Lær børn sparsomlighed

(299)   Enkle vaner i hverdagen. - Forældre bør opdrage og undervise børnene i selvkontrol og selvfornægtelse. De bør altid minde dem om pligten til at lyde Guds ord, og at leve for at tjene Jesus. De må undervise børnene om hvor vigtig det er at praktisere enkle vaner i det daglige liv, både når det gælder klæder, kosthold, hus og indbo. ret

(299)  Allerede mens børnene er små, bør de lære at læse og skrive, forstå tal og føre sit eget regnskab. De kan lidt efter lidt skaffe sig mere kundskab om disse ting. Men frem for alt bør de lære at frygte Gud, er begyndelsen til visdom. ret

(300)   Tag hensyn til familiens økonomi. - På grund af fejlagtige forestillinger om hvordan pengene skal bruges, bliver de unge udsat for mange farer. De bør ikke få underhold og penge som om de øste af en uudtømmelig kilde for at tilfredsstille alle indbildte behov. Vi må se på pengene som noget Gud har betroet os for at vi skal gøre hans gerning og fremme hans værk. De unge må lære at lægge bånd på sine ønsker. ret

(300)  Prøv at begrænse dine behov, særlig dersom indtægterne som skal dække hjemmets udgifter, er begrænsede. Afpas dine behov efter dine forældres økonomiske evne. Herren lægger mærke til dine uselviske anstrengelser, og han vil lønne dig. . . . Vær trofast i de små ting. Da vil du ikke stå i fare for at forsømme større forpligtelser. Guds ord siger: "Den som er tro i småt, er også tro i stort.” ret

(301)  Hvad er pengene værd. - De unge vil ikke værdsætte lettjente penge. Nogen må skaffe sig penge ved hårdt arbejde og forsagelse. Hvor meget tryggere er det ikke at de unge ved nøjagtig hvor pengene de bruger, kommer fra, hvad jeres mad og klæder koster, og hvad som kræves for at stifte bolig! ret

(301)  Der er mange måder børnene kan tjene penge på, så at de kan være med på at give takkegaver til Jesus, som gav sit liv for dem. . . . De bør undervises om at de ikke kan sløse bort de penge de tjener efter sin egen uerfarne dømmekraft men bruge dem på en fornuftig måde, og også støtte missionsformål. De bør ikke slå sig til ro med at få penge fra far og mor for at give til Guds sag, når pengene ikke er deres. De bør spørge sig selv om det er rigtigt at give det som ikke koster dem noget. ret

(301)  Det er mulig at hjælpe børnene på en uklog måde. De som må tjene penge selv for at kunne gå i skole, vil værdsætte uddannelsen mere end de som får den på andres bekostning, for de ved hvad den koster. Vi må ikke støtte op under vore børn til de bliver hjælpeløse og til byrde for andre. ret

(301)  Forældrene misforstår sine pligter når de uden videre bekoster uddannelse for et ungt menneske som har fysisk styrke til at tage fat på en uddannelse for at blive prædikant eller længe før de har lært hvad nyttigt og hårdt arbejde er. ret

(301)   Lad børnene tjene pengene selv. - Mange af de børn som vokser op udenfor byerne, kan få et lille jordstykke og lære sig havebrug. De kan opmuntres til at benytte dette som et middel til at skaffe penge at give til Guds sag. Både drenge og piger kan tage del i sådant arbejd. Dersom de bliver undervist på den rette måde, vil det give dem forståelse af pengenes værdi og lære dem økonomisk sans. Ved siden af at skaffe midler til misionsformål, er det også mulig at børnene kan blive i stand til at købe sine egne klæder, noget de bør opmuntres til.

Modvirk uforsvarlig pengeforbrug. - Ofte sløser vi bort mange penge på unyttige ting i hjemmet, på snobbede klæder slikkerier og andre ting vi ikke behøver. Alle forældre bør lære sine barn at det er galt at bruge pengene for at tilfredsstille sig selv. . . Opmuntre dem til at spare på mønterne når det er mulig, for a give dem til missionen. De vil skaffe sig rige erfaringer ved at øve selvfornægtelse, og dette vil ofte hindre dem fra at udvikle umådeholdne vaner. ret

(301)  Brønene kan lære at vise sin kærlighed til Kristus ved at nægte sig selv unødvendige småting, som ville være årsag til at mange penge gled ud af hænderne på dem. Dette bør de undervises om i alle familier. Det kræver takt og omtanke, men det er den bedste oplæring børnene kan få. Og dersom alle de små børn ville give sine gaver til Gud, ville deres gaver ligne bække som flyder sammen til en stor å. ret

(302)  Sæt en lille sparebøsse på et trygt sted hvor den er let synlig, der børnene kan lægge sine gaver til Herren. . . . På denne måde bliver de oplært til at tjene Gud. ret

(302)   Lær børnene at give tiende og gaver. - Herren kræver tienden som sin egen, men han fortæller også hvordan den kan bringes til veje. "Ær Herren med gaver af dit gods og med førstegrøden af alt din afgrøde!" Dette betyder ikke at vi skal bruge pengene på os selv og give Gud det som bliver til overs, selv om det alligevel udgør en ærlig tiende. Det som tilhører Gud, må lægges til side først. De retningslinjer som Den Hellige Ånd giver gennem apostelen Paulus når det gælder gaver, er et princip som også gælder tiendebetalingen. "Hver søndag skal hver enkelt lægge til side hjemme hos sig selv så meget som han er i stand til.” Dette gælder både forældre og børn. ret

(302)   Fejl som velstående fædre ofte gør. - De forhold som et barn lever under, vil ofte have større indflydelse end forældrenes eksempel. Der findes velstående forældre som forventer at børnene skal være sådan de selv var i ungdomsårene, og som skylder på tidsånden dersom dette slår fejl. Men de har ingen ret til at stille sådanne krav til børnene, dersom de ikke vokser op under lignende forhold som de selv gjorde. Faderens miljø har måske gjort ham til det han er. Han var fattig da han voksede op og måtte arbejde og slide. Hans karakter blev formet i fattigdommens hårde skole. Han blev tvunget til at være nøjsom i sine krav, flittig i sit arbejde og enkel i sin smag. Han måtte bruge sine evner og kræfter i arbejdet, for at skaffe penge til mat og klær. Han måtte være sparsommelig.

Mange fædre slider for at skaffe børnene gode kår, heller end at lade dem begynde der de selv begyndte. Dette er en almindelig fejltagelse. Dersom børene nu til dags måtte lære i samme skole som sine forældre, ville de blive lige nyttige som dem. Fædrene har forandret de forhold børnene vokser op under. Mens fattigdommen var deres egen læremester, bliver deres sønner omgivet af overflod. Alle behov bliver dækket. Faderens karakter blev dannet under nøjsomhedens strenge disciplin. Alle ubetydelige goder blev værdsat. Sønnens vaner og karakter vil ikke blive formet af de forhold som en gang eksisterede, men af den nuværende situation - magelighed og livsnydelse. . . . Det er ikke til at undgå at han bliver præget af den overdådighed som omgiver ham på alle kanter. ret

(302)   Det bedste som forældrene kan give børnene. - Den allerbedste arv forældre kan give sine børn, er kendskab til nyttigt arbejde og det eksempel som et liv i uselvisk godgørenhed repræsenterer. Gennem et sådant liv viser de pengenes sande værdi, at de bare kan værdsættes i den grad de dækker deres egne behov og er til hjælp for andre, og bidrager til at fremme Guds sag. ret

næste kapitel