Trivselsfaktorer i hjemmet
Høflighed og venlighed

(325)  Høflighed gør livet lettere. - Det princip som bliver indskærpet med påbudet: "Elsk hinanden inderlig som søskende", er en forudsætning for lykke og trivsel i familien. Kristen høflighed og omtanke burde præge atmosfæren i alle hjem. Det koster ingenting, men har magt til at mildne et sind som ellers ville blive forhærdet og ugæstfrit. Ved at fremelske en usvigelig høflighed, en villighed til altid at gøre mod andre det vi vil at de skal gøre mod os, kan vi blive sparet for halvparten af livets plager. ret

(325)   Høflighed begynder i hjemmet. - Dersom vi ønsker at børnene vore skal være venlige, høflige og kærlige, må vi selv sætte det rette eksempel. ret

(325)  Forældre bør vise høflighed mod hinanden, selv i de mindste ting. Det burde være en uskreven lov om at vise almindelig høflighed i hjemmet. Vi må aldrig bruge hårde, grove ord. Vor tale må ikke bære præg af bitterhed. ret

(325)  Alle kan have et tilfreds ansigtsudtryk, en venlig stemme og en taktfuld fremfærd. Det ligger en utrolig magt i sådanne ting. Børn føler sig tiltrukket af en glad og opmuntrende holdning. Vær venlige og høflige mod dem, så vil de optræde på samme måde mod jer og mod hinanden. ret

(326)  Dersom forældrene viser høflighed og selvbeherskelse i hjemmet, har det måske mere at sige for børnenes karakter end bare ord. ret

(326)   Gensidig venlighed gør hjemmet til et paradis. - Ved at tale venlig til børnene og rose dem når de forsøger at gøre det som er ret, kan forældrene opmuntre dem i deres anstrengelser og gøre dem lykkelige. Familiekredsen bliver på den måde omgivet af en varm atmosfære som vil drive bort alle skyer, så solen får skinne. Gensidig venlighed og overbærenhed vil gøre hjemmet til et paradis og trække hellige engle ind i familiekredsen. Men de vil flygte fra et hjem som er præget af uvenlige ord, gnavenhed og strid. Når vi viser uvenlighed, når vi klager og bliver hidsige, lukker vi Jesus ude. ret

(326)  Den høflige tone som bør præge dagliglivet, og hengivenheden som skulle herske i forholdet mellem familiemedlemmerne, afhænger ikke af ydre omstændigheder. ret

(326)  Når alt det vi siger og gør, bærer præg af venlighed og oprigtig omtanke, og vi samtidig viser flid, orden og økonomisk sans, kan selv en hytte blive det lykkeligste hjem. Skaberen ser med tilfredshed på et sådant hjem. ret

(326)  Det er mange som burde være mindre engageret i verden omkring, og i stedet ofre sig mere for medlemmerne i sin egen familie. Det burde vises mindre overfladisk høflighed overfor tilfældige gæster, og mere af den høflighed som har sin rod i ægte kærlighed og sympati, overfor ens nærmeste. ret

(327)   Sand høflighed. - Der er stort behov for at udvikle ægte dannelse i hjemmet. Dette vil vidne for sandheden på en mægtig måde. Et ufint sprog og en dårlig opførsel er uden undtagelse et tegn på at hjertet er urent og fordærvet. Sandhed af himmelsk oprindelse vil aldrig nedværdige mennesker eller gøre dem simple og grove. Sandheden har en mild og højnende indflydelse. Når den får tage de unges hjerte i eje, bliver de ærbødige og høflige. Sand kristen dannelse kommer bare til syne der Helligånden må virke på menneskesindet. Den består ikke i påtagede manerer, i at bukke og skrabe. Det er sådan verdens høflighed arter sig, men dette har ikke noget til fælles med kristen dannelse. Sand dannelse og høflighed kan bare opnås gennem et praktisk og erfaringsmæssig kendskab til Kristi evangelium. Sand høflighed giver sig udslag i et venlig og vindende forhold til alle mennesker, høje og lave, rige og fattige. ret

(327)  Det grundlæggende træk ved sand høflighed er at man tager hensyn til hinanden. Den vigtigste og mest varige uddannelsen er den som udvider medfølelsen og fremelsker en altomfattende venlighed. Dersom den såkaldte dannelse ikke gør de unge ærbødige overfor forældrene, og ikke får dem til at værdsætte deres gode træk og bære over med deres svagheder, er den fejlslået. Virkelig dannelse gør os hjælpsomme og hensynsfulde overfor unge og ældre, særlig overfor dem som ikke er så heldig stillet. Den gør os venlige og høflige overfor alle mennesker. ret

(327)  Kristen høflighed er det gyldne spænde som binder familiemedlemmerne sammen med kærlighedens bånd, og det bliver stærkere og mere nært for hver dag. ret

(327)  Lad den gyldne regel være lov i familien. - De mest værdifulde regler for socialt og familiært samkvem finder vi i Bibelen. Der finder vi ikke bare den bedste og reneste målestok for moral, men også de mest værdifulde normer for høflighed. Jesu bjergprædiken indeholder råd af uvurderlig betydning for både unge og ældre. Vi burde studere dem langt oftere i familiekredsen, og lad den dyrebare undervisning komme til udtryk i det daglige liv. ret

(327)  Både den gyldne regel: "Alt I vil at menneskene skal gøre mod jer, skal også I gøre mod dem" - og apostelen Paulus' påbud: "Sæt de andre højere end jer selv" bør være lov i familien. De som daglig fremelsker Kristi Ånd, vil være høflige i hjemmet og vise sand godhed selv i de mindste ting. De vil altid søge at glæde og hjælpe dem de omgås. De vil glemme selvet for at tage hensyn til andre. Dette er frugten på det kristne træ." ret

(328)  Den gyldne regel danner mønster for sand høflighed. Aller bedst kom dette princip til syne i Jesu liv og karakter. Hvilke stråler af mildhed og skønhed vor frelsers daglige liv sendte ud! Hans nærvær åndet af ømhed og fred. Den samme ånd vil komme til syne hos hans børn. De mennesker som Kristus bor hos, vil være omgivet af en guddommelig atmosfære. Deres rene, hvide klæder udsender duften fra Herrens have. Deres ansigt genspejler lyset fra ham, og oplyser stien for trætte fødder som ofte snubler. ret

(329)   Det bedste som er skrevet om skik og brug, er den dyrebare undervisning vor frelser gav os, som er uddybet af apostelen Paulus og inspireret af Helligånden. Disse ord burde skrives med uudslettelig skrift i alle menneskers hukommelse, både ung og gammel: ret

(329)  Som jeg har elsket jer, skal jer elske hinanden. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er velvillig, den misunder ikke, den praler ikke, er ikke hovmodig. Den gør ikke noget usømmelig, den søger ikke sit eget, bliver ikke opbrakt og gemmer ikke på det onde. Den glæder sig ikke over uret, men har sin glæde i sandheden. Kærligheden udholder alt, tror alt, håber alt, tåler alt. ret

(329)  Bibelen pålægger os at være høflige, og den giver mange eksempler på den uselviske ånd, elskværdigheden og det vindende væsen som kendetegnet sand høflighed. Dette er genskin fra Kristi karakter. Al sand venlighed og høflighed, selv blandt dem som ikke bekender hans navn, kommer egentlig fra ham. Og han ønsker at disse egenskaber skal komme helt og fuldt til syne i hans efterfølgeres liv. Det er hans hensigt at menneskene gennem os skal få se skønheden i hans karakter. ret

(329)  Kristendommen vil altid gøre et menneske taktfuldt og høflig. Kristus var høflig, selv overfor sine forfølgere, og hans sande efterfølgere vil være præget af den samme ånd. Læg mærke til hvordan Paulus optrådte da han blev stillet ansigt til ansigt med datidens herskere. Hans tale til Agrippa er et eksempel på sand høflighed, lige så meget som på overbevisende veltalenhed. Evangeliet opmuntrer os ikke til at vise en rent ydre og formel høflighed, som vi ser rundt omkring os, men en høflighed som springer ud fra et mildt og medfølende hjerte. ret

(328)  Vi er ikke optaget af det verden kalder høflighed, men af den høflighed som alle kan tage med sig til de evige boliger. ret

(328)   Sand høflighed et udslag af kærlighed. - Den mest omhyggelige udvikling af ytre manerer er ikke tilstrækkelig for at udelukke al gnavenskab, alle hårde og dømmende ord og alt upassende tale. Så længe selvet sidder i højsædet, er sand dannelse udelukket. Kærligheden må have plads i hjertet. ret

(328)  En helstøbt kristen handler ud fra en inderlig kærlighed til Mesteren. Hengivenheden til Kristus er selve roden i hans liv, og gennem den strømmer en uselvisk interesse for hans trosfælder. ret

(328)  Af alt det vi kan søge efter, fremelske og udvikle, findes der ikke noget som er så værdifuldt i Guds øjne som et rent hjerte og en holdning som er gennemsyret af fred og taknemlighed. Dersom Guds kærlighed og sandhed fylder hjertet, vil det komme til syne i alle ord og handlinger. . . . Godgørenhedens ånd må bo i hjertet. Kærligheden vil komme til syne i elskværdighed og tækkelighed. Den præger ansigtstrækkene, dæmper stemmen og forædler hele mennesket. Kærligheden bringer os i samfund med Gud, for den er en himmelsk egenskab. ret

(328)  Vi kan ikke lære sand høflighed ved bare at følge skik og brug. Det er rigtig at opføre sig tækkeligt under alle livets forhold. Dersom det ikke strid mod sande principper, bør vi altid tage hensyn til andre og føje os efter almindelig godtagne vaner. Men den høflighed som er af Gud, kræver ikke at vi skal ofre principperne på sædvanens alter. Den bryder sig ikke om stand eller social anseelse. Den lærer selvagtelse og respekt for menneskeværd hos alle medlemmet af den menneskelige familie. ret

(328)   Kærligheden kommer til syne i ansigtsudtryk, ord og handlinger. - Fremfor alt hør forældre omgive sine børn med en glædens atmosfære som er præget af høflighed og kærlighed. Englene ligner at færdes i et hjem hvor kærligheden kommer til udtryk i blik, ord og handlinger. Alle forældre bør lad kærlighedens solskin må trænge ind i hjertet og fylde det med glad taknemlighed. Da vil det præge atmosfæren i hjemmet. Vis en venlig og overbærende holdning, og fremelsk den samme ånd hos børnene, så at alle de egenskaber som kan lyse op i hjemmet, kan udvikle sig i fuld flor. Den atmosfære som på denne måde bliver skabt, er af lige stor betydning for børnene som frisk luft og solskin er for plantelivet. Den fremmer helse og styrke i krop og sind. ret

(328)  Hensynsfuld omgangsform, glædesfyldt samtale og venlige handlinger vil binde børn til forældrene med hengivenhedens gyldne bånd. Dette spiller en større rolle når det gælder at gøre hjemmet tiltrækkende end den mest udsøgte udsmykning man kan få for penge. ret

(328)  Ulige personlighedstyper må leve sammen. - Det er Guds vilje at mennesker med forskellig temperament skal færdes sammen. Derfor bør alle medlemmer i familien betragte andres følelser som hellige, og respektere deres rettigheder. På denne måde lærer vi at vise hensyn og gensidig overbærenhed. Fordomme bliver mildnet og hårde karaktertræk bliver slettet ud. Det opstår efterhånden forståelse og harmoni. Alle parter har nytte af at leve sammen med mennesker af forskellig temperament. ret

(328)   Ingenting kan erstatte sand høflighed. - De som kalder sig Kristi efterfølgere, og samtidig er hårde og uvenlige og uhøflige i ord og handlinger, viser at de ikke har lært af Jesus. Et pralende, overlegent og dømmesygt menneske er ikke en kristen, for en kristen vil være lig Kristus. Mange som kalder sig kristne, er så blottet for mildhed, venlighed og høflighed, at selv deres gode sider bliver kaldt onde. Vi har ingen grund til at tvivle på deres oprigtighed, og vi må ikke mistænkeliggøre deres retskaffenhed. Men et oprigtig og helstøbt væsen kan ikke gøre op for mangelen på venlighed og høflighed. Den kristne bør vise både medfølelse og fasthed. Han bør være høflig, ømhjertet og betænksom, men også helstøbt og ærlig. ret

(328)  Hver gang vi forsømmer at være høflige og vise omtanke overfor vor bror, og når vi undlader at sige opmuntrende ord i familiekredsen - forældrene til børnene og børnene til forældrene - danner vi vaner som gør karakteren ulig Kristi karakter. Men dersom disse små ting sker, vil de vokse og blive store. De fylder livet med en skøn duft som stiger op til Gud som hellig røgelse. ret

(328)   Mange længes efter medmenneskelighed. - Mange længes intenst efter venlighed og sympati. . . . Vi bør glemme os selv, og altid lede efter anledninger til at vise taknemlighed for alt den godhed som er blevet vist mod os af andre. Vi bør udnytte alle muligheder til at opmuntre andre, mildne deres sorger og befri dem for deres byrder, gennem venlige handlinger og små beviser på kærlighed og omtanke.

Denne form for venlighed og opmærksomhed som begynder i hjemmet og efterhånden strækker sig udenfor familiekredsen, udgør til sammen livets sum af lykke. Når disse ting bliver forsømt, fører det til bitterhed og sorg. ret

(328)   Medmenneskelig kontakt. - Det er gennem sociale forbindelser at kristendommen når ud til verden. Alle som har oplevet Kristi kærlighed, og som har fået sit hjerte oplyst af Gud, er forpligtet til at sprede lyset over den mørke sti for dem som ikke kender en bedre vej. ret

(328)  På tusind forskellige måder kan vi vise andre opmærksomhed i form af venlige ord og blik, som vil reflektere tilbage på os selv. Det er mange tankeløse kristne som ved at forsømme andre, viser at de ikke har samfund med Kristus. Det er umulig at have samfund med Kristus og alligevel være uvenlige og glemme andres rettigheder. ret

(328)  Vi bør alle være vidner for Kristus, og vi bør bruge vor indflydelse til at vinde andre for Kristus, når disse egenskaber er helliget til Gud. Lad verden se at vi ikke er selvoptagne, men at vi ønsker at andre skal få del i vor forret og glæde. Lad dem se at kristendommen ikke gør os ufølsomme og dømmesyge. Alle som hævder at have fundet Kristus, bør prøve at hjælpe sine medmennesker på samme måde som han gjorde. Vi må aldrig give verden det falske indtryk at de kristne er sørgmodige og ulykkelige mennesker. ret

(328)  Dersom vi altid er høflige og venlige i hjemmet, vil vi bære med os den samme vindende holdningen også udenfor hjemmet. Dersom vi viser overbærenhed, tålmodighed og ydmyghed i hjemmet, kan vi også være lys i verden. ret

næste kapitel