Sparsomlighed i hverdagslivet

(296)   "Tag vare på det som bliver til overs" - Kristus gav engang sine disciple en lektie i sparsomlighed som er værd at lægge mærke til. Han udførte et mirakel for at mætte flere tusind sultne mennesker. Da alle havde spist sig mætte, lod han ikke det som var til overs, gå tabt. Han som var i stand til at give mad til den store mængde når det var nødvendigt, bad disciplene om at samle resterne sammen, så at ingenting skulle gå tabt. ret

(296)  Denne lærdom er lige nyttig for os som for dem som levede på Kristi tid. Guds Søn har omsorg for alt det vi behøver i det daglige liv. Han glemte ikke stykkerne som var til overs efter det store måltid, selv om han kunne sørge for et lignende måltid når som helst han måtte ønske. ret

(296)  Denne undervisning gælder på alle livets områder. Vi vise økonomisk sans i alle ting. Vi må tage vare på det som bliver til overs, så at noget ikke går tabt. Af og til ser det ud som om kristentroen ikke rører hjertet, og bliver begrænset til tomme fraser. Den skal ikke gennemsyre det praktiske liv. Vore kristne pligter må være forbundet med forsigtighed og omtanke i alt hvad vi gør. ret

(296)  Lær selvfornægtelse i Kristus. - For at blive kendt med de skuffelser, prøvelser og sorger som menneskene står overfor, steg Kristus ned til de største dybder af smerte og ydmygelse. Han har gået den vej han beder sine efterfølgere om at gå på. "Den som vil følge efter mig, må fornægte sig selv, tage sit kors op hver dag og følge mig." Men det er ikke altid at de, som kalder sig kristne, er villige til at fornægte sig selv, ligesom Frelseren gjorde. De er ikke villige til at begrænse sine ønsker og krav, så at de kan have mere at give til Herren. Enkelte skylder på at familien har kostbare vaner, og at det koster meget at opfylde ønskerne. Men dette viser bare at de behøver at lære økonomisk sans som den kom til udtryk i Jesu liv. . . . ret

(297)  Alle mennesker bliver fristet til at give efter for sine selviske og overdådige ønsker. Men lad os aldrig glemme at livets og herlighedens herre kom til denne jord for at lære menneskene hvad det vil sige at fornægte sig selv. ret

(297)  De som ikke kun lever for sig selv, vil ikke bruge alle pengene til mere eller mindre kunstige behov for at indrette sig så behageligt som mulig. De vil altid have det klart for sig at de er Kristi efterfølgere, og at der er andre som behøver mad og klæder. ret

(297)  Vi bør spare for at kunne støtte Guds sag. - Meget kunne siges til de unge om den forret de har til at støtte Guds sag ved at lære sig sparsomhed og selvfornægtelse. Mange tror at de må unde sig denne eller hin fornøjelse, og for at være i stand til det, opdrager de sig selv til at leve fra hånd til mund. ret

(297)  Gud ønsker at vi skal forbedre os på dette område. Vi synder mod os selv, når vi er tilfredse med at have nok til mad og drikke og klær. Men Gud har sat højere mål for os. Dersom vi er villige til at give afkald på vore selviske behov og vie alle vore evner og kræfter til arbejdet for at fremme Guds sag, vil himmelske væsener samarbejde med os, og gøre os til en velsignelse for menneskeheden. ret

(297)  Selv om de unge er fattige, kan de ved flid og sparsomhed alligevel lægge noget til side for at give til Guds værk. ret

(298)   Når vi bliver fristet til at bruge penge unødig. - Når I bliver fristet til at bruge penge på unødvendige ting, bør I huske hvilken selvfornægtelse og selvopofrelse Kristus udholdt for at frelse den faldne menneskehed. Vi må lære vore børn hvad selvbeherskelse og selvfornægtelse er. Grunden til at så mange Prædikanter føler at de har det hårdt på det økonomiske område, er at de ikke binder op om sin smag, sin appetit og sine tilbøjeligheder. Grunden til at så mange går konkurs, og tilegner sig penge på en uærlig måde, er at de forsøger at tilfredsstille børns og hustruens overdådige behov. Hvor omhyggelig burde ikke alle forældre være med at lære børnene økonomisk sans gennem ord og eksempel! ret

(298)  Jeg ønsker at jeg kunne få alle til at forstå hvilken alvorlig synd det er at sløse Herrens penge bort på indbildte behov. ret

(298)  Selv om de summer det drejer sig om, kan synes ubetydelige ved første øjekast, vil de alligevel starte en kædereaktion som får konsekvenser ind i evigheden. Når retten bliver sat og bøgene bliver åbnet, vil vi se tabskontoen. Vi vil se alt det gode vi kunne have udrettet for de små og store summer vi brugte til rent selviske formål. ret

(298)   Tag vare på småpengene. - I må ikke sløse småpengene bort ved at købe unødvendige ting. I tror måske at disse småsummer ikke betyder noget, men nogen øre her og nogen der vil til sidst udgøre et betydelig beløb. Hvis det var muligt, ville vi opfordre jer til at tilgodese Guds værk med de midler som bliver brugt unødig, til unødvendige klæder og til andre selviske behov. Rundt omkring os findes der grænseløs fattigdom på alle kanter, og Gud har gjort det til vor pligt at lindre menneskenes nød så langt det er mulig. ret

(298)  Gud ønsker at hans folk skal være betænksomme og hjælpsomme. Han vil at de skal vise økonomisk sans på alle områder, og ikke lad noget blive sløset bort. ret

(298)  De beløb vi daglig bruger til unødvendige ting, fordi vi indbilder os at det bare drejer sig om småpenge, udgør efterhånden store summer. Dersom vi multiplicerer dem med antal dage i et år, vil tallet synes næsten utrolig. Og det øges for hvert år. ret

(298)   Ikke måle os med naboerne. - Det er galt for os at lade som om vi er velstående. Vi bør ikke gøre os selv til noget andet end det vi er - Frelserens ydmyge disciple. Det angår ikke os om vore naboer bygger smukke hjem og indretter dem på en måde som vi ikke har ret til at efterligne. Hvordan tror I Jesus ser på vore selviske anstrengelser for at føje appetitten, behage vore gæster eller tilfredsstille vore tilbøjeligheder? Det er en snare for os at forsøge at blive lagt mærke til eller tillade børnene at gøre det. ret

(299)   Erfaring fra Ellen Whites barndom. - Allerede da jeg var tolv år gammel, havde jeg lært hvad sparsomhed er. Min søster og jeg lærte et arbejde, og selv om indtægten var lille, klarede vi alligevel at spare lidt til missionen. Vi sparede lidt hele tiden indtil vi havde et pænt beløb. Og da vi blev kendt med budskabet om Herrens snare komme, og hørte at behovet for midler var stort, følte vi det som vor forret at overlade sparepengene til far for at han kunne investere dem i traktater og andre skrifter for at bringe budskabet til dem som var i mørket. . . . ret

(299)  Min søster og jeg skaffede vi os klæder, for de penge vi tjente. Vi overlod disse pengene til mor og bad hende benytte dem så at det blev noget til overs til Guds sag. På den måde opmuntrede hun os til at vise missionsånd. ret

(299)   Sparsomhed er et princip. - Dersom vi skal være med på at fylde behovet for midler til Guds sag og lindre nød og lidelse blandt vore medmennesker, kan vi ikke være ligegyldige og tøjlesløse i behandlingen af penge. Vi må altid være nøje med at holde udgifterne indenfor rammen af det vi tjener. Sparsomlighed må være et princip for os. Vi må føle os forpligtet til at spare, så at vi kan have noget at give. ret

næste kapitel