Adventisthjemmet kapitel 65. Fra side 307. Fra side 394 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(307) Hus og sparepenge - eller fra hånd til mund? - Bror og søster B har ingen sans for økonomi. . . . De ville bruge op alle pengene efterhånden, uanset hvor meget de havde. De ville nyde livet fra dag til dag, og når vanskelighederne kom, ville de være helt uforberedt. . . . ret (307) Dersom bror og søster B havde vist økonomisk sans og havde kunnet give afkald på unødvendige ting, ville de allerede haft sit eget hjem. I tillæg kunne de have opsparet penge til at bruge hvis de kom i vanskeligheder. Men de vil ikke spare, i lighed med andre som de til tider har vært afhængige af. Dersom de ikke er villige til at lære sig dette, vil deres karakter være ufuldkommen på Guds store dag. ret (307) Et værdifuldt råd. - I har haft et arbejde som til tider har givet stor fortjeneste. Og når jer har haft penge, har jer ikke tænkt på at spare til tider da midlerne ikke var så let tjente. I har brugt meget på indbildte behov. ret (307) Gud kræver af os at vi skal holde smagen i tømme, og at vi skal styre vore ønsker og lægge økonomiske planer for fremtiden, i stedet for bare at leve i nuet. Dersom I havde forstået dette, kunne I have sikret et udkomme for fremtiden og øget familiens trivsel. I har virkelig noget at lære. . . . Det er at strække det smålige så langt som mulig. ret (308) Til en familie som bør gå ind for planmæssig sparing. - I kunne i dag have haft et betydelig beløb til at bruge i en krisesituation og til støtte for Guds sag, dersom I havde udvist sparsomlighed. Hver uge bør I lægge en del af lønnen til side, som I ikke bør røre med mindre I lider virkelig nød, eller for at give det tilbage til Gud. . . . ret (308) I har ikke brugt de penge I har tjent på en fornuftig og økonomisk måde, så at I har noget til overs i tilfælde af sygdom, og familien får heller ikke det, som den skal have til livets ophold, hvis I skulle komme i vanskeligheder. ret (308) Råd om sparekonto. - Hver uge bør I lægge et vist beløb til side, og ikke bruge af disse penge uden i tilfælde af sygdom. Ved at praktisere sund økonomi kan I spare penge som kan forrente sig. Hvis I indretter jer fornuftig, vil I kunne have noget igen efter at de faste udgifter er dækket. ret (308) Jeg kendte en gang en familie som tjente forholdsvis godt og alligevel opbrugte hver eneste øre, mens en anden familie på samme størrelse og med bare halv så stor indtægt, lagde en femtedel til side hver uge. Dette var mulig fordi de undlod at købe ting som syntes nødvendige, men som de godt kunne undvære. ret (308) Opret testamente i tide. - De som er trofaste husholdere over Herrens midler, vil altid have oversigt over de økonomiske forhold, og er klog nok til at møde alle situationer. Dersom de pludselig skulle falde fra, vil det ikke byde på vanskeligheder at gøre boet op. ret (308 ) Mange er ikke indstillet på at oprette sit testamente mens de endnu er sunde og friske. Men vore trosfæller bør tage sine forholdsregler på dette område. De bør have fuld kontrol over sine pengesager og ikke engagere sig i indførte forretningsanliggender. De bør gøre sit bo op så at de kan forlade det når som helst. ret (309) Når vi sætter vort testamente op, bør vi sørge for at det tilfredsstiller lovens krav. Efter at testamentet er skrevet og tinglyst, skader det ikke om det ligger i årevis, og vi kan fortsætter at give til Guds sag. Døden vil ikke indtræffe en dag tidligere om vi har skrevet vort testamente. ret (309) Når I afsætter penge til slægtninge, så vær sikre på at I ikke glemmer Guds sag. Husk at I er hans medarbejdere som har opsyn med hans ejendom. Hans krav må altid komme i første række. I må selvsagt ikke efterlade hustru og børn i fattigdom og uvished, men må være trygge i jeres fremtid. Tag ikke en hel del selvforsørgede slægtninge med i testamentet, bare fordi det er almindeligt. ret (309) Støt Guds sag mens du lever. - Ingen må bilde sig ind at det er i overensstemmelse med Kristi sind at spare penge gennem hele livet, for så at af se et beskedent beløb til en eller anden god sag når døden nærmer sig. ret (309 ) Nogle ruger over sine penge hele livet, og de trøster sig med at de skal gøre op for sin forsømmelse ved at tage Guds værk med i sit testamente. Men ikke engang halvdelen af de penge som på denne måde bliver testamenteret bort, tjener formålet. Jeg vil opfordre alle brødre og søstre om at sætte penge til side i himmelens bank, og ikke lade andre overtage det ansvar som er lagt på dem. ret (309 ) Uklogt at lægge forvaltningsansvaret på børn. - Forældre bør have store betænkeligheder med at betro de midler Gud har givet dem, til børnene, med mindre de er sikre på at børnene har større interesse og hengivenhed for Guds sag end de selv, og at de vil være ivrigere og mere målbevidste når det gælder at fremme Guds sag og mere villige til at give af sine midler til nødvendige tiltag. Men der er mange som uden videre overlader pengene til børnene, og pålægger dem det ansvar de selv skulle have båret som Guds forvaltere. Det er Satan som tilskynder dem til dette. Ved at handle sådan stiller de sine midler til rådighed for fjenden. Satan lægger tingene til rette for at de skal tjene hans egen hensigt, og berøver Guds værk de midler det behøver for at holdes ved lige. ret (309) Rigdommens forbandelse. - De som samler sig rigdom, overlader rigdommens forbandelse til børnene. De fædre og mødre som gør dette, begår synd i Guds øjne, og det er en synd som også får følger for efterslægten. Det er en frygtelig synd som ødelægger menneskesindet. ret (309) Ofte bruger børnene de pengene de har arvet fra sine forældre, i tankeløshed, overdådighed og en tøjlesløshed som ender i fattigdom. De kan ikke værdsætte den arv de har sløset bort. Dersom deres forældre havde givet dem det rette eksempel, ikke ved at ruge på pengene, men ved at give af sin rigdom, ville de have sikret sig en skat i himmelen. De ville også have blevet rigt belønnet i denne verden ved at erfare fred og glæde, og evige rigdomme i den kommende verden. ret |