ulykke kan i mange tilfælde føres tilbage til bryllupsdagen, også når det gælder håbet om et fremtidig liv. ret

(31)  Jeg ville ønske at jeg kunne få de unge til at indse disse farer, særlig faren ved et ulykkeligt ægteskab! ret

(31)  Ægteskabet vil på mange måder påvirke dit liv både i denne verden og i den kommende. En oprigtig kristen kan ikke følge sine egne tilskyndelser på dette område uden at være sikker på at det er til Guds ære. Han ønsker ikke at vælge selv, men vil føle behovet for at lade Gud vælge. Vi skal ikke tilfredsstille os selv for Kristus tænkte aldrig på sit eget behag. Ingen må imidlertid forstå dette sådan at man skal gifte sig med en som man ikke er glad i. Dette ville være synd. Men vore egne luner og omskiftende følelser må ikke få lede os ud i ulykke. Gud gør krav på hele hjertet, på vor ømmeste hengivenhed. ret

(32)  Forhast dig ikke. - Kun de færreste har en rigtig opfattelse af ægteskabet. Mange synes at tro at det er den fuldkomne lyksalighed. Men dersom de kendte til bare en brøkdel af de hjertesuk som stiger op fra mange mennesker som ægteskabsløftet har bundet sammen med bånd som de hverken kan eller tør bryde, ville de ikke blive overrasket over at jeg skriver på denne måde. I mange tilfælde er ægteskabet et skræmmende bånd. Der er hundrevis af mennesker som er gift uden i det hele taget at opleve noget fællesskab. Al den sorg, ondskab og alle skældsord som er skjult under ægteskabets kappe, er nedskrevet i himmelens bøger. Det er derfor jeg vil råde alle unge som er i giftefærdig alder, til at tage sig god tid når de skal vælge ægtefælde. Det kan synes tiltrækkende at blive gift, men måske bliver skuffelsen lige stor som for tusinder andre. ret

(32)  De som planlægger at gifte sig, burde tænke nøje over hvordan deres hjem skal blive og hvilken indflydelse som skal strømme ud fra det. Dersom de bliver forældre, har de påtaget sig et helligt ansvar. Børnenes trivsel i denne verden og deres lykke i den kommende er i væsentlig grad afhængig af forældrene. I væsentlig grad afgør de både det fysiske og moralske præg som børnene skal få. Det er hjemmet som afgør hvordan samfundet skal blive. Indflydelsen fra det enkelte hjem virker enten i positiv eller negativ retning. ret

(32)  Et vigtig valg. - Kristen ungdom burde udvise stor forsigtighed, når det gælder venskabsforbindelser og valg af ægtefælle. Ofte kan det vi i øjeblikkets beruselse tror er rent guld, vise sig at være almindeligt metal. Verdslige forbindelser vil som regel lægge hindringer i vejen for dit forhold til Gud, og mange har mistet sin tro gennem uheldige forbindelser, enten forretningsmæssige eller ægteskabelige, med sådanne som ikke øver en højnende og forædlende indflydelse. ret

(32)  Det er vigtigt at du vurderer enhver følelse og lægger mærke til alle karaktertræk hos den du har tænkt at dele livet med. Det er det skridt du har tænkt at tage, er et af de vigtigste i dit liv, og kræver derfor alvorlig omtanke. Hvis du er blevet glad for en person, så lad aldrig kærligheden gøre dig blind. ret

(33)  Prøv at finde ud af om dit ægteskab vil blive lykkeligt. Du bør spørge ærligt dig selv: Vil denne forbindelse hjælpe mig på vejen til himmelen? Vil den øge min kærlighed til Gud? Vil den gøre mig mere brugbar i denne verden? Dersom du kan svare ja på disse spørgsmål, kan du gå videre i tillid til Gud. ret

(33)  De fleste har indgået ægteskabspagten som om det eneste spørgsmål de måtte afgøre, var om de var glad i hverandre. Men de burde indse at der påhviler et ansvar på dem som strækker sig langt videre end dette. De burde tænke over om deres børn ville få godr helbred og moralsk styrke. Men kun et fåtal har foretaget dette valg på grundlag af højædle motiver og grundige overvejelser. Kun få har tænkt på hvad samfundet har krav på, og hvilken betydning familien har i positiv eller negativ retning. ret

(33)  Ved valget af ægtefælle burde vi tænke på hvad som bedst sikrer børnenes og forældrenes fysiske, mentale og åndelige velfærd. Det vigtigste spørgsmål er hvad som vil sætte os i stand til at hjælpe vore medmennesker og ære vor Skaber. ret

(33)  Egenskaber hos en fremtidig hustru. - Når den unge mand ser sig om efter en som kan stå ved hans side. Bør han overveje om hun er i stand til at bære sin del af livets byrder, om hendes indflydelse vil få det bedste frem i ham, og om han vil blive lykkelig sammen med hende. "En forstandig kvinde er en gave fra Herren." "Hendes mands hjerte sætter lid til hende. . . . Hun gør ham godt og intet ondt alle sit livs dage." "Hun oplader sin mund med visdom, og kærlig formaning er på hendes tunge. Hun holder øje med hvorledes det går til i hendes hus, og dovenskabs brød æder hun ikke. Hendes sønner står op og priser hende lykkelig; hendes mand står op og roser hende: Der findes mange dygtige kvinder, men du overgår dem alle." Den som finder en sådan hustru, "har fundet lykke og fået en nådegave fra Herren". ret

(34)  Dette er hvad du burde overveje: Vil den du gifter dig med, gøre hjemmet lykkeligt? Er hun økonomisk anlagt, eller vil hun bruge både der hun selv tjener og det du tjener for at tilfredsstille sin egen forfængelighed og dyrke sit eget udseende? Har hun sunde principper på dette område? Er hun økonomisk uafhængig? ... Jeg er fuldt klar over at disse betragtninger vil prelle af hos en mand som er forblindet af forelskelse og tanker på ægteskab. Men dette har stor betydning og bør ikke blive ignoreret. Det har konsekvenser for et helt liv…. ret

(34)  I valg af hustru bør du lægge mærke til hendes karakter. Vil hun blive en tålmodig og samvittighedsfuld mor? Eller vil hun undlade at tage vare på din mor og far når den tid kommer at de behøver din støtte og omsorg? Vil hun drage dig bort fra fællesskabet med dem for at tilfredsstille sig selv og sin trang til fornøjelser? Vil du at dine forældre, i stedet for at få en hengiven datter, skal miste sin søn?" ret

(34)  Egenskaber hos en fremtidig ægtemand. - Før en kvinde gifter sig, bør hun undersøge om den som hun tænker at gifte sig med, er hendes hengivenhed værd? Hvilken fortid har han? Er hans liv rent? Er den kærlighed han giver udtryk for, af en ædel og ærværdig karakter? Eller er det bare følelsesmæssig fortryllelse? Har han sådanne karaktertræk som vil gøre hende lykkelig? finder hun fred og stille glæde ved hans hengivenhed? Vil han tillade hende at beholde sin personlighed, eller må hun underkaste sin samvittighed og dømmekraft under hans? Kan hun sætte Jesu krav højest? Vil hun kunne bevare sit sind rent og sine tanker og mål hellige? Disse spørgsmål er af vital betydning for enhver kvindes trivsel når hun går ind i ægteskabet. ret

(34)  Alle kvinder som ønsker et fredelig og lykkelig ægteskab, som gerne vil undgå ulykke og sorg i fremtiden burde stille visse spørgsmål før hun giver sine mest hengivne følelser til kende. Lever hans mor? Hvordan er hendes karakter? Hvordan behandler han hende? Er han opmærksom overfor hende? Er han interesseret i hendes ve og vel? Dersom han ikke respekterer og ærer sin mor, vil han da behandle sin kone med opmærksomhed og kærlig omtanke? Vil han elske mig når ægteskabets første spænding er ovre? Vil han være tålmodig overfor mine fejl, eller har han en kritisk og diktatorisk holdning? Ægte hengivenhed vil overse mange fejl, kærligheden lægger ikke mærke til dem." ret

(35)  Rene og mandige træk. - Den unge kvinde burde søge en livsledsager som har rene og mandige karaktertræk, som er flittig, målbevidst og ærlig, og som frygter og elsker Gud." ret

(35)  Undgå dem som er uærbødige og pietetsløse. Vis fra dig dem som elsker lediggang, og som er ligegyldige overfor hellige ting. Undgå samkvem med sådanne som bruger et upassende sprog eller er det mindste afhængige af nydelsesmidler. Hør ikke på tilbudene fra en mand som ikke forstår sit ansvar overfor Gud. Den sandhed som gør sindet rent, vil give dig styrke til at bryde forbindelsen med en som du ved ikke frygter og elsker Gud, uanset hvor stærkt følelsesmæssig bundet du er. Vi kan altid bære over med en vens svagheder og uvidenhed, men aldrig med hans bevidste laster. - Det er lettere at begå en fejl end at rette på den. - De ægteskaber som er grundlagt på impulser og selviske planer, fører som regel ikke til et godt resultat. Der er alt for mange mislykkede ægteskaber. Begge parter finder blot ud at de er blevet bedraget, og ønsker af hele sit hjerte at meget var ugjort. Det er meget lettere at gøre et fejlgreb end at rette på fejlen efter at den er et faktum." ret

(35)  Bedre at bryde en uheldig forbindelse. - Ofte bliver der indgået forbindelser mellem unge mennesker som ikke forstår hinandens karakter og livsindstilling. I sådanne tilfælde er det bedre at bryde forbindelsen end at binde sig til én, man ikke kan elske og respektere. Vær forsigtig med at indgå faste forbindelser. Det er langt bedre at bryde forbindelsen før ægteskabet end at skille sig efterfølgende, sådan som mange gør. ret

(35)  Du vil måske indvende at du allerede har givet dit løfte. Skal du nu tilbagekalde det? Dersom du har givet et løfte som ikke er i samsvar med Guds ord, må du tilbagekalde det uden betænkning. I ydmyghed må du angre og bekende hvor forblindet du har været. Det er langt bedre at gå fra et sådant løfte, fordi du elsker Gud mere end noget andet, end at holde fast ved det og vanære din skaber. ret

(36)  Hvert eneste skridt mod ægteskabspagten bør være præget af renhed, enkelhed, oprigtighed og et ærlig fortsæt om at tjene Gud. Ægteskabet har afgørende betydning både for dit liv i denne verden og i den kommende. En oprigtig kristen vil ikke lægge nogle planer som Gud ikke kan anerkende. ret

næste kapitel