Adventisthjemmet kapitel 64. Fra side 303. Fra side 388 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(303) Bibelen giver klare retningslinjer. - Der findes ikke nogen del af arbejdslivet som Bibelen ikke giver vejledning om. Dens principper for flid, ærlighed, sparsomhed, mådehold og renhed er hemmeligheden til virkelig fremgang. Disse principper, som det bliver formuleret i Salomos ordsprog, er et skatkammer af praktisk visdom. Hvor kan købmanden, håndværkeren eller arbejdslederen finde bedre retningslinjer for sig selv og sine ansatte end i disse ord af vismanden: ret (303) "Ser du en mand som er duelig i sin gerning - han kan komme til at tjene konger; han kommer ikke til at tjene småfolk” ret (303) Ethvert møjsommeligt arbejde giver vinding, men tomt snak fører bare til tab. Den lade attrår og får intet. Drankeren og frådseren bliver fattig, og søvn klæder manden i pjalter. ret (304) Mange kunne have undgået økonomisk fiasko og ruin om de havde givet agt på de advarsler som så ofte bliver gentaget og fremhævet i Skriften: ret (305) Den som haster efter at blive rig, han bliver ikke ustraffet. Let vundet rigdom svinder, men den som samler lidt efter lidt, øger sit gods. Rigdom som vindes ved svigefuld tunge, er et pust som bliver borte i luften, og den fører til døden. ret (305) Låntageren bliver långiverens træl. Ilde går det den som går i borgen for en fremmed; men den som skyr at give håndslag, er sikker. Det ottende bud fordømmer. . . tyveri og ran. Det kræver fuldkommen retskaffenhed på alle felter, forbyder uærlig handel, og pålægger os at betale retmæssig skyld og løn. ret (305) Uærlighed påvirker karakteren. - Han [en som bagtaler og fører andre bag lyset] mister selvrespekten. Han er måske ikke klar over at Gud ser ham og kender til hans handel og vandel, at hellige engle vejer hans motiver og lytter til hans ord, og at han skal få løn efter sine gerninger. Men selv om det muligvis går galt for både Gud og mennesker, er den kendsgerning at han selv kender til det, nok til at formørke sindet og vansire karakteren. En enkelt handling bestemmer ikke karakteren, men den nedbryder forsvarsværkerne, så at det bliver vanskeligere at modstå næste fristelse. Til sidst bliver det en vane at være uærlig og vilkårlig i alle gøremål. En sådan mand kan ingen stole på. ret (305) Hvis vi behandler vore medmennesker på en uærlig eller bedragerisk måde, gør vi det samme overfor Gud. De som turer frem i uærlighed, vil til sidst bedrage det bedste i sig selv, og gå glip af himmelen og det evige liv. De kommer til at ofre både ære og kristentro for små, verdslige fordele. ret (305) Undgå gæld. - Mange fattige familier er fattige fordi de bruger op pengene så snart de får dem mellem hænderne. ret (305) Du må forstå at man ikke kan indrette sig så at man sætter sig i gæld. . . . Den som tynges ned af gæld, bliver fanget i Satans garn som han sætter ud for at fange mennesker. . . . ret (305) Den som bruger penge før han har tjent dem, bliver fanget i en snare. ret (306) Alvorsord til en som lever over evne. - Du bør sørge for at du ikke kommer i en vanskelig økonomisk situation. Det at du har gæld svækker din tro og gør dig mismodig. Bare tanken på det gør dig næsten skræmt. Du behøver at skære ned på udgifterne og anstrenge dig for at rette på denne svaghed i din karakter. Du kan og bør gøre en indsats. for at overvinde tilbøjeligheden til at bruge mere end du tjener. ret (306) Det skader Guds sag. - Verden har ret til at vente absolut retskaffenhed af dem som bekender sig til at være kristne som tror Bibelen. Dersom en enkeltperson er ligegyldig med at betale det han skylder, er det fare for at alle vore trosfæller bliver regnet som upålidelige. ret (306) De som giver sig ud for at være troende, bør kaste glans over den tro de bekender sig til, og ikke lade sandheden blive hånet på grund af tankeløs adfærd. "Blive ingen noget skyldig," siger apostelen. ret (306) Råd til en som har gæld. - Du må være fast bestemt på ikke at sætte dig i ny gæld. Du må heller nægte dig selv tusinde ting end at pådrage dig gæld. Dette har vært dit livs forbandelse, og du bør sky den som pesten. ret (306) Giv Gud det højtidelige løfte at du med hans velsignelse vil betale din gæld og ikke være skyldig noget, selv om du må leve på brød og vælling. Når man skal gøre indkøb, er det let at bruge penge på unødvendige ting. Tage vare på skillingen, så vil kronerne tage vare på sig selv. Der er nogle ører her og nogle der som efterhånden løber op i større summer. Læg det mindste bånd på dig mens du er nedsyltet i gæld. . . . Du må ikke vakle, blive mismodig eller vende om. Følg ikke smagen og appetitten, men spar småpengene og betal din gæld. Bliv den kvit så hurtig som mulig. Når du igen kan stå som en fri mand, uden at skylde noget, har du vundet en stor sejer. ret (306) Vis forståelse for vanskeligste skyldnere. - Hvis nogen skylder os penge og er ude af stand til at opfylde sine forpligtelser, må vi ikke presse dem til noget de ikke magter. De bør få en rimelig anledning til at betale gælden, og ikke blive tvunget op i en situation som gør det endda vanskeligere for dem at blive gælden kvit. Selv om en sådan fremgangsmåde kan synes retfærdig, er den ikke i pagt med Guds barmhjertighed og kærlighed. ret (307) Faren ved at gå til yderligheder. - Nogle mennesker mangler omtanke og sætter sig i unødig gæld. Andre viser en forsigtighed som grænser til vantro. Ved at udnytte de anledninger som byder sig kan vi fra tid til anden investere midler på en fordelagtig måde, så at Guds værk kan nyde godt af det, uden at vi går på akkord med de rette principper. ret |