Principper i familieøkonomien

(289)   Penge kan være både til velsignelse og forbandelse. - Penge er ikke nødvendigvis en forbandelse. De kan tværtimod være af det gode, for dersom de bliver brugt på den rette måde, kan de være til nytte i arbejdet med at frelse mennesker, og til velsignelse for dem som er dårlig stillet. Men dersom penge bliver brugt på en uforsigtig og uklog måde. . . bliver de en snare. Den som bruger penge til at tilfredsstille sin stolthed og sine ambitioner, gør dem til en forbandelse. Pengene sætter stadig vor hengivenhed på prøve. Alle som tjener mere end de behøver for at dække de virkelige behov, bør bede om nåde og visdom til at kende sig selv og til at vogte sine motiver, ellers vil de indbildte behov tage overhånd, så at de bliver utro husholdere som ødsler med Herrens betroede midler. ret

(289)  Når vi sætter Gud foran alt andet, vil vi også værdsætte timelige ting som vi bør. Dersom vi ærlig og ydmygt beder om kundskab og evne til at benytte Herrens ejendom på den rette måde, vil vi få visdom fra det høje. Men dersom vi holder fast på vore egne tilbøjeligheder og ønsker og indbilder os at penge kan give lykke uafhængig af Gud, bliver de en tyran som styrer os. Vi sætter vor lid til dem og dyrker dem som en gud. Ære, sandhed og retfærdighed bliver ofret på deres alter. Kravene i Guds ord bliver tilsidesat, og verdens skik og brug, som er indstiftet af kong mammon, bliver enerådende. ret

(289)   Trygheden ved at eje sit eget hjem. - Dersom menneskene havde levet i samsvar med Guds love, ville forholdene i verden have vært helt annerledes end de er i dag, både timelige, åndelig og moralsk. Selviskheden og selvoptagetheden ville ikke kommet til syne i samme grad som nu, men hver enkelt ville være interesseret i andres lykke og trivsel. . . . I stedet for at de fattige bliver undertrykt og trampet ned af de mægtige, og at andre mennesker skal tænke og planlægge for dem, både i timelige og åndelige ting, ville de have mulighed til at tænke og handle frit. ret

(289)  Visheden om at eje sit eget hjem, ville skabe et stærkt ønske om at gøre tingene på en bedre måde. Det ville udvikle evnen til at planlægge og udføre ting. Børnene vil lære sparsomhed og driftighed efterhånden som de voksede op, og deres forstandsevner vil styrkes. De vil føle sig som frie, værdige mennesker, ikke som slaver, og de vil kunne vinde noget af selvrespekten og selvstændigheden tilbage. ret

(290)  Vi bør hjælpe vore trosfæller til at forstå at de bør drage bort fra byerne og slå sig ned på landet hvor de kan få et lille stykke jord og skabe et hjem for sig og sine børn. ret

(290)   Vær forsigtig med at sælge huset. - Enkelte fattige trosfælder skriver til mig og spørger om de skal sælge sit hjem for at give pengene til Guds sag. De skriver at de ønsker at følge opfordringen om at give til Guds værk, og at de ønsker at gøre noget for Mesteren som har gjort alt for dem. Mit svar er dette: "Måske er det ikke jeres pligt at sælge hjemmet nu. Men søg Gud i bøn, og han vil give jer visdom til at forstå hvad som er jeres pligt." ret

(290)  Gud beder ikke sit folk om at kvitte sig med hus og hjem. Men dersom de som lever i overflod, ikke hører hans røst og løsriver sig fra verden og ofrer til Guds værk, vil han gå forbi dem og opfordre dem som er villige, til at gøre alt for Jesus, endog at sælge hjemmet for at skaffe midler til sagen. En prisværdig uafhængighed. - Der findes en form for uafhængighed som er prisværdig: Ønsket om at bære sin egen byrde og ikke være afhængig af andre. Det er et ædelt motiv som ligger til grund for ønsket om at være selvforsørget. Derfor bør vi udvikle flid og sparsomhed. ret

(291)   Hvordan får vi budgettet til at række? - Der er mange som aldrig har lært at leve indenfor rammen af indtægterne. De forstår ikke at indrette sig efter forholdene. I stedet låner de igen og igen, og bliver helt nedsyltet i gæld, og de bliver naturligvis modløse og nedtrykte. ret

(291)   Hold regnskab med udgifterne. - I de tilfælde hvor husmoderen har for vane at give efter for sine egne ønsker, eller mangler skøn og indsigt, fører det til en stor belastning på familiens økonomi. Alligevel indbilder hun sig måske at hun gør sit bedste, fordi hun aldrig har lært at begrænse sine behov eller sine børns krav, og har aldrig skaffet sig indsigt i husholdningsspørgsmål. Derfor må en familie måske have dobbelt så meget for at klare sig for, som en anden familie af samme størrelse. ret

(291)  Alle bør lære at føre regnskab. Nogen forsømmer dette som noget betydningsløst. Men det er galt. Vi bør være nøje med at bogføre alle udgifterne. ret

(291)   Fare ved ødselhed. - Herren har vist mig noget af den elendighed som ødsle vaner fører til, så at jeg kan minde forældrene om at lære børnene økonomisk sans. Lær dem at det er galt at bruge penge på unødvendige ting. ret

(291)  Dersom I har ødsle vaner, bør I øjeblikkelig forandre dem. ElIers vil I gå bankerot også i evigheden. Det er bedre at børnene lærer sparsomhed, flid og nøjsomhed end at de har rige evner. ret

(291)  Vi er fremmede og udlændinge på jorden. Lad os ikke bruge penge til at tilfredsstille sådanne ønsker som Gud vil at vi skal undertrygge. Ved at begrænse vore behov, kan vi vidne om vor tro på en værdig måde. ret

(292)  Ødsle forældre. - Du har ikke forstand på at bruge penge på den rette måde, og du lærer heller ikke at begrænse dine behov efter indtægterne. . . . Du er ivrig optaget af karriere til dig, penge som du frit kan bruge som det passer dig. Det du siger og gør, er til stor skade for børnene. De har ikke sans for principper. De glemmer Gud mere og mere, og bryder sig ikke om at de bedrøver ham, og de irriterer sig over alle restriktionerne. Jo lettere vi tjener penge, desto mindre taknemlige er vi. ret

(292)  En familie som lever over evne. - I må være forsigtige, så udgifterne ikke overstiger indtægterne. Læg bånd på jeres behov. ret

(282)  Det er beklageligt at din kone ligner dig når det gælder at bruge penge på ubetænksom måde, så at hun ikke kan hjælpe dig med at holde øje med de små udbetalinger og undgå unødige tab. I har mange unødvendige udgifter. Din hustru klæder børnene på en måde som ikke står i samsvar med de midler I har til rådighed. Som en naturlig følge af dette, vil de udvikle tomme og forfængelige vaner. ret

(292)  I behøver at lære mådehold og økonomisk sans, og forstå hvordan denne ligegyldige behandling af penge skader både jer selv, børnene og Guds sag. Dette er af stor betydning for udviklingen af en sand kristen karakter. I modsat fald vil børnene blive præget af følgerne af en mangelfuld uddannelse, for altid . . . . ret

(282)  Jeg mener ikke at I bør samle jer nogen formue. Dette vil sikkert blive for vanskeligt jer. Men jeg vil anbefale jer at bruge pengene på en fornuftig måde, og lære børnene sparsomlighed, selvfornægtelse og økonomisk sans gennem deres daglige eksempel. De behøver at lære både gennem ord og eksempel. ret

(292)   En familie som bør lære selvfornægtelse. - Min bror og søster det blev vist mig at I har meget at lære. I har levet over evne, og I har ikke lært at vise økonomisk sans. Når I tjener meget, er det om at bruge pengene hurtigst mulig. I følger smagen og appetitten, i stedet for at vise forsigtighed og klogskab. Fra tid til anden bruger I store summer til mad som jeres trosfæller ikke har råd til. Pengene strømmer i det hele taget let ud af jeres lommer. . . . I behøver endnu at lære meget om selvfornægtelse. ret

(292)  Forældre bør lære sig at leve efter indtægten. Ved sine ord og handlinger bør de fremelske selvfornægtelse hos børnene. De bør leve enkelt og ikke stille for store krav så at børnene får tid til at udvikle sine forstandsevner og sit åndelige liv. ret

(293)  Eftergivenhed er ikke et udtryk for kærlighed. - Børnene må ikke læres op til at tro at forældrenes kærlighed må komme til udtryk ved at de giver efter for deres stolthed, ødselhed og trang til at hævde sig. Dette er ikke tiden til at finde ud hvad I skal bruge pengene til. Brug hellere jeres opfindsomhed på at økonomisere. ret

(293)   Økonomisk sans er ikke det samme at være nærrig. - De unge i vor tid har en tendens til at overse betydningen af at være økonomisk, og stemple det som noget snævertsynet og smålig. At have økonomisk sans er en egenskab som er i samsvar med vidsyn i tanke- og følelsesliv. Ægte gavmildhed er ikke tænkelig uden dette. Ingen bør anse det som under sin værdighed at lære økonomi, og hvordan man bedst kan udnytte alle rester. ret

(293)   Den anden yderlighed. - Gud bliver ikke æret når vi forsømmer og misbruger kroppen, så at vi bliver uskikket til hans tjeneste. At tage vare på kroppen og tilføre den næring som både smager og opbygger, er en af husholderens første pligter. Det er langt bedre at nøje sig med mindre kostbare klæder end at spare på maden. ret

(293)  Nogle husholdere har for vane at spare på familiens måltider, for at kunne holde fine selskaber. Dette er forkasteligt. Vi burde vise langt større enkelhed når vi har gæster, og lade familiens behov komme først. ret

(293)  Kunstige vaner og en ufornuftig økonomi er ofte til hinder i at vise gæstfrihed når det er nødvendig og ville være en velsignelse. Man bør til enhver tid have så rigelig med mad at man kan ønske en uventet gæst velkommen, uden at det medfører ekstra byrder for husmoren. ret

(294)  Man bør aldrig indrette sig sådan, at man ikke har råd til at servere nærende kost. De som studerer, behøver rigelig med næringsrig mad. Men de som har ansvaret for madlavningen, bør tage vare på resterne, så at ikke noget bliver kastet ud. ret

(294)  Økonomisk sans er ikke det samme som nærighed, men det betyder at bruge penge med varsomhed, fordi vi har en stor gerning at udføre. ret

(294)  Husmorens arbejde bør gøres lettere. - Bror E's familie lever efter de strengeste økonomiske principper. . . . Bror E havde efter nøje overvejelse bestemt sig for ikke at bygge en rummlig tømmerhytte til sin store familie. Han syntes ikke det var rigtigt at bruge midler til personlige formål når der var så stort behov for penge for at fremme Guds værk. Jeg forsøgte at vise ham at det var nødvendig for børns sundhed og moral at han gjorde hjemmet tiltalende og husmodervenlig. ret

(294)   Husmoderens ret til at bruge på sig selv. - I må hjælpe hinanden. Du må ikke betrakte det som en dyd at holde pengeskrinet låst og nægte at give hustruen penge. ret

(294)  Du bør give din hustru en bestemt sum hver uge, og lad hende gøre som hun vil med disse pengene. Du har ikke give hende anledning til at opøve smag og skøn, fordi du ikke har den rigtige forståelse af en hustrus stilling. Din hustru har et harmonisk og fint væsen. ret

(294)  Giv din kone en del af de pengene du tjener. Lad hende have dem som sine egne og bruge dem som hun ønsker. Hun bør få lov til at benytte de penge hun fortjener, så hendes dømmekraft tilsiger. Dersom hun skal bruge en bestemt sum som sin egen, uden at blive kritiseret, ville det befri hendes sind fra mange byrder. ret

(294)   Hyggelige og sunde omgivelser. - Bror P har ikke brugt sine midler på en retfærdig måde. Børns krav og ønsker har betydet mere for ham end sund dømmekraft. Han værdsætter ikke de midler han disponerer sådan han burde, og han bruger dem ikke på en forsigtig måde til det som er virkelig nødvendig for at gøre hjemmet hyggeligt og sikre familiens sundhed. Hele familien må forandre holdning på dette område. Der er mange ting de behøver for at lette forholdene og gøre hjemmet tiltalende. Dersom vi ikke værdsætter orden og system i de forhold som gælder familien, vil det få mange skadelige følger og lede til store ulemper. ret

(295)  Vi får ikke et rent og helligt hjerte ved at klæde os i sæk og aske, eller ved at berøve hjemmet alt som er hyggelig, smagfuldt eller nyttigt. ret

(295)  Gud kræver ikke at hans folk skal nægte sig det som er virkelig nødvendig for sundhed og trivsel, men han opmuntrer os heller ikke til at være skødesløse og overdådige og stille os selv til skue. ret

(295)   Hvornår skal vi spare og hvornår skal vi bruge? - I må lære at forstå at hvornår det er rigtigt at spare og hvornår det er rigtig at bruge penge. Vi kan ikke følge Kristus uden at fornægte os selv og tage korset op. Vi bør gøre op for os efterhånden, og svare alle vore økonomiske forpligtelser, så at vi med sikkerhed ved hvad vi kan kalde vort eget. ret

(295)  I bør holde regnskab med alt I bruger på at tilfredsstille selvet, og lægge mærke til hvad I bruger til at føje smagen og dyrke en forvent appetit. De penge som bliver brugt til unyttige og overflødige ting, bør hellere benyttes til at gøre hjemmet hyggeligt og praktiskt. I må ikke være smålige, men være ærlige overfor jer selv og jeres brødre. ret

(295)  At være nærig er at misbruge Guds gaver. Ødselhed er også en form for misbrug. Små udgifter som I ikke synes er værd at nævne, kan udgøre store summer i det lange løb. ret

(295)   Gud vil lede dem som overgiver sig til ham. - Det er ikke nødvendig at beskrive i detaljer hvordan vi kan vise økonomisk sans i hvert enkelt tilfælde. De som har overgivet sig helt til Gud, og som har hans ord som sin rettesnor, vil vide hvordan de skal forholde sig til livets pligter. De vil lære af Jesus som er sagtmodig og ydmyg af hjertet. Og ved at fremelske Kristi ydmyghed, vil de lukke døren mod mange fristelser. ret

næste kapitel